Læsetid: 2 min.

Kunstmuseum om dagen - swingerklub om natten

Et kunstprojekt, der trækker tråde tilbage til Gustav Klimts - i sin tid - 'provokerende' erotiske billedkunst, forarger konservative gemytter i Østrig
Den schweiziske kunstner Christoph Büchel har åbnet en bondage- og swingerklub 
 i kælderen på Secessionsmuseet i Wien.

Den schweiziske kunstner Christoph Büchel har åbnet en bondage- og swingerklub
i kælderen på Secessionsmuseet i Wien.

Herbert Neubauer

27. februar 2010

BERLIN - Et velrenommeret museum i Wien har udløst en storm af forargelse efter at have åbnet en bondage- og swingerklub i sin kælder som oplæg til en offentlig debat om skandalens betydning for kunsten.

Klubben er indrettet i underetagen af Secessionsmuseet, hjemsted for Østrigs i sin tid så tabunedbrydende Jugend-kunstretning. Her kan museets besøgende overraskes over at finde rum fyldt med bondageudstyr, lædersofaer, pornografiske malerier, nicher med gardinforhæng, spejle og endog en gynækologisk undersøgelsesstol. Mænd og kvinder iklædt et bredt udvalg af kostumer i latex og læder, høje hæle og korsetter, udgjorde det betalende publikum på åbningsaften.

»Vi ønsker at give så mange som muligt chancen for overvinde deres hæmninger,« udtalte stedets bestyrer, Michael Högler.

Klubben åbner dørene hver aften kl. 21 for betalende gæster over 18. Videooptagelser af nogle af aktiviteterne indenfor viser bl.a. en kraftig mand, som omhyggeligt fastbinder en midaldrende kvinde i lædervest. Hendes gravalvorlige mine synes at antyde, at hun ikke just nyder oplevelsen.

Projektet er et værk af den schweiziske kunstner Christoph Büchel, som har ry for at udtænke provokerende happenings. Selv hævder han, at klubben skal knytte en forbindelse fra nutiden tilbage til den skandale, som brød løs kort efter forrige århundredskifte, da tabubrydende erotiske værker fra Jugendstil-malere som Gustav Klimt, Egon Schiele og Oskar Kokoschka første gang blev vist for offentligheden.

Hård kritik fra højre

Büchels påfund bifaldes imidlertid ikke af Østrigs borgerlige politikere og meningsdannere. Den mest højrøstede kritik kommer fra det højreorienterede Frihedsparti.

»Gruppesex i Secessionsmuseet - jamen, er det her samfund da gået fra forstanden,« spørger Heinz-Christian Strache, partiets leder.

Og Gerald Ebinger, Wiens kulturborgmester, er lige så giftspyende - »Bunkepul- fester og dominatrix-kældre har absolut intet at gøre med kunst og kultur,« insisterer han - mens Ursula Stenzel, en af bystyrets topembedsfolk erkender at være blevet narret til at give grønt lys for projektet.

»Det skulle være et kunstprojekt med en natklub, men jeg fik intet at vide om, at denne skulle være en swingerklub. Jeg er blevet ført groft bag lyset,« siger hun.

Men museets ledelse insisterer på, at swingerklubben trækker en helt tilsigtet parallel til den kontrovers, som brød løs i 1902, da Klimts berømte, erotiske Beethoven Frise første gang blev udstillet. Dette billede, som er museets hovedattraktion, forestiller tre stort set splitternøgne kvinder - kun delvis er de dækket af deres lange, sanselige hår.

Værket blev i vide kredse fordømt som obskønt, da det i sin tid blev afsløret for første gang.

»Provokation er en uadskillelig del af kunsten - man kan ikke bare afskrive det her som sjofelt,« >siger Sylvie Liska, formand for sammenslutningen Secessionsmuseets Venner.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

well....
Christoph Büchel er vist "pisket" til, decideret at stille sig op og skide på gulvet hvis han skal overgå effekten af denne happening næste gang ...

well....
Christoph Büchel er vist "pisket" til, decideret at stille sig op og skide på gulvet hvis han skal overgå effekten af denne happening næste gang ...