Læsetid: 3 min.

Det er Pink Floyds skyld

Troels Abrahamsen savner det uforudsigelige og tilfældige i musikken og har forsøgt at nå det med sin nye plade. Alligevel kan han ikke undslippe værkkomplekset. Moderne musikere kunne lære noget af Bob Dylan, mener han
Troels Abrahamsen savner det uforudsigelige og tilfældige i musikken og har forsøgt at nå det med sin nye plade. Alligevel kan han ikke undslippe værkkomplekset. Moderne musikere kunne lære noget af Bob Dylan, mener han
10. marts 2010

Han følte sig kreativt udmattet. Forståeligt nok. Troels Abrahamsen må være noget nær Danmarks mest populære producer. Han startede som frontmand i Veto og er nu the go to guy, hvis din plade skal have lidt elektronisk kant. Eller bare kant.

Sideløbende med utallige projekter har han arbejdet på sit andet soloalbum - BLCK - i eget navn - tidligere har han udgivet under navnene SuperTroels, Mockin' Bird og I Know That You Know. Altså en travl mand.

Men BLCK har krævet mere af ham end normalt. Oprindeligt var det tænkt som en houseplade - uden vokal. Det er det ikke ble-vet.

»Jeg var ikke tilfreds med det materiale, jeg havde lavet. Det var for overfladisk. Jeg måtte begynde helt forfra. Redefinere det hele fra bunden. Det var hårdt, for jeg var meget ensom i forløbet. Der var ingen musikalsk sparringspartner, jeg kunne diskutere det med,« siger Troels Abrahamsen, der i stedet har lavet en plade, der er repititiv og rolig i sit udtryk.

Selv kalder Troels Abrahamsen det: »Løst og hippieagtigt. Melodi-stumper henover grooves. Og percusivt. Meget percusivt.«

Lyden er stadig maskinel og melankolsk, som den også var det på WHT, der udkom i 2009, som forgænger for BLCK.

»Men jeg har været meget mere ukontrolleret i forløbet end før. For eksempel er meget af trommerne på pladen first takes

Mærk musikken

Troels Abrahamsen savner nemlig det uforudsigelige i musikken. Og han har selv følt sig meget inspireret af Speaker Bite Me, som han har arbejdet sammen med.

»De er enormt åbne for det utilsigtede. De er virkelig gode til at 'mærke musikken' - i manglen af bedre udtryk, men det synes jeg lidt, jeg havde mistet evnen til. Både når jeg spiller med Veto og er ude solo, så er alting enormt kontrolleret. Der er en tids-linje, man skal følge. Man ligger op ad nogle backtracks, så der er ikke plads til, at man prøver at jamme sig lidt frem. Det fjerner lidt af det, som det hele drejer sig om når man er ude at spille.«

Troels Abrahamsen synes, han tilhører en generation af musikere, der generelt ikke har det godt med tilfældigheder.

»Vi har rettet og pillet ved alt, fordi vi kunne. Computeren har givet musikeren den mulighed, og det hører vi nu resultatet af i musikken. Det lægger låg på udviklingen. Det sætter nogle grænser for, hvad et nummer er, og hvad det kan være,« siger Abrahamsen.

Mesterværkkomplekset

Men selv om han søger det løse og gerne vil prøve at være hippieagtig ikke kun live, men også på pladen, så har han alligevel tilstræbt at lave en meget helstøbt plade med et samlende tema.

»Og det er Pink Floyds skyld!« siger han og henviser til en klumme, som musikerkollegaen Kristian Leth engang skrev i musikbladet Soundvenue om mesterværkskomplekset.

»Alle musikere går rundt med forestillingen om mesterværket. Når man udgiver et album, så skal det fandme være helstøbt. Det skal være det perfekte. Et værk. Man giver ikke sig selv lov til at prøve noget af eller giver plads til det uforudsigelige, for det skal passe ind i rammen. Det har jeg i hvert fald selv i høj grad lidt under.«

Pink Floyd lancerede konceptpladen, og siden da har det været meget svært for musikere at udgive det, man lige gik og fiflede med. De sange man har skre- vet siden sidst, man udgav noget.

»Det er så hårdt at høre deres plader. Måske kunne vi godt lære noget af Bob Dylan på det punkt. Jeg er ikke kæmpefan, men jeg har Nashville Skyline, som bare er konceptalbummets fuldstændige modsætning. Det er tydeligvis bare et eller andet led i en udvikling, hvor han har lyttet meget til countrymusik. Og der kommer der lige pludselig et sindssygt dårligt corny country-nummer, som jeg bare bliver nødt til at springe over hver gang, for det er så dårligt. Men hvor må der være fedt at give sig selv den frihed at prøve det af.«

Det er Troels Abrahamsens ambition, at han vil prøve det ukontrollerbare og det uforudsigelige, når han tager på turné med pladen BLCK.

»Det bliver en udfordring, når man i den grad er en del af generationen, hvor alt er i kontrol.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Højbjerg

Det er en sund form for selverkendelse han nu er nået frem til. Jovist, han er absolut dygtig, men også alt for stabil og forudsigelig. Man ved på forhånd, hvordan hans udspil vil komme til at lyde. Jeg håber bestemt, han formår at tage ved lære af Dylan, ellers ender hans musik som ren lounge.