Da ABBA vandt det europæiske Melodi Grand Prix med »Waterloo« i 1974, genetablerede respekten omkring popmusikken, fik det internationale gennembrud og sendte Melodi Grand Prix'et ind i en storhedstid, var Danmark slet ikke med. Ikke fordi vi ikke havde fået stemmer nok det forrige år. Da var vi heller ikke med. Faktisk havde Danmark ikke deltaget i det europæiske Melodi Grand Prix siden 1966. Melodi Grand Prix var simpelthen ikke godt nok til dansk tv.
I 1966 havde diskussionen om kvaliteten af Melodi Grand Prix kørt i pressen i et par år. I 1963 kritiserede Politiken den flittige Melodi Grand Prix-sangskriver Volmer-Sørensen for hans »metodiske radbrækning og forfladigelse af det danske sprog«. Volmer-Sørensen havde bl.a. skrevet teksten til »Dansevise«, som Grethe og Jørgen Ingmann sejrede med ved den europæiske finale samme år.
Men kritikken forstummede ikke af den grund. I 1965 blev det danske Melodi Grand Prix godt nok afholdt, men for en lukket jury og uden tv-transmission. I 1966 havde orkesterleder Ib Glindemann fået nok og forlod bedømmelsesudvalget i protest mod niveauet og med udsagnet om, at han 'kunne skrive 10 af den slags sange i timen'. Og så trak Danmark sig. I 10 år kom der intet dansk bidrag.
Kvaliteten havde simpelthen været for svingende, siden Danmark for første gang i 1957 deltog i melodifestivalen med det dér lange kys i »Skibet skal sejle i nat«. Gustav Winckler og Birthe Wilke kom kun ind på en tredjeplads, hvilket vi ynder at give de puritanske katolske lande skylden for. Men faktisk var det Italien, der gav Danmark næstflest point.
Overraskende trivia
Det kan man blandt andet læse på Danmarks Radios hjemmeside, hvor man i anledning af aftenens danske Melodi Grand Prix har lanceret en tidslinje udarbejdet med hjælp fra Jørgen de Mylius ham selv. Ud over at få en lille lydbid fra det pågældende års vindermelodi kan man få indtil flere overraskende oplysninger om den store sangfest. Den anerkendte skuespiller Baard Owe fik for eksempel en tredjeplads ved Grand Prix'et i 1962. Selv om han ikke vandt, bragte deltagelsen alligevel stor opmærksomhed med sig, og det var ikke altid behageligt. Baard Owe har selv sammenlignet sine oplevelser ved Melodi Grand Prix med sønnen David Owes i Vild med Dans.
Boom boom
I 1960'erne var der stor opmærksomhed omkring begivenheden. Der var jo kun en enkelt tv-kanal, så det var ikke helt lige meget, hvad de sendte.
Et nyt år bragte ny kritik, som for eksempel i 1962, hvor det kom frem, at sangen »Snakker med mig selv« fremført af Gitte Hænning var skrevet af Otto Francker. Den selvsamme mand var arrangør af hele Grand Prix'et! Gitte Hænning fik lov til at synge sin sang til showet, men blev trukket ud af konkurrencen.
Den offentlige kritik blev altså til sidst for meget for Danmarks Radio, og beslutningen om at droppe Melodi Grand Prix'et blev truffet. Men folket ville have ABBA. Som sædvandlig spejdede danskerne misundeligt over sundet efter folkefesten omkring slagerne, og endelig vendte den tv-transmitterede sangkonkurrence tilbage. Nu mere glitterbårent og friskfyr-agtigt. Et par af medlemmerne i gruppen Mabel, der vandt med »Boom Boom« i 1978, kan den dag i dag takke Melodi Grand Prix for en stor del af deres karriere.
Allerede året efter betegnes som et af de største år i dansk Melodi Grand Prix' historie. Blandt deltagerne var Tommy Seebach, Kim Larsen, Bjarne Liller, Brødrene Olsen og Lecia & Lucienne.
Ny storhedstid
Men Melodi Grand Prix'et blev stadig behandlet som et uvelkomment stedbarn i Danmarks Radio. 1 1981 reducerede man konkurrencen til et indslag i underholdningsprogrammet Lørdag lige nu. Kunsterne måtte optræde i deres eget tøj eller højst låne noget i DR's kostumeafdeling.
Men danskerne elskede det, og i løbet af 1980'erne begyndte Danmarks Radio at acceptere situationen. Showet blev større og større og blev nærmest synonymt med Kirsten og Søren. Det var i sandhed Grand Prix'ets storhedstid, men i 1990'erne begyndte storpolitik at få betydning for festlighederne. Muren var faldet, og flere og flere østeuropæiske lande ønskede at være med. Det gjorde de danske chancer mindre, og derfor faldt den danske interesse også for showet.
Med Tommy Seebach måtte Danmark i 1993 nøjes med at blive nummer 22 ud af 25 lande, og Danmark kvalificerede sig dermed ikke til næste års konkurrence.
Det markerede en ny æra for det danske Melodi Grand Prix. Da showet vendte tilbage i 1995 efter et års pause, havde det fået et nyt, catchy navn: Dansk Musik Event 95. Med internationale ambitioner havde man inviteret flere af tidens førende kunstnere til at skrive sange. Det var nu ikke en af dem, der vandt. Og selv om Danmarks Radio mere eller mindre har fastholdt ideen siden, fortsætter de forholdsvis ukendte danskere med at vinde Melodi Grand Prix'et. En folkefest, om Danmarks Radio så vil være ved det eller ej.
Dansk Melodi Grand Prix. Sendes fra Gigantium i Aalborg på DR1 i aften kl 20
