Nyhed
Læsetid: 1 min.

Sonningprisvinder går til angreb på EU

Vinderen af dette års Sonningpris, Hans Magnus Enzensberger, langer i sin takketale hårdt ud efter EU og beskylder Unionen for at lide af demokratisk underskud
Kultur
2. februar 2010
Vinderen af dette års Sonningpris, Hans Magnus Enzensberger, langer i sin takketale hårdt ud efter EU og beskylder Unionen for at lide af demokratisk underskud

Ministerrådet og kommisionen har lige siden grundlæggelsen af det Europæiske fællesskab sikret, at borgene ikke har nogen indflydelse på beslutningerne.

Det mener modtageren af Sonningprisen 2010, den tyske forfatter og digter Hans Magnus Enzensberger. Hans takketale for prisen var et langt angreb på EU.

- Kommissionen har en monopollignende stilling, når det gælder lovgivningsinitiativ. Den forhandler og udarbejder sin politik bag lukkede døre. Kontrollen fra Europaparlamentet er svag, sagde forfatteren i sin takketale tirsdag på Københavns Universitet.

Herefter kritiserede han, at de mere end 15.000 lobbyister, der arbejder i Bruxelles, har større indflydelse på beslutninger fra kommissionen end alle parlamentsmedlemmerne.

- De deltagende regeringer bruger det til et sorteperspil ved at hævde hjemme, at det er Bruxelles' afgørelser, mens kommissionen kan påberåbe sig, at den kun følger intentionerne i medlemsstaterne. På den måde er ingen i sidste ende ansvarlig for resultaterne af studehandler, sagde Hans Magnus Enzensberger.

Han mener, at der hersker et demokratisk underskud i EU, fordi beslutningerne ifølge ham bliver taget bag lukkede døre, og han kritiserede i talen, at alle, der er kritiske over for EU, bliver stemplet som antieuropæiske.

På et enkelt punkt er Hans Magnus Enzensberger dog positiv over for EU. Han anerkender, at det europæiske fællesskab har bidraget til at sikre fred mellem medlemslandene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Tilllykke! At EU i alt for mange henseender er en mastodont ved de fleste, men hvad kan vi gøre?

Olav Bo Hessellund

Ja, det er jo ikke noget nyt, at EU har et demokratisk underskud af dimensioner. Det er, som Enzensberger påpeger, selve EU-konstruktionen, den er gal med. De afgørende politiske beslutninger initieres og træffes af kommission og ministerråd. Hertil kommer, at EF-domstolen også øver en stigende indflydelse på politiske beslutninger i de enkelte medlemslande. Der er i alle tilfælde tale om om EU-institutioner, som ligger udenfor befolkningens/vælgernes kontrol.

Et repræsentativt demoktrati kendetegnes ved, at de personer, der træffer politiske beslutninger på befolkningens vegne med regelmæsige mellemrum kan drages til ansvar og i givet fald udskiftes med andre politikere. Det er netop det, der ikke lader sig gøre, når det gælder de afgørende beslutningstagere i EU. Det burde ikke særlig svært at forstå, når man anlægger en demokratisk synsvinkel på EU's opbygning og funktionsmåde. Men der er tilsyneladende kun få her i landet, der anskuer tingene på den måde. Man kunne fristes til at konkludere, at danskerne, herunder pressen, bare sådan i almindelighed er ret ligeglade med de principper, vores demokrati hviler på.

Politologen Robert A. Dahl, som i mere end en menneskealder har forsket i demokrati, konkluderer tørt om EU's demokratiske karakter: ”Except to ratify the results, democratic processes hardly play a role.”

Tillykke med prisen!
Du vil nok ikke høste megen tak for takketalen.