Læsetid: 10 min.

'Alle havde deres egen agenda'

- også Michael Jeppesen. Under klimatopmødet skrev Informations kunstanmelder pludselig bagsider om klimaet. Men bagsiderne var kun et påskud, viser det sig nu. I virkeligheden var Michael Jeppesen til klimatopmøde, fordi han ville skrive en bog om det. Den 19. april udkommer 'I gudernes hænder'
Kunstanmelder og journalist Michael Jeppesen var nysgerrrig og ville skrive om klimatopmødet. Resultatet blev en bog om alle dem, der plejede deres egne interesser.

Kunstanmelder og journalist Michael Jeppesen var nysgerrrig og ville skrive om klimatopmødet. Resultatet blev en bog om alle dem, der plejede deres egne interesser.

31. marts 2010

»Bogen er skrevet med udgangspunkt i, at jeg ikke forstod klimadebatten, og at jeg havde svært ved at hidse mig op over den,« fortæller Michael Jeppesen.

»Jeg var interesseret i klimatopmødet på samme måde, som jeg er interesseret i X-Factor. Men når sådan noget som et klimatopmøde finder sted i min egen by, når alle siger, at det handler om ens søns fremtid, og man i øvrigt har et pressekort i baglommen, så skal man da være godt dum for at sætte sig 14 dage i et hjørne.«

Det var altså nysgerrighed, der drev ham. En uge inden topmødet begyndte, researchede han på den megen snak om, at der ventede de prostituerede et kundeboom, og at folk endda kunne få noget gratis, hvis de viste deres pas fra Bella Centret.

»Men det, jeg fandt, var overvægtige gamle kvinder på coke med unge mænd i sofaen. De ventede sig ikke noget som helst, og det hele blev så nedværdigende, at jeg endte med ikke at tage det med i bogen. Der skete heller ikke noget, Københavns natteliv var totalt dødt, Tivoli havde ikke en kunde!«

Dernæst tog han til møde hos Politiets Efterretningstjeneste.

»Jeg ringede og sagde, at jeg skulle erstatte Charlotte Aagaard, jeg tænkte, at den nok gik, selv om hun kom. Så sidder man der til tophemmelig briefing, og det er rent gak! De fortæller, at de gennem flere års arbejde har fundet ud af, at der er nogle venstreorienterede ballademagere, der vil infiltrere demonstrationerne iført sort tøj. Det fik vi at vide i allerdybeste hemmelighed! Desuden fortalte PET-chef Jakob Scharf, at det var fuldstændig idiotisk med den grænsekontrol, som politikerne krævede. Den havde ingen effekt. 'Men skriv det endelig ikke,' lød buddet. Hvorfor kan de ikke bare sige det til politikerne? Svaret er, at så ryger bevillingerne. Det var en ret frustrerende start.«

I gudernes hænder

I gudernes hænder kom bogen til at hedde, fordi Michael Jeppesens konklusion blev, at aktørerne ved klimatopmødet opførte sig på samme måde som aserne i Valhal eller de græske guder på Olympen.

»De havde tilsyneladende hele verden i deres hænder, men i virkeligheden horede og drak de og gjorde ikke en skid.«

Til gengæld mødte Michael Jeppesen en del mennesker, der var til topmøde for at mele deres egen kage.

»En af de første, jeg mødte, var Stan fra USA, som ville hyre mig som PR-mand. Han var en smuk mand med regelmæssige hvide tænder. Alt på ham var kunstigt. Han var kommet til topmøde for at sælge sine pavilloner. For 125.000 dollars (cirka 690.000 kroner red.) fik man adgang til hans pavillon, der var på flere hundrede kvadratmeter med eksklusivt kontor, printer, bar, mødelokale - samt adgang til den amerikanske, indonesiske, brasilianske og kinesiske delegation! Wall Street Journal, Financial Times og CNN havde hovedkvarter der. Pressen kunne købe sig til nyheder via Stan.«

»I øvrigt endte jeg med at følge en lobbyist, der var så magtfuld, at han havde mandat til at forhandle for østaten Palau. Det er jo ret vildt, at betalte lobbyister var med til at forhandle!« Dernæst fulgte Michael Jeppesen aktionsgruppen The Yes Men, der blandt andet udsendte en pressemeddelelse om, at Canada ville sænke CO2 med 40 procent samt give bistand til de fattige lande.

»Men der skete ikke noget, ingen hoppede på den, og de var ret skuffede,« fortæller han.

»Så udsendte de en ny pressemeddelelse om, at The Yes Men havde taget røven på Canada, selv om det var løgn. Imidlertid er det et godt billede på den almindelige forvirring, når Politiken skrev, at et nyt internationalt medie hoppede på historien hvert 30. sekund. Politikens linje var, at intelligent aktivisme var vejen frem, at det var folk som The Yes Men, der reddede verden, som flyttede magten, og derfor var de nødt til at tro på den,« siger han og påpeger, at Information skrev som sandt var. At intet lykkedes, at alt gik galt. Ingen hoppede på noget, det hele var et flop.

Coca Cola vandt

»På Rådhuspladsen, hvor Coca Cola sponsorerede 'Hopenhagen', ville The Yes Men lave et hemmelig stunt, hvor de afslørede Coca Cola. Meningen var, at to mænd skulle være klædt ud som tidligere medarbejdere, der trådte frem sammen med en gruppe filippinske børn for at fortælle om Coca Colas vandmisbrug - hvorefter de ville anmode folk om at skrive under på, at de aldrig mere ville drikke Coca Cola. Jeg var lige ved at blive uvenner med dem, fordi de ikke ville røbe planen for mig, men i sidste øjeblik fik jeg lov at komme med. Vi sneg os ind på Rådhuspladsen - og dér stod der 100 medier og ventede på os. Og jeg havde endda holdt det hemmeligt for min lillebror. Hvordan det gik til? Aktionen stod omtalt på Hopenhagens hjemmeside! Der var ingen, der holdt kæft med noget, det var så stort for alle de medvirkende, at alle snakkede for at få opmærksomhed.«

»Resultatet var, at der ikke kunne være sket noget bedre for CocaCola. De fik en kant, de ikke havde kunnet købe sig til.«

Egne agendaer

Den slags var typisk for klimatopmødet, mener Michael Jeppesen. Alle mennesker havde deres egen agenda. Men også Michael Jeppesen endte ved flere lejligheder med at blive afsløret. Han fik en lærestreg, siger han, og hævder, at han er holdt op med at spille klovn.

Han fortæller historien om sit forhold til borgmesteren i Vancouver, Gregor Robertson, Canadas måske kommende premierminister, 'som ligner Superman'.

Hans agenda var at promovere Vinter-OL og sin by, blandt andet ved at indgå et CO2-reducerende samarbejde med Frank Jensen, fortæller Michael Jeppesen.

»Jeg gjorde et godt indtryk på ham, og vi var ude at drikke sammen et par aftener. Jeg fortalte ham selvfølgelig ikke, at jeg var kunstanmelder på en lillebitte avis, jeg var sådan set en ret stor journalist, jeg var oppe i en liga, hvor man har sit eget talkshow på TV fredag aften.«

»Lørdag aften blev vi venner. Tirsdag aften vidste jeg, der var en reception på Axelborg, hvor Arnold Schwarzenegger (guvernør i Californien red.) kom, og ham ville jeg gerne møde«.

Michael Jeppesen sneg sig ind som tjener, men uheldigvis var det den forkerte fest. Schwarzenegger var den eneste af borgmestrene, der ikke kom. Det gjorde Gregor til gengæld.

»Og der stod jeg i tjenerkostume med en bakke med champagneglas - 'goddag Gregor, må jeg byde et glas'. Det lykkedes nogenlunde at redde den senere på aftenen. Jeg forklarede noget med journalister under cover, når top-vip'erne samledes. 'Du skulle bare vide, hvem de andre var,' osv.«

Torsdag optrådte Michael Jeppesen som privatchauffør for Sir Richard Branson, verdens 236. rigeste person ifølge Forbes liste over milliardærer.

Sir Richard Branson er ophavsmand til 'Virgin', herunder 'Virgin Atlantic Airlines' og 'Virgin Galactic', der arbejder på at udbyde rumrejser.

»Jeg nassede mig ind på hans selskab, lånte en rød el-sportsvogn og ringede og sagde, at jeg var privatchauffør for Richard Branson. Det lykkedes. Jeg lejede en hvid chaufføruniform med guldtresser på Vesterbrogade, og så var jeg chauffør og kunne køre lige igennem alle kontroller.«

Men flere betjente genkendte Michael Jeppesen fra hans tid som journalist på Ekstra Bladet.

»De fattede naturligvis mistanke: 'Hvorfor skulle han hyre dig?' men jeg så dem lige ind i øjnene og svarede: 'Det kan godt være, jeg er en dårlig journalist, men jeg er en pissegod chauffør!' Desuden kunne jeg hele hans rute, og så kunne de ikke rigtig stille noget op.«

På Rådhuset var der flere journalister, der forsøgte at afsløre ham, fordi han ikke havde presseakkreditering! Og chefen fra Rådhuset bad ham gå.

»Det var to ydmygelser i træk på ti minutter, men det var ikke slut. Mens Richard Branson holder møde med Schwarzenegger, står jeg udenfor og venter. Op går døren - og ud kommer Gregor Robertson. Dér røg turen til Vinter-OL! Jeg får Branson ud i bilen, og da vi sætter os ind, ser han tørt på mig og siger: »Oh, this is fun! Så stoppede min klovnerolle«.

Uinteressant

Klovnerollen var et sidespor, siger Michael Jeppesen.

»Jeg var der ikke bare for at få superkendisser med i min bog. Men alle havde deres egne dagordener. Det var det, klimatopmødet handlede om. Branson var der for at sælge rumturisme. Schwarzenegger for at redde Californien, og Robertson for at sælge Vinter-OL. At Vancouver sammen med København kommer til at skære i C02-udslippet, kommer ikke til at ske, sagde han selv. Det er rent proforma.«

»Jeg havde egentlig regnet med, at der kom noget ud af topmødet, men selvom der da indimellem var et par gode intentioner, er det alligevel hykleriet, der endte med at skinne igennem. Som for eksempel når Mellemfolkeligt Samvirke sender 50 unge i røde jakkesæt på gaden med kravet: 'Pay Your Climate Debt Now' og bagefter mener, at de fik sat spørgsmålet om klimagæld på verdensdagsordenen. De tror, de mener det godt, men inderst inde er det bare et barnligt håb om opmærksomhed.«

Til sidst var Gregor og Michael Jeppesen reduceret til bekendte.

»Jeg kom med til fest hos Mærsk som leder af firmaet Improper Properties, og der var Gregor også. Nu var det bare pinligt. Da vi til sidst skiltes, fik jeg kun et lille nik. Jeg var bare ikke særligt interessant længere.«

Klimatopmødet er også ophørt med at være interessant, mener Michael Jeppesen.

»Hvem laver et kunstværk om klimaet nu i 2010? Ved topmødets begyndelse leverede Lars Løkke en tårevædet indledning, hvor han sagde, at hvis det kun havde været op til ham og den danske regering ville store CO2-reduktioner ikke være noget problem. Hvem interesserer sig for det nu? På citybusserne står der: 'Tak fordi I hjalp med at sætte København på verdenskortet'. Det gjaldt kun om at få brandet den skide by. Jeg skammer mig, når jeg tænker på det! Alle var parat til at sælge deres sjæl for mammon, også kunstnerne. Kgs. Nytorv var fuld af dekorerede globuser, og på Strøget var der flere smeltende isklumper, end der bliver solgt is i Jomfru Ane Gade, man zigzaggede mellem mærkelige objekter.«

Man kan være kunstnerisk, og man kan lave kunst, mener Michael Jeppesen, det er to forskellige ting.

»At man kan dekorere en globus kunstnerisk, gør den ikke til kunst. Når man hører, hvad Folketingets kulturudvalg har at sige, få man lyst til at sige 'fyr dem!' Og hvis man skulle se på kunstudbuddet under klimatopmødet, får man lyst til at sige: 'Afskaf enhver støtte!'«

- Hvordan skelner du mellem kunst og noget der ligner?

»Hvis autonomien ikke er der, hvis der ikke er noget selvopretholdende, noget der bestemmer selv, så er det ikke kunst. Så snart det er en opgave for andre, er det dekoration. Men Kulturudvalget mener, at kunst giver os nye erkendelser, giver dårlig samvittighed, danner os og gør os til bedre mennesker og mere af samme skuffe.«

-Hvis det ifølge din definition er et kunstværk, man står overfor, får man så ikke nye erkendelser, dannelse osv.?

»Jeg tror ikke, at kunst tjener et formål for den store befolkning. Jeg mener måske nok, at folket kan forstå kunst bedre end eksperter, men de interesserer sig ikke for det. Derimod er der en vild diskrepans mellem politikernes forventninger til kunsten og det, kunsten vil og gør. De erkendelser, man kan få ud af et værk, er i dag mest centreret omkring det formelle. Men politikerne er ikke kommet ind i moderniteten. De søger stadig efter det menneskelige, medlevende i kunsten.«

Postmoderne borgerlige

»Det var sådan noget, vi blev præsenteret for ved klimatopmødet. Her lavede kunstnerne udelukkende søgte metaforer over klimaet. Kunsten skulle være et vindue til virkeligheden, som kunne skære budskabet ud i pap. Når der var is overalt, var det for, at vi skulle forstå, at isen smelter. Det var propagandavirkemidler. Det var pinligt at overvære.«

»Men da jeg var med til skeptikernes møde, så jeg til min overraskelse, at også de havde en kæmpe isskulptur. De havde den imidlertid stående, fordi de syntes den var flot. Da jeg spurgte, hvordan de havde fået den ide, lød svaret, at Pia Kjærsgaard havde haft sådan en til sin 60 års fødselsdag!«

»Klimatopmødet stadfæstede, at også de borgerlige politikere er blevet postmoderne, de er begyndt at tvivle på videnskaben, som de ellers altid har troet klippefast på. Men nu er det blevet legitimt at stikke hånden ud af vinduet og sige:

»Det er jo koldt, altså er det med global opvarmning noget vrøvl. Det er jo en fantasiverden! I min bog forsøger jeg at påvise, hvordan denne fantasiverden slog igennem på klimatopmødet. Fiktion blev til virkelighed.«

- Hvordan mener du?

»Måske kan jeg bedst illustrere det med burkadebatten, som blev ført sideløbende. Der har man en fantasi: Løkke, der ikke vil have, at hans søn undervises af en kvinde i burka, og den fantasi vil man lovgive om. Men på klimatopmødet var det mere kvalmende, fordi der var en truende virkelighed, som man blot ikke kunne sætte fingeren på.«

»Jeg har altid før været ligeglad med klimadebatten, men det er jeg ikke mere nu. Det gjorde ondt at se, at det var fantasier, der sad over for hinanden og forhandlede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jarl Zachariasen

Ja. Komikeren taber masken. Og det er fint at få en beretning om, hvad det var for interesser, der var på spil. Men hvad gør vi så? Kan vi tæmme dem? Der står en mand med en rimelig alvorlig mine ovre i døren og peger på os. Og siger, at det skal vi. Fordi vi kan genkende hans alvor i os selv og fordi vi har børn. Vi er børn. Men verden ser absolut anderledes ud fra de voksnes perspektiv i dag, end den gjorde den gang. Ja.

Bob Dylan har allerede i 1963 beskrevet
situationen i denne profetiske sang
'the Tines They are a-changing':

Come gather ’round people
Wherever you roam
And admit that the waters
Around you have grown
And accept it that soon
You’ll be drenched to the bone.
If your time to you is worth savin’
Then you better start swimmin’ or you’ll sink like a stone
For the times they are a-changin’.

Come writers and critics
Who prophesize with your pen
And keep your eyes wide
The chance won’t come again
And don’t speak too soon
For the wheel’s still in spin
And there’s no tellin’ who that it’s naming.’
For the loser now will be later to win
For the times they are a-changin’.

Come senators, congressmen
Please heed the call
Don’t stand in the doorway
Don’t block up the hall
For he that gets hurt
Will be he who has stalled
There’s a battle outside and it is ragin’.
It’ll soon shake your windows and rattle your walls
For the times they are a-changin’.

Come mothers and fathers
Throughout the land
And don’t criticize
What you can’t understand
Your sons and your daughters
Are beyond your command
Your old road is rapidly agin’.
Please get out of the new one if you can’t lend your hand
For the times they are a-changin’.

The line it is drawn
The curse it is cast
The slow one now
Will later be fast
As the present now
Will later be past
The order is rapidly fadin’.
And the first one now will later be last
For the times they are a-changin’.

Copyright © 1963, 1964 by Warner Bros. Inc.; renewed 1991, 1992 by Special Rider Music

Enter any keywords to Search Lyrics
Is Equal ToContainsContains Any WordContains All WordsStarts WithEnds WithDoes Not Contain

Niels-Simon Larsen

Jeg er lidt forvirret over, hvad Michael Jeppesens bedrifter egentlig går ud på.
Hvad han har at fortælle ’os’, som har fulgt med i ’løjerne’, og hvad kan han sige andre?

Hvad er Inf.s mening med disse lidt syrede reportager fra en mand, der ikke kan finde hoved og hale i det, han er vidne til? Det er jo bare at lægge en ny byrde på os. Sæt ham en anden gang til noget, han kan gabe over!

»Jeg har altid før været ligeglad med klimadebatten, men det er jeg ikke mere nu”.

Det er da godt, lille Michael, at du er kommet så langt, men en stor del af dine læsere har længe været der!

”Det gjorde ondt at se, at det var fantasier, der sad over for hinanden og forhandlede”.

Det gør det sandelig også på mig, og det har det gjort længe. Sig mig en gang, har du ikke fulgt med i klimaartiklerne i Inf.?

John V. Mortensen

Hvorfor - gik næsten alt galt ved klimatopmødet?

Måske - fordi en masse organisationer - helt ude på fløjene - fandt et pressefyldt forum, hvor dem - der råbte højst - og lavede mest ballade, også var dem - som kom i TV og aviserne.

Og - så alle de politikere, der bare kom - for at mase klimaspørgsmålet ned i en kurv, som først må åbnes i Mexsiko.

Hvorefter - hele cirkuset vises - een gang til.

@Niels-Simon Larsen:
Jeg er lidt forvirret over, hvad Michael Jeppesens bedrifter egentlig går ud på.

Det er den 2-åriges opdagelse af jeg'et: "Kan i se mig?"

Denne artikel skulle nok have stået i avisen i dag...

Mellemfolkeligt Samvirke bliver af Michael Jeppesen reduceret til nogen, der "tror de mener det godt, men inderst inde er det bare et barnligt håb om opmærksomhed".

Kan vi høre det glade barnekor: "Det man siger, er man selv"?

Det er tåkrummende pinligt - men værre endnu: dybt kedelig læsning.

Er sådan set enig med Eva Bertram. Men har så heller aldrig læst noget af Jeppesen der ikke har 'sin egen dagsorden' på dét punkt. Heller ikke hans hverdagslige kunstanmeldelser.