Læsetid: 6 min.

'Hvorfor er menighedsråds-medlemmer så usexede?'

Bibelen er fuld af sex, men er konsekvent blevet fejlfortolket af sexforskrækkede missionærer, mener sognepræst Poul Joachim Stender. I sin nye bog 'Med Gud i sengen' forsøger han at rette op på skaden og sende de kristnes sexliv i den syvende himmel
Bibelen er fuld af sex, men er konsekvent blevet fejlfortolket af sexforskrækkede missionærer, mener sognepræst Poul Joachim Stender. I sin nye bog 'Med Gud i sengen' forsøger han at rette op på skaden og sende de kristnes sexliv i den syvende himmel
20. marts 2010

Da Poul Joachim Stender var barn, var der visse aftener, hvor han ramte dynerne tidligere end normalt. Hans mor stillede uret et par timer frem, slog sig i hænderne og udbrød overrasket, at klokken var mange, og at børnene skulle skynde sig i seng. På den måde kunne hun få tid til at være alene med sin mand.

Står det til Poul Joachim Stender, så burde alle gode kristne benytte samme trick mindst et par gange om ugen; sanseligheden og seksualiteten er nemlig en væsentlig del af kristendommen og Bibelen, mener han. Den er bare blevet fornægtet af sexfjendske kristne.

»Med bogen her vil jeg gøre op med 2000 års sexfornægtelse fra kirkens side. Kristendommen har i to årtusinder været enormt sexfikseret, men bare med et negativt fortegn.

Som jeg skriver i bogen, er det lige før, at korset er gået hen og blevet sådan en penis, der er blevet sat en streg henover,« siger Poul Joachim Stender, der til daglig er præst i den midtsjællandske landsby Kirke Saaby. Med bogen Med Gud i sengen missionerer han for at få sanseligheden og seksualiteten tilbage i kristendommen.

»Nu vil jeg gerne have det her negative fortegn fjernet, og så sætte et positivt tegn i stedet,« siger han.

Sanselige kirker i USA

Poul Joachim Stender stiftede først bekendtskab med den sanselige kirke, da han i slutningen af 1990’erne var præst i millionbyen Los Angeles i Californien. Her oplevede han en helt anden måde at gå i kirke på, end han kendte hjemmefra.

»Jeg er blevet meget inspireret af at være præst i Los Angeles, især af den sanselighed, der er i de amerikanske kirker. Eksempelvis klæder man sig vildt flot på om søndagen, før man går i kirke. For man går ikke kun i kirke for at høre guds ord; man går også i kirke for at score. Det, synes jeg, er helt vidunderligt. Det er ikke rigtig lykkedes herhjemme at gøre kirken til et scorested. Ikke endnu, i al fald.«

Bekendtskabet med sanseligheden i kirken blev et vendepunkt for Poul Joachim Stender. Han kendte sanseligheden fra sin far – som bogen er dedikeret til med ordene
’Tilegnet min far Kay Joachim Stender – et erotisk menneske’– men den danske kirke forekom ham usensuel i sammenligning med den amerikanske.

Usensuel dansk kirke

Den manglende sanselighed blev ekstra slående ved Poul Joachim Stenders hjemkomst.

»Manglen på sensualitet irriterede mig meget ved at komme i kirken, og det der især irriterede mig, var nadveren. Den var så usanselig. Det var de mest slatne oblater, der blev serveret, og den mest elendige portvin. Det var sådan noget puritansk, forskrækket noget. Hvorfor ikke servere noget ordentligt, duftende, hudfarvet brød og servere en rigtig god portvin?« spørger præsten.

Også de danske kirkegængeres påklædning adskilte sig markant fra den farvestrålende kirkekultur, Poul Joachim Stender mødte i USA.

»Det undrede mig også, hvorfor menighedsrådsmedlemmerne er så usexede. Bare fordi man sidder i et menighedsråd, behøver man jo ikke at se ud, som om man er total kønsforladt og overhovedet ikke interesserer sig for kønsliv. De kristne går rundt og påstår, at Gud er kærlighed og at Bibelen handler om kærlighed, og så er de kristne faktisk nogle af de mest bornerte, der findes. Hvis nu for eksempel der sidder en enormt smuk ung mand eller kvinde i kirken, så undrer folk sig og siger, at det ikke kan passe, han kan da ikke være kristen, når han ser sådan ud,« fortæller Poul Joachim Stender.

Han mener ikke, at der er nogen grund til, at kristne skal gå mere kysk klædt end deres ikke-troende medborgere – snarere tværtimod.

»Kristne bør da vise overfor andre med deres krop, at de virkelig har gang i livet. Hvis vi som kristne siger, at Gud er kærlighed, så bør vi også vise os som verdens bedste elskere. Vi skal have modet til at gå ud at sige, at det at tro, det er altså også at give sig livet i vold. At turde bruge sine sanser.«

Sexfjendsk ved en fejl

Nu ser Poul Joachim Stender det som sin mission at løfte sløret for, hvor sanselig og sensuel Bibelen egentlig er. Med bogen forsøger han at gøre op med kirkens sexfjendske image, som især kommer til udtryk hos de unge, mener han:

»Når to unge står og kysser hinanden i min landsbys gadekær, og jeg kommer gående forbi, så stopper de forlegent og siger ’ups, det var vist ikke så godt, for der kommer præsten’. Det viser jo, at der hos dem, som ikke læser så meget i Bibelen, er en forestilling om, at kirken ikke er glad for seksualiteten. Det er jo ikke underligt, at folk er bange for, at sex er syndigt og bibelstridigt, når man tænker på de 2.000 års sexfjendtlighed, der stadig sidder meget voldsomt i os. Men der vil jeg gerne med min bog vise, at Gud og kristendommen synes seksualiteten er en fantastisk smuk gave,« siger Poul Joachim Stender.

Han mener, at kristendommens sexfjendske image udelukkende bygger på bevidst fejlfortolkning af det hellige skrift. Forskellige strømninger og personer har forsøgt at udlægge Bibelen som sexfjendsk – og de er lykkedes med det.

»Men det er ikke Bibelen, der har den holdning, at sex er syndigt, og det er heller ikke Kristus, der har den holdning, det er simpelthen folk, som gennem tiderne har udlagt det sådan. Læser man Bibelen, så kan man jo se, at den er meget, meget positiv overfor seksualiteten,« siger han.

Grækerne bærer skylden

Poul Joachim Stender mener, at kristendommen allerede i sine første århundreder blev påvirket til at fornægte seksualiteten i Bibelen. Stender mener, at græske filosoffers todelingen af mennesket i krop og sjæl, hvor kroppen var beskidt og upålidelig, mens sjælen er ren og ædel, fik flere kristne til at fornægte eller fortolke de seksuelle dele af Bibelen.

Siden da har mange kristne skikkelser forsvoret sex som noget syndigt, blandt andet Paulus, der mente, det var bedst for en ’mand ikke at røre en kvinde’ (1 Kor, 7,1), Origines, der kastrerede sig selv, og Luther, der blev gift med en nonne. Ifølge Poul Joachim Stender er især Luther central for den danske kirkes forhold til sex på grund af hans store indflydelse på den danske folkekirke.

»Luther har det ikke særlig godt med seksualiteten. Han mener, at ægteskabet er et hospital for synden. Hvis ikke vi kan styre vores liderlighed, så bliver vi nødt til at gifte os, og så kan vi få udlevet liderligheden indenfor ægteskabets faste rammer. Men det bedste ville være, at vi dybest set holdt os væk fra sex,« fortæller Poul Joachim Stender om Luther.

Luthers indflydelse på den danske kirkes syn på sex kan undervurderes, mener han:

»Hans holdning har præget præsterne helt op til i dag. Hvis vi slår op i bønnebogen bag i vores salmebog, er der simpelthen ingen bønner, der handler om erotikken. Det er jo sådan en kæmpe bønnebog, hvor du kan bede for godt elle dårligt vejr, når du er i havsnød, når du skal opereres og så videre, men der er ikke en eneste bøn, der handler om erotikken.«

Sexarrangementer

Poul Joachim Stender vurderer, at kirken simpelthen er nødt til at begynde at tale mere åbent om sex, hvis den skal kunne give brugerne svar på nogle af det modernes samfunds spørgsmål, eksempelvis skilsmisser. Han mener, at de danske kirker skal holde flere arrangementer der handler om sex, samliv og parforhold, hvor de også bruger sexologer og psykologer.

»Vi har altså et problem herhjemme, hvor skilsmisserne kommer ret hurtigt efter hinanden, og en af grundene det skyldes, at ægtefællerne ikke giver sig tid nok til hinanden. Skilsmissen er uundgåelig, hvis man ikke sørger for at pleje hinanden både fysisk og psykisk. For så kommer der et tidspunkt, hvor man ikke kan nå hinanden,« mener præsten.

Han mener, at både sex og kristendom kan være en måde at gøre det nemmere for folk at komme hinanden nær.

»Når man rækker efter et andet menneske med sin krop, så rækker man også efter et andet menneske med sin sjæl, man rækker ud over sig selv, mod hinanden, i et forsøg på at blive en. Der er i hvert fald en meget tæt sammenblandelse af seksualitet og spiritualitet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu