Baggrund
Læsetid: 2 min.

Et 80'er-ikon med indflydelse

Tennisspilleren Ivan Lendl fylder 50 år
Kultur
6. marts 2010

Ser man professionel tennis i dag, og husker man professionel tennis, som det så ud i 70’erne, springer det i øjnene, hvor fysisk krævende spillet er blevet; hvor hårdt spillerne slår til bolden, og hvor god form de skal være i for at kunne gøre det fire timer i træk. Udviklingen kan blandt andet tilskrives større, lettere og stivere ketsjere af grafit. Men den må også tilskrives Ivan Lendl.

Født den 7. marts 1960 som søn af de tjekkoslovakiske amatørtennisspillere Olga Lendlova og Jiri Lendl blev Ivan Lendl 1980’ernes altdominerende tennisspiller, men det var måden, han gjorde det på, der skulle efterlade det største aftryk. I en tid da guitarglade konkurrenter som McEnroe og Wilander brugte fritiden på at jamme over et par kølige fra kassen, trænede Lendl som besat.

Op klokken Seks

Dagen startede klokken seks, og alt var planlagt, fra søvn og kost til træning og 50 kilometers cykelture jagtende en bil kørt af hans træner. Resultatet blev en 187 centimeter lean, mean tennis machine med en så afsindigt hårdt slået topspunden forhånd, at modstanderne ofte så ud til at have givet op på forhånd.
Han fysiske tilstedeværelse var intimiderende på banen, og i omklædningsrummet blev den suppleret med skånselsløs mobning af lavere rangerede spillere. »Du får tre partier i dag,« ville han sige, for så at føre det ud i livet. I slutningen af 80’erne spillede han en opvisningskamp i Spanien mod Mats Wilander, der var nødt til at spille med lånte ketsjere, da hans egne aldrig nåede frem med flyet. Der var intet på spil, det skulle være ren underholdning. Lendl gav alt, hvad han havde og vandt 6-0, 6-0.

Selvsagt blev han aldrig nogen populær figur i tenniskredse, men han slog rekorder. Otte US Open-finaler i træk og 270 uger på verdensranglisten for blot at nævne et par stykker. Havde det lykkedes The Doberman of Tennis (der selv opdrættede tyske schæfere) at vinde en af de to Wimbledon-finaler, han spillede sig frem til, ville hans plads i historiebøgerne have fyldt endnu mere. Nu må han, fra sit hjem i Florida, nøjes med at se sin dengang særegne arbejdsmoral og spillestil være blevet hverdagskost for dagens stjerner.

ahr@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Jeg synes også man skulle skrive, når "Buschauffør dit eller dat har fødselsdag.
Denne artikel er en af de ligegyldige der er kommet siden i lavede op på avisen for en uge siden.
VH Heidi Madsen