Den hellige kildebeskyttelse

Måske er tiden inde til at se på, hvem det egentlig er, der bliver beskyttet. Og hvorfor ikke starte med sagen om det omdiskuterede læk af den hemmelig indsættelse af jægersoldater i Afghanistan?
Hvem lækkede hemmelige informationer fra Forsvarsministeriet? Hvem ved det - og hvem vil dokumentere det?

Hvem lækkede hemmelige informationer fra Forsvarsministeriet? Hvem ved det - og hvem vil dokumentere det?

Bjarke Ørsted
5. februar 2010

Kildebeskyttelse er noget nær hellig i journalistik. Og med rette. Det er nødvendigt at pressen skærmer sine kilder, hvis magthaverne fortsat skal kunne stilles til regnskab for deres gerninger. Og det er hele meningen med en fri presse. Ved festlige lejligheder nævnes den slags som selve grundlaget for demokratiet. Sidst hørte vi det i statsministerens tale, da journalist Jesper Tynell fra DR's Orientering fik prisen for afsløringen af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens uregelmæssigheder i embedsførelsen.

Rygmarvsreaktionen hos enhver ansvarlig journalist er, at man ikke kan gradbøje kildebeskyttelse. Men der er historisk belæg for, at rygmarvsreaktioner kan forhindre én i at tage fordomsfrit stilling. Kildebeskyttelsen handler om at beskytte befolkningen mod magtmisbrug. Ikke om at beskytte magtmisbrugere mod befolkningen. Om det er det, der er tale om i den nye Gade-Gate, kan kun dem, som kender kilden, vide. Sagen handler som bekendt om, hvem der lækkede, at danske jægersoldater skulle sendes til Afghanistan i 2007. Den gang beskyldte regeringen oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn for at stå bag lækagen og derved bringe soldaternes liv i fare. Nu står det klart, at historien var lækket til TV2, før nævnet nogensinde blev orienteret, og det hævdes, at oplysningerne kom fra forsvarsministeriet. Mere specifikt fra Gades spindoktor Jacob Winther.

Ikke et pip

TV2's nyhedschef Michael Dyrby har i tre år vidst, hvem kilden er, men vil ikke sige det. Filminstruktøren Christoffer Guldbrandsen siger, at han ved, hvem kilden er, (nemlig Winther) men han vil ikke dokumentere det. TV2's omvandrende Christiansborg orakel Kaare R. Skou skrev allerede i 2008 i sin bog Land at lede, at regeringen skulle være glad for, at sagen ikke den gang blev undersøgt nærmere. Den kunne ifølge bogen have kostet en minister livet. Altså det politiske liv. Åbenbart er der ingen, der læser Skous bøger - de er ellers gode - eller også tænkte de, lad bare den hund ligge begravet. I hvert fald skete der ikke et pip. Ikke før Skou nu i forbindelse med hele mediestormen har udtalt, at kilden befinder sig i forsvarsministeriet.

Det skulle han aldrig have sagt. Venstres politiske ordfører Peter Christensen krævede ham omgående fyret, og DF's Søren Espersen siger, at han aldrig vil tale med Skou igen. Det sidste kunne man være fristet til at opfatte som et løfte mere end en trussel, men nu skal vi ikke være letfærdige. Espersen hører til blandt de mest indflydelsesrige politikere i landet. Det skal der ikke herske tvivl om.

Nu er Kaare R. Skou sendt på afspadsering på ubestemt tid, »af hensyn til vores troværdighed« som det hedder i et orienteringsbrev til TV2's medarbejdere. Vores troværdighed overfor hvem, kunne man spørge, men det er der åbenbart ikke nogen på TV2, der gør. Faktisk er stationens nyhedsudsendelser bemærkelsesværdigt tilbageholdende omkring hele historien.

Beskyldninger

Der er ellers meget at fortælle. Spindoktor Jacob Winther truer med at anlægge sag mod Christoffer Guldbrandsen. Det har han nu gjort i over en uge, uden der i skrivende stund er kommet noget ud af det. Forsvarsminister Gade fortæller fra Folketingets talerstol, at flere hundrede mennesker i forsvaret, ministeriet, regeringen og deres støtteparti vidste om udsendelsen i 2007, før det kom i Udenrigspolitisk Nævn, så derfor er det omsonst for ministeriet selv, at prøve at komme til bunds i sagen. Læsere med god hukommelse vil huske, at det var præcis det argument, forsvarets talsmand brugte som argument for, at man ikke kunne finde lækagen omkring Jægerbogen i Forsvarskommandoen. Det vidste sig senere at være talsmanden selv.

Hvis vi får beviser

Gade sagde ikke noget om, hvorfor regeringen den gang beskyldte oppositionen for at stå bag lækagen. Og han blev ikke spurgt, for hans partifælle, Folketingets helt uafhængige formand, Thor Pedersen, valgte nemlig ved hjælp af en sjældent brugt regel at afskære medlemmerne fra spontane spørgsmål til ministeren.

Ministeren vil ikke garantere, at det ikke er hans spindoktor, som står bag balladen. Som han siger:

»Jeg har ikke en viden i dag, der indikerer, at min pressechef har lækket til TV2. Men det kan kun afsløres, hvis vi får beviser«.

Han læser åbenbart ikke aviser, hører radio eller ser fjernsyn. Eller måske ser han kun TV2. Jeg kan også godt lide vendingen: »Hvis vi får beviser«. Beviserne er altså noget, vi skal have. Ikke noget vi skal opsøge. Interessant synspunkt for et forsvarsministerium. Ministeren vil ikke presse sin medarbejder til at anlægge sag:

»Jeg skal ikke rådgive min pressechef i private gøremål«.

Private gøremål! Helt ærligt!

Men nu har ministeriet sendt navnene på de flere hundrede mennesker, der kendte til sagen, videre til politiet. Formodentlig med den behagelige viden, at det vil der ikke komme noget ud af. Det er ifølge tidligere forsvarsminister Hans Engell fuldstændig omsonst at sætte politiet til at opklare regeringssager, og i den sag vil det være »som at finde en nål i en høstak«.

Politiet har ifølge vicepolitidirektør Ove Dahl sat én mand af til sagen, så det bliver direkte nervepirrende at følge.

Befolkningen står undrende tilbage. Men kildebeskyttelsen er intakt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Wagner

Svært at komme uden om disse pointer, men regeringens trofaste vagthund og støttekanal vil åbenbart fortsat koncentrere sig om de mere ligegyldige underskuds historier.

Oprindeligt lovede regeringen faktisk at sælge TV2 inden 100 dage, men selv dette var åbenbart et elastisk begreb. De er jo rare at have og ganske villige, når der skal spindes og befolkningen føres bag lyset, så først forsøgte man sig med undskyldninger om verserende retssager i EU vedr. ulovlig statsstøtte, og mange år efter så med et dårligt tidspunkt pga finanskrisen.
Sørens far har penge, men Berlusconi har måske hverken råd eller moral nok til at drive kanalen for hvem Public service er et internt anliggende i toppen af forsvarsministeriet?

anbefalede denne kommentar