Læsetid: 2 min.

Filmdirektør: Giv flere penge til dokumentarfilm

Dansk dokumentarfilm klarer sig uden et ikon som Michael Moore, vinder masser af priser og har nu også en Oscar-kandidat. Men skrøbelig økonomi truer succesen
Anders Riis-Hansens dokumentarfilm om Blekingegadebanden solgte mange billetter i biograferne. Men dokumentargenren er generelt hårdt presset økonomisk.

Anders Riis-Hansens dokumentarfilm om Blekingegadebanden solgte mange billetter i biograferne. Men dokumentargenren er generelt hårdt presset økonomisk.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

5. februar 2010

Oscar-nominering, internationale priser i lange baner og oven i købet så attraktiv en 'vare', at den nogle gange finder vej til biografernes store lærreder. Dansk dokumentarfilm befinder sig i en guldalder, fastslog Det Danske Filminstitut (DFI), da det præsenterede oplægget til en ny filmaftale.

Men guldalderen risikerer at afgå ved døden, længe inden den kan fejre guldbryllup. Instituttet vurderer nemlig, at økonomien inden for dansk dokumentarfilm ser meget anstrengt ud.

Lise Lense-Møller fra selskabet Magic Hour Films, der har produceret Burma VJ, Danmarks kandidat til en Oscar inden for genren, kan sagtens genkende dette billede:

»I et samlet budget på godt syv millioner kroner har mit selskab investeret 500.000 kroner. I dag har vi ikke fået en eneste krone tilbage, selv om filmen er solgt til næsten 100 territorier over hele verden,« fortæller siger Lise Lense-Møller.

I øjeblikket laves der 35 danske dokumentarfilm om året. DFI kan hvert år støtte genren med 37,5 millioner kroner, og rundt regnet hver 10. ansøgning bliver til en færdig film.

»Men økonomien i den enkelte film bliver stadig dårligere. For at fastholde kvaliteten og sikre fortsat udvikling bliver det nødvendigt at forhøje støttemidlerne med 15-20 procent,« vurderer DFI's direktør, Henrik Bo Nielsen.

Han fremhæver, at film som ... Og det var Danmark og Blekingegadebanden samlede et stort publikum i biograferne. Fra Thailand til Thy fik store seertal i primetime-tv, og der skal også være penge til film med et mere personligt budskab.

På biblioteket

Men ifølge Henrik Bo Nielsen må dokumentarfilm aldrig blive et fænomen, som kun når ud til nørderne i de største byer.

»Nogle af dem vil fortsat være attraktive for biograferne, men jeg tror mere på, at bibliotekerne kan blive en central aktør som stedet, hvor folk ser disse film,« skønner han.

I København så CPH: DOX, en festival for dokumentarfilm, biografernes mørke i 2003 med næsten 12.000 gæster. Siden er besøgstallet steget til det tredobbelte.

»Hvis vi skal have en dokumentarfilm ud i biograferne, har vi slet ikke de midler til lanceringen, som følger med en spillefilm. Vi råder heller ikke over kendte skue- spillere eller en berømt instruktør, som kan brage igennem markedsmæssigt. Derfor giver det rigtig god mening at vise filmene som led i en event, og det har CPH: DOX været dygtig til,« mener Lise Lense-Møller fra Magic Hour Films.

- Kunne det tænkes, at 'en dansk Michael Moore' skal ind på scenen som det trækplaster, der kan sikre dokumentargenren et stort folkeligt gennembrud?

»Moore har virkelig fået folk i biograferne og åbnet dørene for mange andre. Men hvor vi herhjemme typisk er mere søgende og nysgerrige, arbejder han med en polemisk og politisk dagsorden, som udspringer af, at han lever i et meget polariseret samfund. Sådan et samfund er Danmark trods alt ikke,« siger instruktøren bag Burma VJ, Anders Øster- gaard.

Anders Østergaard oplevede, at den amerikanske instruktørs succes havde en positiv afsmitning, da han skulle søge finansiering til sin film om Gasolin'. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu