Læseklubben er det nye fællesskab

Nogle læser med hjernen, andre med hjertet, men alle er lige velkomne i Kirsten Ringstrøms læseklub i Kolding. Onsdag aften i sidste uge inviterede hun til litterært traktement med tilhørende laksetærte i privaten
Lysten til at dele den ensomme læseoplevelse med andre får stadig flere danskere til at finde sammen i læseklubber på biblioteker, i private foreninger og på nettet. På bare et år har knap 40.000 danskere meldt sig ind i DR's litterære online-læseklubber. Vi længes efter fællesskaber og klassisk dannelse
26. februar 2010

Der er tændt op i brændeovnen og jazz på anlægget hos Kirsten Ringstrøm på Eliassonsvej i Kolding. Det er onsdag aften, og den 55-årige snart pensionerede lægesekretær er ved at gøre klar til at modtage sine gæster. Spisebordet er behørigt dækket med kagetallerkener og Rosendahl-karafler, levende lys og påskeliljer. Over bordet hænger to hvide ph-lamper, og i stuen er væggene prydet med malerier og bugnende bogreoler. De kulturelle markører efterlader ingen tvivl om, at Kirsten Ringstrøms hjem er et dannet hjem. Her nøjes man ikke med at læse bøger, man diskuterer dem også gerne med medlemmerne af den lokale læseklub, der hver anden måned træder sammen for at gøre sig selv og hinanden en lille smule klogere på tilværelsen.

I aften er det Kirsten Ringstrøms tur til at beværte det læselystne klientel, der foruden hende selv består af advokat Carsten Hove (54), biblioteksassistent Susanne Jespersen (55), speditør Bjarne Nielsen (53), salgsassistent Linda Skaalum (56), tidligere folkeskolelærer Åse Glad (68) og virksomhedskonsulent Kenneth Osborg (56). De syv medlemmer kender ikke alle hinanden fra tidligere, og kun de færreste ses privat.

»Vi er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige meninger om, hvordan livet bør leves. Men vi holder alle af at læse bøger og kan godt lide at diskutere dem sammen,« forklarer Kirsten Ringstrøm.

Der er som regel afsat to timer til hvert møde. Den første time diskuterer man aftenens bog, men derefter lægger man bøgerne til side og gør i stedet plads til en bid brød og lidt hygge. I aften er belønningen laksetærte og hjemmebagte muffins, men først har Carsten Hove »lige et praktisk punkt til dagsordenen«. Han vil gerne have det næste møde i læseklubben flyttet til før den 11. juni, forklarer han.

»For der begynder VM i fodbold, og så er der altså ikke tid til at gå til litteraturmøder«.

Langt de fleste læseklubber har en stærk overrepræsentation af midaldrende kvinder, men på Eliassonsvej i Kolding er kønsfordelingen mere jævn, og det er til fordel for Carsten Hove, der ender med at få opbakning til sit forslag.

»Perfekt,« siger han og noterer tilfreds resultatet ned i sin kalender.

En uhyggelig bog

Værtskabet i den lille koldingensiske læseklub går på skift, og alle kan komme med forslag til nye bøger. Sidste år kastede den læselystne forsamling sig blandt andet over Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden, Per Pettersons Ud at stjæle heste, Bjarne Reuters Den iranske gartner og Karen Sybergs Stederne.

I aften skal der stilles skarpt på den britiske forfatter Sadie Jones' debutroman Den udstødte, der følger en syvårig drengs oplevelser af sorg og svigt i et undertrykkende og småborgerligt lillesamfund i efterkrigstidens England. Den har været hård at komme igennem, synes Susanne Jespersen, der har valgt bogen og derfor traditionen tro lægger for:

»Jeg synes, det var en meget uhyggelig bog,« siger hun.

Hun kigger rundt på de andre, som alle nikker.

»Ja, ganske forfærdelig,« siger Åse Glad.

»Jeg måtte lægge den fra mig nogle gange,« siger Kirsten Ringstrøm.

Samtalen bevæger sig hen på romanens voldstematik og ikke mindst på faderens brutale adfærd over for sin familie.

»Den måde, han helt systematisk slår sin kone på, så ingen ser hendes blå mærker - det er jo frygteligt,« siger Åse Glad.

»Ja, men det er desværre ikke så ualmindeligt,« siger Carsten Hove.

»Nej, den slags finder jo også sted i dag,« supplerer Kirsten Skaaning.

»Som jeg ser det, er faderens problem, at han ikke besidder argumentationens kunst,« forsøger Kenneth Osborg sig, »han magter ganske enkelt ikke at argumentere, så han slår på tæven i stedet.«

Den tygger de andre lidt på, mens kaffekanden går rundt.

»Hvorfor blander lægen sig ikke også noget tidligere?,« siger Kirsten Ringstrøm så.

»Jamen, det gjorde man jo ikke rigtig dengang,« forklarer Åse Glad.

»Synes du da, man gør det i dag,« vil Kenneth Osborg vide.

Åse Glad trækker på skuldrene. Linda Skaaning tager over: »Ja, det synes jeg, man gør - i hvert fald hvis der er børn involveret ...«.

»Jeg ved ikke ... jeg er bange for, at vi desværre ikke blander os så meget, som vi gerne ville tro,« svarer Kenneth Osborg.

Sådan bølger samtalen frem og tilbage hen over det pænt dækkede bord, mens kaffen svinder i kopperne: Hvorfor handler personerne, som de gør? Kan deres handlinger overhovedet forsvares? Og hvordan ville vi selv have gjort, hvis vi var i deres sko? Det er navnligt de moralske og psykologiske spørgsmål, der tænder debatterne og kun sjældent spørgsmål om stilistik og komposition, forklarer Kenneth Osborg senere på aftenen over et stykke laksetærte og en danskvand:

»Alt det dér faglige med, hvordan bøgerne er struktureret og bygget op - det gider vi ikke snakke om. Vi vil hellere tale om de temaer, som springer ud af bøgerne.« De er også enige om, at møderne helst ikke skal være for formaliserede eller styrede af den type analysemodeller, man husker fra gymnasieårene.

»Vi er her jo først og fremmest for at have det hyggeligt,« siger Linda Skaaning, der har været tilknyttet skiftende læseklubber de sidste 18 år.

Det er dog ikke ensbetydende med, at man absolut altid skal være enige, understreger Bjarne Nielsen: »Vi læser jo ikke på samme måde. Der er jo nogle, der 'føler' meget, når de læser, og så er der andre, som holder sig mere til det faktuelle. Men vi kan alle sammen lære noget af hinanden.«

Og om hinanden, supplerer Linda Skaaning: »For når man først har set, hvor forskelligt mennesker kan læse bøger, så forstår man også bedre, hvorfor mange af os generelt ser så forskelligt på tilværelsen.«

'Åh shit'

Klokken er ved at være 21, og der er så småt ved at være opbrud i køkkenet på Eliassonsvej i Kolding. Men det sidste punkt på dagsordenen mangler stadig. Det er blevet tid til at løfte sløret for, hvad der skal læses til næste gang. Og endnu engang er det Susanne Jespersen, der har stået for udvælgelsen.

»Åh shit,« udbryder Bjarne Nielsen, da hun trækker et eksemplar af Anne Marie Løns Sekstetten på 552 sider op af tasken.

Også Kenneth Osborg virker en anelse bekymret ved udsigten til at skulle tygge sig igennem sådan en mobbedreng. Men begge ånder lettet op, da hun fortæller, at den i vid udstrækning baserer sig på historiske begivenheder og detaljer fra 1920'ernes København: »Nå, så er det ikke så slemt, det lyder faktisk meget spændende,« siger Kenneth Osborg.

Netop muligheden for at lade sig overraske af en titel, man ikke selv ville have valgt, er for de fleste af læseklubbens medlemmer en væsentlig årsag til, at de er med. Hertil kommer muligheden for at dele sine læseoplevelser med andre.

»Når man har læst en bog, savner man tit nogen at vende sine tanker med og måske få nogle andre vinkler på,« siger Carsten Hove.

»Og så er det jo bare godt, vi har en læsegruppe,« siger Linda Skaaning.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer