Kunstmuseet Trapholt vil med et originalt kurateringskoncept tilbyde nye målgrupper en kunstnerisk oplevelse. Hva' ka' kunst? hedder projektet - men er det overhovedet kunst? Museet inviterer besøgende til at lege udstillingschefer for en dag; et initiativ, der er blevet til, efter at omfattende interviewundersøgelser har gjort det klart, at omkring halvdelen af museets besøgende finder den traditionelle beskuerrolle uinteressant.
»Det er sjovt at være kurator, og det er den glæde, vi gerne vil give videre med den her udstilling,« forklarer museets formidlingschef og konstituerede direktør, Karen Grøn, om museets nyeste tiltag, der henvender sig direkte til de målgrupper, der i museets undersøgelser kaldes 'hyggere' og 'undersøgere'
'Hyggerne' defineres i Trapholts analyser som den gruppe af besøgende, der primært går på museum af sociale årsager, mens 'undersøgerne' er dem, der tager på museum i forventningen om at få lov til røre og pille ved de udstillede genstande. For begge målgrupper gælder det ifølge Karen Grøn, at de har brug for interaktive tilbud, hvis de skal engagere sig i museets udstillinger.
»Med den nye udstilling giver vi folk mulighed for at gå aktivt ind i deres egen kunstoplevelse. Alle kan deltage i konkurrencen om at blive ugens kurator og således fortælle deres egne historier ved at kombinere vores værker på forskellig vis,« siger hun.
Forbrug/Shopping
I Trapholts store rum for særudstillinger står et væld af malerier, skulpturer, keramiske værker og designer-varer fra museets faste samling hobet op i noget, der mere ligner interiøret på et fashionabelt loppemarked end en udstilling på et seriøst kunstmuseum. Ved hvert værk hænger en lille stak fotografier, der afbilder den pågældende genstand i miniatureformat. Med udstillingen opfordres gæsterne til efter eget valg at udvælge fem fotografier fra samlingen, der tilsammen skal udgøre et bud på en sammenhængende kunstudstilling. Eneste dogmeregel er, at museumsledelsen hver uge vælger et nyt maleri, der skal indgå i alle gæsters udstillingsforslag.
»Vil du ikke prøve,« spørger Karen Grøn: »Det her er altså kun sjovt, hvis man går med på legen«.
Vi tager en af de små træpalletter med fem kroge, der hænger på bagvæggen og stiller os foran et stort oliemaleri, der viser en række svanekroppe i et abstrakt industrilandskab. Erik Hagens Vinterbillede er 'Ugens Maleri'.
»Hvordan kan du bruge Hagens til at skabe din egen udstilling?« spørger Karen Grøn efter et par øjeblikke, da jeg forskriftsmæssigt har hængt en lille affotografering af ugens maleri på krogen i midten af min palet. Jeg svarer tøvende, at det ved jeg faktisk ikke. Værket forekommer stadig uoverskue-ligt, og jeg er jo hverken kunstner eller kurator, siger jeg.
»Det er netop den indstilling, vi vil gøre op med,« forklarer Karen Grøn.
»Fortæl mig, hvad du ser på maleriet,« prøver hun i stedet, hvortil jeg bemærker, at jeg da kan se en indkøbsvogn i det ene hjørne .
»Dit tema er altså forbrug,« siger Karen Grøn og skriver resolut 'Forbrug/Shopping' som overskrift på det lille titelblad, der hænger øverst på min palet.
Herefter vender vi os straks mod de øvrige værker. Fire fotografier til, og jeg kan deltage i konkurrencen om at blive ugens udstillingschef på Trapholt. Først ryger en berømt Arne Jacobsen-stol på palletten, så en skulptur af Robert Jacobsen, en rød plasticstol i modernistisk design og endelig Gutte Eriksens tekande i glaseret stentøj.
»Du går til dit tema på en meget håndfast måde,« bemærker Karen Grøn og tilføjer ordet 'rødt' på min seddel.
»Kan du se, hvordan det røde fra ugens maleri går igen i din udstilling? Det er vigtigt at lægge mærke til farverne.«
Hyggere og undersøgere
Mens vi går rundt i udstillingslokalet, fortæller Karen Grøn om de omhyggelige målgruppeanalyser, der ligger bag Trapholts seneste initiativ.
»Gennem en række interviewundersøgelser som vi startede op i år 2006, har vi fundet ud af, at vores gæster groft sagt falder i fire typer,« fortæller Karen Grøn. »'Scannerne' og 'de kultiverede' er de gæster, som kunstmuseer normalt henvender sig til,« siger Karen Grøn og forklarer, at de to typer har det tilfælles, at de begge fortrækker at orientere sig visuelt, når de er på museum.
»De kultiverede er dem, som er meget interesseret i vores genstandsområde, og som helst bare vil bruge øjnene. De læser vores tekster, kigger på kunsten, reflekterer og sætter sig selv i spil. Det er besøgende, som typisk vil have en relativt stor viden omkring genstandsfeltet og derfor ved, hvorfor de selv er her,« siger hun.
»'Scannerne' foretrækker ligesom 'de kultiverede' at bruge øjnene. Men det, der interesserer dem, er snarere det sociale ved oplevelsen, end det er genstandsfeltet. De kommer herind og går bare rundt og nyder vores rum, mens de møder andre mennesker. I museumsverdenen tænker man: Hvordan får vi dem til at læse skiltene, for så har de levet op til det, som vi har sat i scene for dem. Men det gør de ikke: De går rundt, drikker lidt kaffe, danderer.«
Endelig er der 'hyggerne' og 'undersøgerne', som ifølge Karen Grøn er de to målgrupper, som Hva' ka' kunst? primært henvender sig til, og som i modsætning til 'scannerne' og 'de kultiverede' foretrækker de at blive involveret mere aktivt i museets udstillinger.
»Dem, vi kalder 'undersøgerne' holder meget af, at der er noget interaktivt, de kan rode med. De er meget interesseret i vores genstandsfelt og de piller ved alting, roder ved alting, læser alle vores skilte og stiller utrolig mange spørgsmål,« fortæller Karen Grøn.
»Endelig har vi 'hyggerne' som først og fremmest er optaget af, at de skal have en god dag sammen med deres familie og handle i vores butik. Ligesom 'undersøgerne' kan de lide at pille ved tingene og kan gå med på de interaktive opgaver, men når man bagefter spørger dem, om de ved, hvad det gik ud på, så siger de 'næh'«
Pilfingerzoner
Karen Grøn fortæller, at ledelsen på Trapholt efter at have fået de fire besøgstyper videnskabeligt kortlagt har kunnet arbejde langt mere målrettet med sine udstillinger.
»Tidligere havde vi også pilfingerzoner rundt omkring på museet, men uden rigtig at vide, hvad vi gjorde. Nu er vi blevet mere bevidste om, at der skal være interaktive tilbud og udstillinger til de her 'hyggere' og 'undersøgere'. Normalt henvender kunstmuseet sig ikke til de to typer af gæster, men de udgør faktisk omkring halvdelen af vores besøgende,« siger Karen Grøn, der påpeger, at efterspørgslen på interaktive tilbud generelt er stigende.
»Inden for oplevelsesøkonomien er det en voksende gruppe. Folk vil ikke bare tankes op med andres viden, de vil selv skabe deres egne oplevelser, deres egen viden. Det er nyt land for museerne, men hvis vi gerne vil have flere målgrupper på vores museer, så er det en vej, vi må gå,« siger Karen Grøn, der i efteråret var arkitekten bag en række meget omtalte kunstudstillinger i Kolding Storcenter, som fik daværende kulturminister Carina Christensen til at fremhæve Trapholt som en af de bedste eksponenter for hendes kulturpolitiske vision om at få 'kultur til alle'. Ifølge Carina Christensen skulle de danske kulturinstitutioner gennem øget brugerinddragelse blive bedre til at skabe kulturtilbud, der appelerer til alle borgere i landet, også den tredjedel, der stort set ikke er kulturforbrugere. Ifølge Karen Grøn er det i samme ånd, vi skal forstå tankerne bag en udstilling som Hva' ka' kunst?.
»Det her er ikke Louisiana,« siger hun.
»Det er noget helt andet at drive et kunstmuseum her i Trekantsområdet end i Nordsjælland, hvor der er så mange højtuddannede og folk fra den kreative klasse. Hvis vi skal nå alle dem, der normalt ikke kommer på museum her i området, så er vi nødt til at gøre det anderledes.«
Oplevelsessuppe
»Det er derfor, at jeg gerne siger, at kunstværker er som bouillonterninger, der opløses i hver enkelt museumsgæsts individuelle oplevelsessuppe. For nogle folk er kunsthistorikere og andre er skraldemænd, og det er altså en ret forskellig viden, vi har med os i bagagen, og som vi møder kunstværkerne med,« siger Karen Grøn.
»Kunstmuseer er normalt nogle autoritære institutioner, og ofte kommer folk ind på vores museum og siger, at de ikke forstår sig på kunst. Men så har de allerede taget et forbehold i forhold til værdien af deres egen oplevelse. Og det er det forbehold, som den her udstilling gerne skulle gøre op med. For er det ikke lige meget, hvordan andre opfatter din tilgang af kunst? Det, der er vigtigt, er faktisk den oplevelse, du selv har været med til at skabe,« siger Karen Grøn.
Vi stopper foran 'Ugens Udstilling' bagerst i lokalet. Kuratoren hedder Charlotte og er 32 år.
»Ting og værker med relation til hud og hår i enten farve, materiale eller teknik,« hedder hendes udstilling, der blandt andet består af Peter Bondes filtrede Ophobning fra 1986 og en hudfarvet æggestol af Arne Jacobsen, som går igen i mit eget udstillingsforslag.
»Hvad synes du om det?«, spørger Karen Grøn, men afbryder sig selv, inden jeg når at svare.
»Måske er det ikke noget for dig. Men så er der jo heldigvis også en ny udstilling med Katrine Ærtebjerg inde ved siden af.«
Hva' ka' kunst? Udstillingen, der oprindeligt skulle have heddet 'Kunst - hvad rager det mig?' løber af stablen på Trapholt i perioden fra den 25. marts til den 22. august
