Baggrund
Læsetid: 4 min.

Fodnoter til historien

Gaza. Joe Saccos tegneserie 'Footnotes in Gaza' om to ubelyste episoder under den israelske besættelse af Gaza-striben under Suez-krisen er undersøgende journalistik, når det er mest vedkommende og mest oprørende. Det er ikke rar læsning, men det er nødvendigt
Kultur
19. marts 2010

Misbah Ashour går ud på Jalal-gaden i centrum af Khan Younis, Gaza. Sidste måneds løn er netop blevet udbetalt, og ud fra bankautomaten slanger en kø af offentligt ansatte sig. Den gamle mand peger og forklarer, at det også var her, han og byens andre mænd blev linet op en novemberdag i 1956. Gaden var spærret af en deling israelske soldater, og fire Bren-maskingeværer pegede direkte på dem. På fortovet stod yderligere en soldat med en egyptisk Beretta-maskinpistol.

»Jeg troede ikke, at han affyrede den,« fortæller han. »Men syv år senere opdagede jeg en kugle fra en Beretta i mit ben.«

Og så blev stilheden brudt af maskingeværerne, der fyrede direkte ind i rækken af mænd. Misbah Ashour havnede nederst og overlevede derfor første runde. Så hørte han magasinerne blive skiftet, og yderligere tre runder fulgte. Til sidste var det kun ham og tre andre, der ikke var blevet nedslagtet.

Stående på gaden, hvor massakren fandt sted for et halvt århundrede siden, genfortæller han det hele til ære for den maltesisk-amerikanske tegner og forfatter Joe Sacco, som en af de mange førstehåndskilder, der ligger til grund for bogen Footnotes in Gaza.

Uomgængeligt værk

Det er ikke nogen nøglescene, men blot en af de utallige beretninger og vidnesbyrd, der danner grundlaget for Saccos bog, og det er et eksempel på det dobbeltsyn, der bærer hele projektet: På den ene side den minutiøse rekonstruktion af en række historiske begivenheder, der endnu har levende vidner tilbage, og på den anden side en nutid, hvor Joe Sacco forsøger at finde frem til, hvad der egentlig skete dengang.

Footnotes in Gaza er en graphic novel, en tegneserie, og den nærmeste sammenligning er klassikeren Maus, hvor Art Spiegelman både fortæller historien om farens ophold i Auschwitz og om sin egen oplevelse af at være barn af en overlever. En slags dobbelteksponering i forskudte tidsplaner af den samme historie. Men i virkeligheden er den mest rimelige sammenligning ikke en anden tegneserie, for Joe Sacco er først og fremmest en undersøgende journalist, hvis reportager tilfældigvis berettes i tegneseriemediet. Og uanset hvilken genre eller hvilket medie man vælger at anskue bogen ud fra, bliver resultatet det samme: at han har føjet endnu et uomgængeligt værk til sin i forvejen respektindgydende titelliste.

Joe Sacco var den første - og står stadig som den absolutte mester - der i begyndelsen af 1990'erne for alvor begyndte at benytte tegneseriemediet til dybdeborende journalistiske reportager og rejseberetninger. Hans hovedværker er frontlinjeskildringer fra krigen i eks-Jugoslavien, Safe Area Gorazde, The Fixer og War's End, og så Palestine, der baserede sig på flere måneders rejser på Vestbredden og Gaza-striben.

Med Footnotes in Gaza er han tilbage i samme område, men denne gang med det ærinde at kaste lys over to episoder under den israelske besættelse af Gaza-striben under Suez-krisen. Begivenheder, der ikke engang kan siges at være faldet ud af historiebøgerne, men snarere aldrig har været betydningsfulde nok til at have en plads i dem. De officielle tal fra FN er nøgterne: Den 3. november 1956 blev 275 palestinænsere dræbt i byen og flygtningelejren Khan Younis, og den 12. november omkring 100 lidt længere nordpå i Rafah. Fra israelsk side blev det hævdet, at ofrene udelukkende var modstandsfolk og terrorister, mens de palæstinensiske øjenvidner fortæller, at al modstand i området allerede var ophørt, og at de dræbte var ubevæbnede civile, der blev hevet ud af deres huse og slået ihjel på åben gade.

Rædselsvækkende

Således intet nyt i en håbløs konflikt, men også for en reporter som Joe Sacco en invitation til at dykke ned i den lille historie for at belyse den store. Hans reportagerejse bliver til en jagt på vidnesbyrd om de rædselsvækkende begivenheder dengang, og selvfølgelig er han i en vis grad ensidig i sin udlægning. Han er drevet af indignation, og man kan vel heller ikke være andet, når man opsøger en fortidig begivenhed, mens historien fortsætter om ørerne på én med natlige raketangreb og israelske tropper, der dagligt smadrer boligkvarterer. Men Sacco udfordrer også sine egne synspunkter og lytter til israelske soldater, historikere, officielle rapporter og afvejer vidnesbyrd mod hinanden.

Måske den samme historie fortalt fra israelsk side ville fremvise lige så mange urimelige grusomheder - omend næppe den samme håbløshed, eftersom staten Israel trods alt er den stærke part - men det ændrer ikke på reportagens lødighed. Spørgsmålet om skyld spiller ikke længere nogen rolle, når konfliktens parter for længst er kommet så langt ud, at de ikke længere kan finde en vej tilbage.

Footnotes in Gaza er ganske simpelt journalistik, når det er mest vedkommende og mest oprørende. »De plantede had i vore hjerter,« fortæller en af overleverne om dengang i november 1956, men som læser er det afmagt og lede, man får plantet. Det er ikke rar læsning, men det er nødvendigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her