Nyhed
Læsetid: 7 min.

Den Gamle By bliver moderne

Møntmestergården og den gamle smedje får selskab af både et rejsebureau og en fotoforretning, når Den Gamle By de kommende år udvider med to helt nye kvarterer fra 1927 og 1974. Den Moderne By, hedder projektet, der skal føre det folkelige frilandsmuseum 'up to date' og gøre det mere vedkommende for et moderne publikum
Kultur
11. marts 2010
Møntmestergården og den gamle smedje får selskab af både et rejsebureau og en fotoforretning, når Den Gamle By de kommende år udvider med to helt nye kvarterer fra 1927 og 1974. Den Moderne By, hedder projektet, der skal føre det folkelige frilandsmuseum 'up to date' og gøre det mere vedkommende for et moderne publikum

En gul entreprenørmaskine buldrer ned ad en smattet grusvej, forbi et hold bygningsarbejdere med hjelme på hovedet og videre forbi en udgravning med kraner og larmende dieselmotorer. Jorden under fødderne ryster, hver gang endnu en betonpæl bankes dybere ned i grunden under det 5.500 kvadratmeter store areal, der tidligere tilhørte Botanisk Have, men som for fremtiden skal danne rammen om en ambitiøs og bekostelig udvidelse af Den Gamle By i Århus.

En donation på 161 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har gjort det muligt for det folkelige frilandsmuseum at bygge to helt nye kvarterer midt i den gamle have.

Fra Matador til Krøniken

Den Moderne By, hedder projektet, der vil komme til at bestå af dels et kvarter fra 1927 og dels et kvarter fra 1974. I 1927-kvarteret vil museets gæster kunne opleve en dansk provinsby, som den tog sig ud, da Mads Skjern kom til Korsbæk i TV-serien Matador. Mens 1974-kvarteret vil komme til at ligne bybilledet omkring den tid, hvor TV-serien Krøniken slutter.

Begge kvarterer anlægges i umiddelbar forlængelse af Den Gamle Bys eksisterende bykerne med det formål at illustrere, hvordan en byudvidelse kunne have set ud under industrialiseringen.

Formålet med projektet er at gøre museet mere vedkommende for et nutidigt publikum: »Den Gamle By skal fortælle danskernes historie, men i øjeblikket kan vi kun fortælle den frem til ca. år 1900, og vi kan vel blive enige om, at der er sket en hel del siden,« siger projektleder Allan Leth Frandsen, da Information møder ham og museumsdirektør Thomas Bloch Ravn til en rundtur på byggepladsen.

Ifølge de to ophavsmænd er planerne for Den Moderne By helt i tråd med grundlæggeren Peter Holms oprindelige idé med Den Gamle By.

»Da Peter Holm lavede museet for hundrede år siden, lavede han ikke et bymiljø, der var 200 år gammelt. Han anlagde en by, som folk dengang havde et forhold til,« siger Allan Leth Fraandsen:

»Men den idé er siden gået fløjten, for der er jo ikke nogen i min generation eller i mine forældres generation, der længere er i stand til at huske det bybillede, man i dag kan se i Den Gamle By. Derfor har øvelsen for os været at sige: Hvordan ville Peter Holm have gjort i dag? Han ville selvfølgelig have forsøgt at bevare det bybillede, som har været dominerende op igennem 1900-tallet. Det bybillede, hvor industrisamfundet har sat sit præg på byen«.

På høje tid

Den første etape af byggeriet kommer til at stå færdig allerede i 2014, men hele projektet - der kommer til at koste i omegnen af 380 mio. kr. - vil tidligst være afsluttet om godt 10 år.

»Så det er på høje tid, vi kommer i gang,« siger Thomas Bloch Ravn.

Siden 2001 har han og museets øvrige personale arbejdet på at hjemtage huse og interiører fra byer over hele landet til de to nye kvarterer. Det er blandt andet blevet til to baghuse fra Horsens, et minimarked fra Gedved, et kafferisteri fra Esbjerg, et konditori og en VVS-forretning fra Aabenraa samt en udlejningsejendom med seks lejligheder og et butikslokale fra Viborg.

Jo mere velbevarede de oprindelige bygninger er, jo større interesse har de for museet. 'Helheder' er et nøgleord i museets historieformidling. For en tur i Den Gamle By skal helst føles som en tur i en tidsmaskine.

»På et klassisk museum udstiller man nogle ting i en montre og sætter så kunstigt lys og et skilt på. Det kan sagtens være interessant, men det er også en smule fremmedgørende. Vores filosofi er i stedet at udstille tredimensionelt i størrelsesforholdet 1:1, så man som besøgende selv kan gå ind i den historiske virkelighed og se sig omkring,« forklarer Thomas Bloch Ravn.

Det kræver, at der er styr på detaljerne - for uden dem, ingen troværdighed. Derfor er Den Gamle By hele tiden på udkig efter interiører, der kan bruges til at indrette husene i de nye bydele; det gælder blandt andet toiletartikler og køkkenredskaber og ikke mindst madvarer, som er særligt svære at opdrive.

»Vi bruger alle de professionelle netværk, vi har, men ofte kommer hjælpen faktisk fra uventet kant i form af private donationer,« siger Thomas Bloch Ravn.

Han fortæller, at museet for seks år siden arvede et helt rækkehus fra en 97-årig dame i Klampenborg, der havde testamenteret alt, hvad hun ejede til Den Gamle By. Det viste sig at gemme på en mindre guldgrube.

»Hun havde stort set ikke smidt noget ud i 40 år. I hendes skabe fandt vi et bredt udvalg af uåbnede rengøringsmidler og dagligvarer, blandt andet en pose Taffelchips med sidste salgsdato i november 1968 og en masse andre produkter, der var så gamle, at de bar prismærker frem for stregkoder. På gulvet lå der både aviser og reklametryksager fra begyndelsen af 70'erne - og så var der minsandten også en Chateau Neuf du Pape fra 1969.«

Ifølge Allan Leth Frandsen er det museets håb, at Den Moderne By i sidste ende vil gøre Den Gamle By mere vedkommende for publikum.

»På Nordiska Museet i Stockholm står der over indgangen: 'Kend dig selv'. Det er den samme ambition, vi har her. Folk skal kunne opleve noget, som de kan relatere til deres eget liv, og dermed blive lidt klogere på, hvilke elementer i historien, der har været med til at skabe dem - både som individer og som generation.«

'Kend dig selv'

»Nu går vi ind i 1974-kvarteret,« siger Thomas Bloch Ravn og peger i retning af en samling butikker, der så småt er ved at tage form. Sneen og den vinterfrosne jord har forsinket håndværkerne i deres arbejde med den nye bydel, men på Sønderbrogade er der heftig aktivitet inde bag murbrokkerne, hvor murersvend Carl-Henrik Wammen er i gang med mørtel og murske. Murerarbejdet skal følge de håndværksprincipper, som var gældende, da husene oprindelig blev rejst - også selv om man i dag kender til andre og måske bedre metoder.

»Vi gør det ikke på den letteste måde. Vi gør det heller ikke på den billigste måde. Vi gør det på den rigtige måde,« siger Carl-Henrik Wammen stolt og tværer endnu en klat mørtel ud med murskeen.

'Midlertidigt lukket pga. ombygning', står der på et skilt foran en af butikkerne, der med tiden skal huse bydelens radio-/tv-forhandler. Den Gamle By har fra Poul Erik Jensen i Holstebro overtaget 'Pouls Radio', der åbnede i 1967 og lukkede i 1983. Butikken er selvskrevet til 1974-kvarteret, forklarer Thomas Bloch Ravn:

»I 70'erne var kassettebånd og LP-plader i høj kurs hos ungdommen, mens forældregenerationen til gengæld svælgede i de nye farvefjernsyn, så det er en vigtig tidsmarkør,« siger han.

Det var dog ikke kun verden, der kom til Danmark i 70'erne, danskerne kom også i stigende grad ud i verden via de mange nye rejsebureauer, der i løbet af årtiet var med til at gøre charterturismen til den foretrukne ferieform herhjemme - og derfor er der naturligvis også ryddet plads til et rejsebureau i det nye 1974-kvarter. Endelig bød 70'erne også på et helt nyt indslag i form af fremmedarbejderne, der var kommet til Danmark under den første indvandringsbølge i slutningen af 60'erne, og som op igennem 70'erne blev en stadig mere synlig del af de danske byer. Eksempelvis husede en by som Herning i 1974 over 200 tyrkiske gæstearbejdere, hvorfor Den Moderne By også vil komme til at huse et ikke etnisk-dansk hjem.

Folkets historie

Men ikke alle har dog været lige begejstrede for Den Gamle Bys planer om en moderne udvidelse. Kritiske røster mener, at bygninger fra det 20. århundrede bør sikres gennem fredning og ikke ved at blive udstillet på museum. Men Thomas Bloch Ravn er uenig: At frede bygninger er nemlig ikke det samme som at formidle historie, mener han, og desuden er det overvejende de 'fine' og arkitektonisk værdifulde huse, der opnår fredning, mens de ordinære huse - dem, der er flest af - ikke anses for bevaringsværdige:

»Men det er netop de huse, vi gerne vil vise frem og bevare for eftertiden. For vi er et folkemuseum, vi fortæller almindelige menneskers historie - ikke elitens,« siger han.

Derfor var Thomas Bloch Ravn også særligt begejstret, da han for to år siden erhvervede sig det legendariske jazzværtshus Bent J., der har været en fast del af det århusianske natteliv siden 1973. Alt originalt inventar - inklusiv ubetalte regninger - står nu i en container og venter på at blive sat sammen igen.

»Allan siger, at det stadig lugter af cigaretter og ølsjatter, når man åbner døren. Men hvis vi ikke havde taget det hjem, ville det bare være blevet smidt ud, for det har ingen substantiel værdi i sig selv. Men for os er det en fantastisk helhed - og utroligt værdifuldt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er vist mest et udtryk for den større og større grad af historieløshed der hersker i det moderne samfund, at man nu skal ha noget så nyligt som 74, det er lige ved det synes som om det var århundreder siden...

Thorsten Lind

...Bent J på museum?

Så kan museumsgæsterne gyse over forgangne tiders uansvarlighed.

I dag ved vi hvor skadeligt et sådant "miljø" er!
For år tilbage gik folk "frivilligt" ind i lastens hule.
Svedende JAZZ i RØGTÅGER,
samt indtagelse af det giftige stof ALKOHOL....!

Ja, I dag ved vi heldivis bedre. Bent J´s gæster,
var HJERNEVASKEDE til at tro, at det var OK at nyde livet.......skræmmende, ikke sandt?

Den Gamle By er langt bedre for MORALEN,
og gør os gabende stolte over Århus....Ikk?