Læsetid: 6 min.

Holberg er stadig holdbar

250 år efter sin død synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasie­eleverne læser ham, og forskerne debatterer ham. Hans satiriske komedier rækker hen over århundreder og taler direkte ind i vores samtid. Men det er paradoksalt nok i hans mindre kendte tekster, at han har mest at sige os
250 år efter sin død synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasie­eleverne læser ham, og forskerne debatterer ham. Hans satiriske komedier rækker hen over århundreder og taler direkte ind i vores samtid. Men det er paradoksalt nok i hans mindre kendte tekster, at han har mest at sige os
18. marts 2010

Måske var Ludvig Holberg bange for at blive glemt af eftertiden, bange for at glide ud af den kollektive erindring og forsvinde fra historiebøgerne lige så pludseligt, som han var blevet en del af dem.

I hvert fald donerede den aldrende komediedigter kort før sin død i 1754 hele sin formue til Sorø Akademi på én betingelse: At han fik titel af baron og ret til en gravplads i Klosterkirken, hvor hans sarkofag med portrætmedaljon og adeligt våben stadig står.

Havde Holberg kunnet skue 250 år ind i fremtiden, ville han have vidst, at han i dag på ingen måde er glemt, men tværtimod i sit fjerde århundrede synes mere synlig i kulturlivet end nogensinde før.

Teatrene spiller ham, gymnasieeleverne læser ham, forskerne debatterer ham, og i sidefløjen til Den Sorte Diamant i København er lærde fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab godt i gang med at lægge hele hans forfatterskab ud på nettet til fremtidige generationer.

Holberg er stadig holdbar – og det er der mindst én god grund til, mener fagkoordinator for Kulturformidling på Københavns Universitet Peter Christensen Teilmann, som netop har indleveret en større disputats om Holbergs aktualitet i samtiden.

»Skræller man det historisk bestemte af forfatterskabet, er det fyldt med eviggyldige appeller, der rækker hen over tid og sted. Alle de store temaer i vor tids offentlige debat, har Holberg allerede sagt eller skrevet noget kvalificeret om,« siger han.

Det er ikke mindst teatrene, der er med til at holde liv i den gamle dramatiker. Lige nu spiller Nørrebro Teater en lettere omskrevet 2010-version af Jeppe på Bjerget med stand-up-kometen Linda Petersen i hovedrollen, Skuespilhuset har netop spillet Ulysses von Ithacia med Henrik Kofoed som frontfigur, og sommeren over har Den Stundesløse trukket fulde huse i Grønne­gaardsteatret med Henning Jensen i rollen som forretningsmanden Vielgeschrei, der har vanvittigt travlt med at fortælle, hvor vanvittigt travlt han har.

»Holberg er den eneste danske dramatiker, der er blevet spillet uafbrudt, siden 1700-tallet,« siger Peter Christensen Teilmann.

Sydhavnshumor og mediekritik

Han peger på Holbergs eminente brug af arketypiske figurer som en væsentlig årsag til hans fortsatte popularitet.

»Mange af de karakterer, han skildrer i sine stykker, svarer til typer, vi også genkender i dag. Der er den stundesløse, som farer forjaget og stresset rundt, Den vægelsindede, som ikke kan finde ud af at beslutte sig, og så er der Jeppe på Bjerget, der føler sig stavnsbundet af sine omgivelser og sit ægteskab.«

På Nørrebro Teater er teaterdirektør Jonathan Spang for tiden aktuel som debuterende instruktør med forestillingen Linda P på Bjerget, der er en grovkornet og omskrevet udgave af Holbergs gamle klassiker, tilsat en god portion sydhavnshumor og mediekritik.

I Spangs version er bonden Jeppe skiftet ud med malersvenden Linda, og historien om Jeppes ophøjelse til baron er blevet til historien om at opnå hurtig medieberømmelse på tv, hvor man kan blive stjerne på en dag og rutsje lige så hurtigt ned igen til en skæbne som gæstebartender i provinsen.

»Holberg skriver fantastisk om universelle menneskelige latterligheder som storhedsvanvid, dårskab og overvurdering af egne evner,« siger Jonathan Spang: »Men teatret skal ikke bare være et museum for gamle klassikere, så i stedet for at opføre Holbergs eget stykke, har vi spurgt: Hvordan ville historien om Jeppe se ud, hvis den skulle skrives i dag?«

Det er der kommet en radikalt anderledes forestilling ud af, og Jonathan Spang indrømmer også blankt, at han har pillet så meget ved Holbergs gamle kulturklenodie, at moralen er blevet vendt på hovedet.

»I Holbergs version er budskabet: Skomager bliv ved din læst. Der er en grund til at Jeppe er Jeppe, og at Jeppe skal forblive med at være Jeppe. For selv om baronen ganske vist udnytter sine bønder, ville det ifølge Holberg være meget værre, hvis skidt kom til ære. Men den pointe er jeg ikke enig i. Derfor har vi valgt at vende stykket om, så vi kun følger Holbergs plot frem til midten, hvorefter vi stikker af og laver en carpe diem-forestilling, der handler om at gribe chancen, når den opstår,« siger Jonathan Spang, der med sin forestilling håber at have sparket nyt liv i den gamle dramatiker.

Holberg på nettet

Og det er ikke kun i landets teatersale, Holberg fortsætter sit liv efter døden. Han gør det også på skrift. Ifølge undervisningsportalen EMU er Holberg den suverænt mest læste danske forfatter i gymnasierne og hf, og snart vil hans samlede forfatterskab – komplet med efterskrifter, kommentarer og ordforklaringer – også udkomme i en digital udgave på nettet.

Formålet med det dansk-norske samarbejde er at gøre Holberg tilgængelig for masserne og udbrede kendskabet til den del af hans forfatterskab, som i dag er mindre synligt.

»Holbergs samlede forfatterskab er meget større end det, de fleste kender. Det er næsten kun hans komedier, der står frem i den almindelige bevidsthed, og det er en skam, for forfatterskabet rummer meget mere – både kvantitativt og kvalitativt,« siger Karen Skovgaard-Petersen, der er leder af det digitale Holberg-projekt under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Hun fremhæver blandt andet Holbergs mange essays, epistler og moralske skrifter, der til sammen rummer en guldgrube af oversete refleksioner over sprog, tro og eksistens.

»Mange af de temaer, vi diskuterer i dag, berørte Holberg allerede i 1700-tallet. For eksempel kan man finde tekster, der handler om samfundets spild af kvindelige intelligensressourcer, hvor han afprøver og sætter perspektiv på nogle af de argumenter, som stadig den dag i dag fremføres i ligestillingsdebatten,« siger Karen Skovgaard-Petersen.

Ifølge Peter Christensen Teilmann er det en stor skam, at Holberg i dag er nærmest usynlig i essayistikken, når det samtidig er her, han har allermest at sige os. Ikke mindst kunne de af hans tekster, som handler om forholdet mellem religion og ekstremisme, trænge til at blive genlæst af et moderne publikum, mener han.

»Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at så snart Holbergs tekster bliver tilgængelige på nettet, vil der begynde at dukke kronikker op i aviserne, der via Holberg reflekterer over emner som Muhammed-krise, ytringsfrihed og selvcensur og dermed tilbyder nogle nuancer, som vi i dén grad trænger til at høre,« siger han og peger på, hvad det for eksempel kunne være:

»En grundfigur hos Holberg er jo, at man skal moderere sine synspunkter og holdninger og turde spejle sig i det, der er fremmed for én selv. Man skal ikke forholde sig ukritisk til det, men være åben og moderat. Det er for så vidt en simpel pointe, men derfor kan den jo være vigtig nok at gentage,« siger han.
Ikke en facitliste

Han er ikke den eneste, der efterlyser nuancerede samtidsdiagnoser ved hjælp af Holberg, og på hjemmesiden holberg.nu gør den pensionerede kultursociolog Bjørn Andersen alvor af det. Med artikler, klummer og personlige notater, tilbyder han holbergske perspektiver på snart sagt enhver tænkelig begivenhed.

Blandt andet kan man læse om ’Holberg og klimakonferencen’, ’Holberg og X Factor’ og ’Holberg og kvindekampen’. Bjørn Andersen understreger dog, at det kræver en vis historisk bevidsthed at sammenligne forholdene på Holbergs tid med i dag:

»Men har man dén, kan man gøre mange ting med Holberg, bortset fra at slå andre i hovedet med ham og bruge ham som en slags facitliste«.

Også Peter Christensen Teilmann advarer mod at bruge Holberg for kategorisk, for det stærkt dialektiske forfatterskab er på ingen måde for fastholdere:

»Holberg gjorde ofte det, at han indtog forskellige synspunkter på det samme emne. Når han for eksempel skrev om kønnenes ligestilling, forsøgte han først at drive det ene synspunkt ud i sin yderste konsekvens for derefter at indtage det modsatte synspunkt. Og det bliver man selvfølgelig nødt til at tage højde for, når man citerer ham i dag, for ellers kan man bare bruge Holberg til hvad som helst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu