Læsetid: 4 min.

Kronprinsparret afviser kunstnere

Den anerkendte billedkunstner John Kørner har efter tre måneders arbejde fået afvist sit vægmaleri til kronprinsparrets nye palæbolig. I stedet er han gået i gang med et nyt. ’Kunden skal være tilfreds’, siger han. Også Jeppe Heins kunstprojekt er faldet i unåde hos de kritiske kongelige
13. februar 2010

22 millioner kroner har det kostet at dekorere gemakkerne i det nyrenoverede Frederik 8.s Palæ, der skal tjene som Kronprinsparrets kommende privat- og arbejdsbolig på Amalienborg. Pengene er blandt andet gået til et syv meter langt og tre meter højt maleri af den anerkendte danske billedkunstner John Kørner. Men i modtageværelset, som maleriet var tiltænkt, står i dag kun en bar væg. Maleriet er nemlig blevet afvist af de kommende beboere og ligger nu som et sammenrullet tæppe langs det ene panel.
»De brød sig simpelthen ikke om det,« lyder det kortfattet fra John Kørner, der har arbejdet på maleriet i godt tre måneder.

Ifølge Informations oplysninger skulle det afviste maleri angiveligt forestille en fiskerbåd, der ligger midt på et øde og koldt ishav, mens hvidt lys strømmer ned fra oven, og regnen pisker. I forstævnen ser man en udenlandsk kvinde og længere nede af rælingen en dansk fisker i fiskertøj, der betragter hende på afstand. Det var i går ikke muligt at få Kronprinsparret til at udtale sig om årsagen til afvisningen, og kunstneren selv ønsker heller ikke at gå i detaljer med, hvorfor værket er blevet vraget.
»Jeg kan bare sige, at de simpelthen ikke brød sig om det og hellere ville se noget andet,« siger John Kørner.

Kompromis

Foreløbig har uoverensstemmelserne dog ikke ført til et brud mellem det royale ægtepar og kunstneren, som i stedet er gået i gang med at male et helt nyt billede til de kritiske kunder. »Det væsentligste for mig er, at der i sidste ende hænger et maleri, som de fleste kan forholde sig til. Derfor har jeg besluttet mig for ikke bare at være en sur kunstner, men i stedet være lidt konstruktiv og sige: Okay, så maler jeg et nyt. Det er nu engang et bestillingsarbejde – så kunden skal være tilfreds,« siger John Kørner, der ikke har forlangt penge for det afviste maleri.

»Når man laver et arbejde, nogen ikke bryder sig om, så skal de heller ikke betale for det.«
-Du føler ikke, at du i løbet af processen har underlagt dig en form for censur – eller er gået på kunstnerisk kompromis?
»Nej, det ville jeg have gjort, hvis jeg havde ændret i maleriet på deres foranledning. Men jeg laver i stedet et nyt. Jeg må bare acceptere, at det ikke er alt, hvad man som kunstner laver, der falder i alles smag.«

– Kronprinsessen bad dig fra starten male med en bestemt blå farve, frem for den gule, som i mange år har været din signatur. Hvorfor valgte du at imødekomme det ønske?
»Når man siger ja til et bestillingsarbejde, så accepterer man også, at der ikke er frit valg på alle hylder. Det er rigtigt, at gul i en periode har været min signatur. Men jeg bruger hele farveskalaen, og hvis du tager mine soldatermalerier, er der for eksempel kun et enkelt gult maleri, resten er alle mulige andre farver,« siger John Kørner, der afviser, han skulle have strakt sig særligt langt, fordi det var Kongehuset, der var kunde.
»Da jeg i sin tid lavede en bestillingsopgave til Mjølnerparken, var der også flere lokalrepræsentanter, der ikke brød sig ikke om den skitse, jeg havde lavet og derfor droppede projektet.«

Ny placering

Kørner mener selv, kronprinsparrets afvisning af hans maleri kan hænge sammen med, at den oprindelige skitse, han tegnede og fik godkendt, var tiltænkt kronprinsessens arbejdsværelse, og at placeringen siden blev flyttet til et af modtageværelserne, hvilket har afstedkommet noget forvirring.
»Derfor har jeg heller ikke lyst til at være en stivstikker, der siger: ’Hvis I ikke kan lide det her maleri, så får I slet ikke noget’. Jeg vil hellere gøre mig umage med at lave et nyt maleri, som de forhåbentlig kan lide,« siger John Kørner der fortæller at motivet for det ny maleri vil »lægge sig i forlængelse af« de malerier, han tidligere har malet af faldne danske soldater udstationeret i Afghanistan.

-Det lyder politisk, er det forhåndsgodkendt?
»Nej, det går jeg lige og venter på. Jeg har tegnet en skitse til dem, men jeg ved endnu ikke, hvad de synes om den.«
-Hvad vil du gøre, hvis det også bliver afvist?
»Så har jeg et problem.«
John Kørner er ikke den eneste af de i alt ti fremtrædende samtidskunstnere, som har fået til opgave at udsmykke Frederik 8.s Palæ, der har haft problemer med at indfri forventningerne. Også kunstneren Jeppe Hein, der sammen med landskabsarkitekt Jacob Fischer skulle have udformet haveanlægget rundt om palæet, faldt i unåde hos hoffet.

»Det er korrekt, at vi havde et samarbejde med Jeppe Hein som ophørte,« bekræfter Jacob Holst Andersen, pressechef i Slot- og ejendomsstyrelsen.
»Kunstneren lavede en skitse, som blev vurderet, men til sidst nåede man frem til, at projektet alligevel ikke var det rigtige til haven. Så vi fik stoppet samarbejdet på en måde, som alle kunne leve med,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Jeppe Hein, men hans gallerist Nicolai Wallner bekræfter forløbet.
rbs@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Nielsen

Hvorfor går man som kunstner overhovedet ind i bestillingsprojekter af den type? Jeg kan kun få øje på to motiver: 1) Penge 2) Udødelighed

Placeringen i de kongelige gemakker sikrer en placering i dansk kunsthistorie. Hvis det er det, man som kunstner ønsker, som det højeste, er man sikkert klar til at strække sig langt videre end de fleste. Det paradoksale og interessante ved denne sag er de præmisser som placeringen i kunsthistorien bygger på - nemlig at man laver håndværksopgaver på bestilling....

På mig virker det ekstremt gammeldags og siger rigtig meget om tilblivelseshistorien bag de billeder af samtiden, som vi bevarer for eftertiden.

Lad dog få afskaffet det kongehus, en gang for alle.