Baggrund
Læsetid: 2 min.

Merchandise står for fald

Årets festivaltaske fra Berlinalen er en skuffende, lilla rædsel i plastik
Årets festivaltaske fra Berlinalen er af lilla plastik og slet ikke nær så flot, som den røde taske fra '59.

Årets festivaltaske fra Berlinalen er af lilla plastik og slet ikke nær så flot, som den røde taske fra '59.

Henriette Harris

Kultur
17. februar 2010

Med hensyn til hvad der er smart i Berlin, gælder følgende som en gylden regel: De ti dage Berlinalen finder sted i februar, er det tjekket at suse rundt i byen med årets festivaltaske over skulderen. Man er inde i varmen. Resten af året er det absolut bandlyst. Kikset. Fuldkommen out.

Noget lidt andet gælder for de tasker, der har en fem-ti år på bagen. (Det står på tasken, hvilket nummer festival den stammer fra.) Her signalerer man, at man er en gammel rotte, der har dækket festivalen i årevis, og det er ikke så skidt. Så derfor røg sidste års taske fra den 59. filmfestival, da også omgående ind i min mands taskesamling, så snart festivalen var slut. Han får kun nyt tøj en gang om året, når hans arbejde holder noget om sommeren, hvor man kan ekvipere sig med forskelligt tøj med logo, og selv om han intet havde haft med Berlinalen at gøre, var en flot rød lærredsskuldertaske lige ham. Så den slæber han med til alt og er lykkelig på sin måde. Nu var vi nogle, der havde glædet os til dette års taske. Der er immervæk rund fødselsdag i år, og måske havde Dieter Kosslick lagt sig lidt i selen? Direktøren er en slags Berlinalens Pondus, og han lader sig aldrig selv skue uden sit røde festivalhalstørklæde (fra Hugo Boss). Måske havde han investeret i kalvelæder fra Prada eller i det mindste sørget for, at der var blevet gjort lidt ekstra ud af designet? Nej. Da denne bagsideskribent afhenter sin taske dagen før dagen, hvor det hele går i gang, får hun stukket en plastiktaske (findes der egentlig et mere nedsættende ord for plastik?) over disken. Den er lilla, og på forsiden er der med mikroskopisk tekst trykt titlerne på alle de film, der i tidens løb har været med på Berlinalen. Ikke engang den omstændighed, at den første film, Bagsiden spotter, er Busters Verden, kan dæmme op for skuffelsen.

Tasken lugter

»Fås den også til mænd?«, spørger min mand kun let hånligt, da jeg vender hjem slæbende på tasken fyldt med årets festivalkatalog, der vanen tro er på størrelse med navnetelefonbogen A-K. Han rykker sin stol hen foran den røde i lærred, vikler for en sikkerheds skyld skulderremmen rundt om stolebenet og smiler huldsaligt.

Nej, det gør den tilsyneladende ikke. Selv om materialet jo i og for sig er meget praktisk i forhold til den klamme vinter, der hærger byen (hvornår har 'praktisk' i øvrigt været foreneligt med 'chik'?), ser man i berlinerbybilledet forbløffende få mænd med dette års taske over skulderen. De, der besidder en rest af maskulin værdighed, har fundet den røde frem, og eftersom den kun blev brugt ti dage sidste år, er den så god som ny.

En yderligere hage er, at tasken lugter. Når man slår sig ned i biografen, tror man, at man befinder sig i et pftalathelvede i Toys 'R' Us. 60 års-tasken bliver helt sikkert arkiveret i det store grå arkiv i gården efter på søndag. Ikke engang min mand er interesseret. Han har jo den røde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her