Læsetid: 4 min.

Kulturarven kom aldrig helt på nettet

Findes det, findes det på nettet ... Hvis den påstand er sand, er den danske kulturarv ved at forsvinde, fordi regeringen i modsætning til andre lande ikke vil bruge tilstrækkeligt med penge på at digitalisere f.eks. digtet om Guldhornene, gamle avissider eller DR-radioprogrammet 'Karlsens Kvarter', advarer biblioteksdirektør
Det danske oldtidsklenodie Guldhornene og andre kulturarvs-sværvægtere er slet ikke, som regeringen lovede i 2006, blevet digitaliseret og lagt på nettet. Her halter vi meget langt efter andre europæiske lande, som har deres nationalbibliotekers og store museers samlinger tilgængelige med fotos af værkerne og udførlige tekster.

Det danske oldtidsklenodie Guldhornene og andre kulturarvs-sværvægtere er slet ikke, som regeringen lovede i 2006, blevet digitaliseret og lagt på nettet. Her halter vi meget langt efter andre europæiske lande, som har deres nationalbibliotekers og store museers samlinger tilgængelige med fotos af værkerne og udførlige tekster.

Claus Fisker

26. marts 2010

Hvis digteren Adam Oehlenschläger havde levet i 2010 og skulle skrive en moderne version af sit berømte digt Guldhornene, ville han næppe tale om at »hige og søge i gamle bøger, i oplukte høje, med spejdende øje, på sværd og skjolde...« Snarere ville Adam anno 2010 skrive om at surfe, scanne og downloade fra nettet.

Og dog. For hvis det gælder den danske kulturarv, så er det småt og ubetydeligt, hvad der er digitaliseret og derfor kan findes på nettet. Og hvad værre er, regeringen og støttepartiet har i finansloven for 2010 ikke afsat midler i særligt omfang til at gå videre ad den vej.

Derfor risikerer den danske kulturarv at skylle væk i nettets store angelsaksiske flodbølge, advarer direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen.

»Flodbølgen truer med at udslette vor fælles fysiske hukommelse, det vil sige alt det, der ikke ligger på nettet, eller hvortil der er adgang over nettet,« siger biblioteksdirektøren til Information og fortsætter:

»Konsekvensen vil være, at dansk erstattes med engelsksproget materiale i et omfang, der vil udradere vort eget sprog og viske den arv, vi har skabt, indsamlet, op- og udbygget og formidlet gennem århundreder, ud af brug, tradition og hukommelse.«

'Nationens hukommelse'

Kolding Nielsen peger på, at Kulturministeriet under Brian Mikkelsen tilbage i 2006 fik nedsat en arbejdsgruppe, der i sin endelige rapport for et års tid siden karakteriserede kulturarven som »nationens hukommelse«, hvorfor en aktiv videreførelse og brug af kulturarven var intet mindre end »grundlaget for vor eksistens som kulturnation.«

Rapporten skitserede også tre forskellige scenarier: En begrænset digitalisering, en lidt større model og endelig en luksusmodel.

Prisen for de to sidste ville være henholdsvis 25 og 50 millioner kroner årligt over 10 år. Det var især de publikumsefterspurgte kilder - som f.eks. kirkebøger, folketællingsskemaer, avissider, billeder, småtryk, manuskripter og breve - samt en række letforgængelige værker og museumsgenstande, som var i fokus.

For et år siden var medlemmer af arbejdsgruppen optimistiske, for som det hed i regeringsprogrammet 'Mulighedernes samfund' fra 2007:

»Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et udvalg med henblik på at få udarbejdet forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af den danske kulturarv. Regeringen vil fortsætte arbejdet med digitalisering af kulturarven.«

Og i det samme regeringsgrundlag hed det generelt om kulturarven, at den »har væsentligt betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden.«

I Lars Løkke Rasmussens nye regeringsgrundlag 'Danmark 2020' er der ikke ét ord om digitaliseringen af kulturarven.

Ifølge kontorchef Per Voetmann fra Kulturministeriet kan den manglende henvisning dog »ikke tages som et udtryk for ændring af regeringens prioriteringer,« for, som kontorchefen bemærker, det nye regeringsgrundlag er »generelt på et andet detaljeringsniveau end de tidligere.«

Men selv om regeringen måtte have viljen, har den ikke afsat de nødvendige midler.

Voetmann forklarer således, at der til digitalisering af kulturarven er afsat syv millioner kroner årligt i 2010-12. Pengene kommer fra UMTS-midlerne. Det vil sige de penge, der kom ind gennem auktionen over licenser til tredjegenerations mobiltelefoni.

Danmark halter bagefter

»Hvor meget heraf, der vil blive afsat til Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, ligger ikke fast på nuværende tidspunkt, men midlerne forventes udmøntet snarligt,« forklarer Voetmann og tilføjer:

»Man skal derudover være opmærksom på, at de pågældende institutioner også arbejder med digitalisering inden for deres egne budgetter.«

Syv millioner kroner årligt til den samlede danske kulturarv rækker som en ispind i helvedet.

»Det giver på ingen måde mulighed for massedigitalisering, og det er problemet,« siger Kolding Nielsen.

- Hvorfor er en digitalisering af dansk kulturarv så vigtig?

»Fordi ellers drukner den danske kulturarv i alt, hvad der er engelsksproget. Hvis man ser bort fra reklamer og firmahjemmesider, er der ikke særlig meget dansk på nettet overhovedet,« siger Kolding Nielsen.

Andre lande er ifølge biblioteksdirektøren helt anderledes opmærksomme på at få digitaliseret deres egen kulturarv. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Norge har alle afsat store beløb, så Danmark er i forvejen langt, langt bagefter.

Derfor har Det Kongelige Bibliotek måtte gå andre veje og har indledt et samarbejde med forskellige private firmaer med den såkaldte OPP-model, det vil sige Offentligt-Privat-Partnerskab.

Et af Det Kongelige Biblioteks nye partnere er det britiske firma ProQuest, som har påtaget sig at digitalisere dansk litteratur frem til det 17. århundrede. For danske brugere vil adgangen være gratis, hvorimod udenlandske IP-adresser skal betale for at få adgang.

Det Kongelige Bibliotek forhandler for tiden også en tilsvarende aftale for den nyere danske litteratur med internetfirmaet Google:

»Ellers risikerer vi, at studerende og andre skal være henvist til udenlandsk materiale i almindelighed og næsten ingenting, når det drejer sig om den danske kulturarv,« mener Kolding Nielsen, der peger på, at »digitalisering fører til en eksplosiv stigning i benyttelsen af og dermed en betydelig demokratisering i adgangen til information og kulturarv af enhver art. Men vel at mærke kun brugen af det, som findes på internettet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu