Læsetid: 3 min.

Politielever skal kende korpsets traume

I ny undervisningsbog i politiets historie lægger professor Henrik Stevns-borg stor vægt på skild-ringen af urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993. Men eleverne skal ikke huske Benjamin
19. marts 2010

Det er vigtigt at vide hvilken tradition, man er en del af. Det var Henrik Stevnsborgs begrundelse for at sige ja til et stykke bestillingsarbejde fra Politiskolen: Skriv Politiets historie. Det gjorde han så. Politi 1682-2007 er netop udkommet. 325 års politihistorie på 200 sider. Og han begynder godt nok hos enevælden, der opfinder politiet, men fokus ligger på nyere tids politihistorie.

»Jeg synes, det er vigtigt, at man gør historien vedkommende, og det er i den nyere politihistorie, vi finder begivenheder, der giver anledning til moralske overvejelser. Her giver besættelsen jo en fantastisk fornemmelse af moralsk konflikt. Politiet var i den grad fanget mellem storpolitiske negle. Det giver forhåbentlig anledning til, at politieleverne selv overvejer, hvad de ville have gjort. Hvordan ville jeg som et hæderligt menneske reagere på at skulle udføre en opgave, der indebærer at samarbejde med en besættelsesmagt?« siger Henrik Stevnsborg, der er professor i politi og politiforhold ved Det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

Global sammenhæng

Et af nedslagene i den nyere danske politihistorie handler om sammenstød mellem demonstranter og politi.

- Der er en udførlig beskrivelse af urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993, men episoden, hvor en uro-betjent spørger en demonstrant: 'Kan du huske Benjamin?' indgår ikke. Hvorfor er det udeladt?

»Det burde jeg måske også have taget med. Jeg er jo klar over, at det er en historie, der bliver nævnt hver gang, der er sammenstød mellem politi og demonstranter, Det er jo ikke, fordi jeg bevidst forsøger at male et skønmaleri af politiet. Jeg har for eksempel også skrevet en del om den kritik, der var af uro-patruljen og andre problematiske grupper inden for politiet. Det handler for mig netop om, at de nye politielever skal lære af de fejl, der er blevet begået.«

- Du kommenterer også på historien. For eksempel konkluderer du, at maskeforbuddet ikke kan kaldes overflødigt, selv om der kun har været prøvet fem sager ved domstolene på ni år. Er det din opgave som forfatter til en undervisningsbog?

»Ja, det synes jeg. Man kan ikke bare remse fakta op og så undlade at forholde sig til det. Hvis du bare oplyser, at maskeforbuddet har resulteret i fem domme, så virker det jo som en overflødig lov, men det mener jeg bestemt ikke, den er. At bære maske ved en demonstration strider helt grundlæggende med ytringsfrihedsprincipperne efter min mening.«

- I forbindelse med kapitlet om urolighederne 18. maj 1993 konkluderer du, at sammenlignet med de fejl, der blev begået i forbindelse med angrebet på World Trade Center i 2001 og efterforskningen af Palme-mordet, så er det ikke så overraskende, at politiet begik fejl i 1993. Hvorfor er den sammenligning relevant?

»Jeg synes, det er vigtigt, at man sætter hændelserne 18. maj 1993 i en global sammenhæng. Set i det perspektiv er den sag jo mikroskopisk, men der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe traume for korpset. Derfor er det også stadig en vigtig sag, selv om den i større sammenhæng er lille. Den er jo stærkt traumatiserende, fordi politiet affyrer skud mod befolkningen. De er folkestyrets politi, og så bliver de bragt i en situation, der eskalerer, og de begynder at skyde efter folket. Derfor er der også stor fokus på netop den begivenhed i min bog. Det skulle jo helst ikke ske igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer