Læsetid: 3 min.

Kulturordførere: Derfor støtter vi kunsten

Formanden for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, efterlyste for nylig i Information klare bud fra politikerne på, hvad vi skal med kunststøtten - og hvorfor vi overhovedet støtter kunst? Information har stillet spørgsmålet videre til en række kulturordførere på Christiansborg
11. februar 2010

»Diskussionen om kunststøtten bliver næsten altid en diskussion om personer og kroner og øre - om hvem der skal have hvor meget.«

Sådan sagde formand for Statens Kunstråd Mads Øvlisen for nylig til Information som svar på forfatter og samfundsdebattør Lars Olsens kritik af, at kunststøtten især går til parnasset. Ifølge Øvlisen skulle vi hellere spørge os selv, hvorfor vi overhovedet støtter kunst. Gør vi det for at blive verdensberømte i udlandet? Gør vi det for at styrke vores nationalfølelse? Eller gør vi det for at have noget pænt at se på?

Øvlisens eget bud er, at vi formodentlig gør det af gammel vane, og i Information efterlyste han derfor, at politikerne i højere grad kommer på banen med nogle klare politiske visioner for, hvad sigtet med støtten er og skal være. Information har ladet opfordringen gå videre til partiernes kulturordførere på Christiansborg, der her giver deres bud på, hvorfor vi støtter kunst.

Mogens Jensen (S)

»Kunsten er for mig samfundets mentale maskinrum eller selve grundlaget for den mentale velfærd i Danmark. Kunsten er med til at danne os og skabe grobund for, at vi er reflekterede, kritisk tænkende og deltagende mennesker. Kunsten sætter ting til debat og anviser os nye veje at betræde. Derfor er den vigtig at støtte. At den så samtidig kan være med til at tegne et flatterende billede af Danmark i udlandet, opfatter jeg kun som en ekstra bonus.«

Troels Christensen (V)

»Fordi alle danskere skal have lige muligheder for at opleve kunst. Og fordi vi skal sikre kunsten gode rammevilkår, så den kan udvikles og blomstre. I den ideelle verden skulle kunsten selvfølgelig kunne bære og udvikle sig selv på markedsvilkår. Men sådan ser verden ikke ud. Kunststøtten sikrer, at vi hele tiden får udfordret det etablerede, og at der bliver kradset lidt i overfladen. Endelig er kunsten med til at skabe sociale fællesskaber og fælles referencerammer - og med til at give kunstnydere lykkefølelse.«

Pernille Frahm (SF):

»Fordi kunsten ikke kan klare sig på markedsvilkår, og fordi vi ikke kan undvære kunst. Kunsten er med til at udvikle os og overveje, hvorfor vi er, som vi er, og hvorfor vi tænker, som vi gør. Samtidig er kunsten fundamentalt sammenvævet med den måde, vi har udviklet vores demokrati og velfærd på. Uden kunst var vi bare en samling af individer, der tilfældigvis var i samme land samtidig. Med kunst bliver vi noget mere, så bliver vi nogen, der har nogle fælles oplevelser og fælles forundringer.«

Karin Nødgaard (DF):

»Fordi kultur og kunst er en væsentlig del af menneskers liv. Det er en form for ernæring til et tankemæssigt sundt liv, nogle fælles oplevelser, noget styrke og noget eftertanke. Det er også derfor, det er svært at sætte kroner og øre på, hvad kunst skal koste.«

- Vi skal ikke støtte kunsten for at styrke det nationale fællesskab? »Klart er der nogle kunstværker, der har stor værdi for fællesskabet. Men det betyder ikke, at der ikke skal være noget for den lille modtagergruppe. Hvis man kan lave en fin palet af det smalle og det brede og folkelige, så synes jeg, man er kommet ret langt.«

Henrik Rasmussen (K):

»Kunst er vores medicin - eller benzin, om du vil. Vi har brug for at blive provokeret af en kunstner, som maler et billede, vi ikke kan lide, eller af en filminstruktør, der laver f.eks. Antichrist. Hele vores følelsesregister er i kunsten og kulturen, og selvfølgelig skal vi som mennesker omgives af kunst, hvis ikke vi vil ende som sorte, grå mennesker. Derfor har vi også en forpligtelse som velfærdsstat til at give en masse nye talenter mulighed for at arbejde med musik, kunst, billeder og film.«

Debatten om kunststøtten er igen blusset op, efter forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen i Information i sidste uge hævdede, at støtten især går til parnasset. I dag svarer kritikerne tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Petersen

Kunst er bevidsthedsudvidende, mentalt sundt og pragtfuldt... men udfolder sig bedst uden støtte!
Pengene bruges langt bedre på sundhedsområdet eller endnu bedre i kraft af skattenedsættelser.

Danmark består af 5 millioner rundt regnet.

Skolen vi går i, beskæftiger sig overfladisk, eller som valgtfrit med de begreber kunsten rummer.

Analfabeter er en kunstners daglige rum for det meste.

I ekstreme tilfælde krydret med vold.

Tværtimod, Thomas Petersen, udfolder kunst sig bedst, når kunstneren ikke skal spekulere på penge til dagen og vejen.

Lars R. Hansen

Der bliver godt nok lagt et stort politisk ansvar for nationens velstand, velfærd og lykke på de statsfinansierede kunstneres skuldre...

...man frygter virkelig for de mange af denne verdens nationer som ikke i nært samme omfang har statsfinansierede kunstnere.

Lars R. Hansen

Skal vi ikke blive enige om, at kunst ville vi have ligegyldigt, om staten udvalgte nogle folk til statskunstere gennem kunststøtten eller ej - spørgsmålet er nærmere, om vi som borgere nyder gavn af denne statsstøttede kunstvirsomhed eller ej - og om kunststøtten gives for de udvalgte statskunstere eller folkets skyld.