Læsetid: 3 min.

Gensyn med forestillingernes arkitektur

Et af elektronisk musiks banebrydende navne er tilbage i kredsløbenes kobberminer for at give deres hæsblæsende nanoinfrastrukturer humanistisk glød. Og dermed er en fornem musikhistorisk cirkel-bevægelse afsluttet
20. marts 2010

Første gang jeg anmeldte Autechre var i 1998, da den britiske duo var i færd med at toppe med de banebrydende plader Tri Repetae, Chiastic Slide og så Lp5, som jeg anmeldte. Plader, der skubbede grænserne for, hvad man kunne programmere teknologi til, og for hvilke dramatiske, melodiske, harmoniske visioner man kunne affyre uden at ende i det rene Jean-Michel Jarre (al respekt i øvrigt for hans tidlige produktion).

Der er løbet mange programmeringer gennem kobberbanerne siden, og et eller andet sted undervejs mistede Autechre tilsyneladende interessen for at kommunikere. Deres plader begyndte at lyde som sirligt sammenkrøllede papirer, som det krævede firedimensional intelligens at kunne folde ud. Nærmest hallucinerende rytmisk kompleks musik, hvor melodier glimtede svagt afgrundsdybt i mixet, mens beat-programmørernes sømpistoler haglede, som var vi i en John Woo-film. Nådesløst videnskabelige, svært dechifrerbare beskeder fra dybt i kredsløbenes kobberminer og privatsprogets trykkabiner.

Nuvel, det er musik, som belønner ved nærmere lytning - og har det med at vende vrangen ud på hjernen. Jeg husker særlig en eftermiddag i selskab med ep'en Gantz Graf, som fik både mig og min musiknørd til at blive helt stille og ganske høje.

Få forstår at besjæle teknologien i så høj grad som Autechre. Rytmerne tøver og vakler, bliver næsten til organiske bevægelse mere end rytmik. Klange synes at styrtbløde og krampe. Maskinklangene vrider og vånder sig og er uendeligt fjernt fra de mere ubehandlede og lineære klange, som man får, når man trykker på et synthesizers keyboard. Men ikke desto mindre begyndte jeg op gennem nullerne at savne det spændingsfelt, der opstod, når Autechre talte til både futuristiske og romantiske muskler i os. De havde mistet melodien - eller frasagt sig den - men også dermed afskrevet sig muligheden for at give deres techno-animisme et menneskeligt genkendeligt modspil i form af gammeldags stræben efter genkendeligt traditionel skønhed.

Stadig fremragende

Med deres tiende album Oversteps er Autechre endelig tilbage i dette spændingsfelt. Og meget betegnende starter det med stilhed. Et renskuret lærred præsenteres i et par sekunder, før det begynder meget, meget langsomt at blive befolket af klange, der synes at vride sig fra et cyborg-partitur og ud i et kirkerum. Autechres fantasi retter sig mod teknologiens glitchende og skælvende nano-infrastruktur, men denne gang også udad mod ambiente luftkasteller og postindustrielle landskaber. Forestillingernes arkitektur. Og det er et glædeligt gensyn med et tidligt Autechre - på et andet niveau - med mindelser om deres andet album Amber fra 1994, som var med til at definere IDM, intelligent dance music (som om kropsløs kompleksitet er synonym med intelligens), og deres faste selskab WARP.

Men noget andet, nærmest klassisk, er også på spil på Oversteps. Tracket »d-sho qub« starter som en sværindustriel remouladetube, der bliver presset ud over en abstrakt stegepande, for at ende i, hvad der mest af alt, lyder som et pixelleret mandekor fra middelalderen. Og så er vi jo pludselig i en anderledes aldrende arkitektur. Og når Oversteps er bedst, så er Autechres kompositioner, det melodiske, harmoniske, rytmiske i fabelagtigt samspil med deres klanglige visioner. Ikke på højde med førnævnte hovedværker, men stadig fremragende.

Som med danske Bjørn Svin, hvis nye album Browen vi for nylig anmeldte, så vender Autechre tilbage til et mere enkelt og melodisk udgangspunkt. Den algoritmiske hjernegymnastik sitrer stadig på Oversteps, men duoen giver plads til noget andet. Rum. Tanke. Følelse. Måske er de blevet forældre? Måske er de begyndt at gå til yoga? Eller også fuldender de bare en musikhistorisk imponerende cirkelbevægelse? Så hvorhen nu?

Autechre: 'Oversteps' (WARP/VME). Udkommer mandag. Autechre spiller 2. april i Koncerthuset, DR Byen, Kbh. og 5. april i Voxhall, Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu