Læsetid: 4 min.

'Hvad sker der med alle de Hitler-souvenirs?'

Det var stort set de rigtige, der natten til mandag fik overrakt Oscarstatuetterne. Men det var også et af en alt for lang og uinspirerende aftens få forsonende øjeblikke
Det var stort set de rigtige, der natten til mandag fik overrakt Oscarstatuetterne. Men det var også et af en alt for lang og uinspirerende aftens få forsonende øjeblikke
9. marts 2010

»Mine damer og herrer, showet har varet så lang tid, at Avatar nu foregår i fortiden,« sagde Steve Martin, den ene af årets to Oscarværter, da det mere end tre timer lange Oscarshow i The Kodak Theatre i Hollywood endelig var færdig mandag morgen kl. 6, dansk tid. Det var et af Oscarshowets få højdepunkter, som kun blev bedre af, at den smilende Martin holdt krampagtigt fast i den ene af aftenens store vindere, Kathryn Bigelows, to Oscars - med en grinende Bigelow i den anden ende - og samtidig kiggede ned på Bigelows eksmand, James Cameron, der måtte nøjes med en lille håndfuld tekniske priser for Avatar, som mange ellers havde regnet med ville rydde bordet.

Minutter forinden var Bigelows film, The Hurt Locker, fortjent blevet udnævnt til årets bedste film, og selv om showet som sædvanlig varede for lang tid og faktisk var ret kedeligt, følte man alligevel, at noget var gået, som det skulle. Ikke mindst fordi Bigelow tidligere på aftenen fik en pris for instruktion og dermed blev den første kvinde i filmhistorien til at vinde en Oscar for Bedste Instruktion.

Hvilken trekant

Siden kunne James Cameron ses tage kvælertag på sin ekskone backstage - hvilket formentlig var for sjov. Han vandt jo også alt, der var værd at vinde i 1998 for Titanic, og inden dette års Oscaruddeling sagde han faktisk, at den eneste, han ville kunne tåle at tabe til, var Bigelow. Og sådan blev det.

Den langstrakte, uinspirerede aften, der ikke bød på mange af den slags skøre, sentimentale, skandaløse Oscarøjeblikke, som gør en hel aften, og som fans og eksperter husker og elsker at skælde ud på eller hylde, begyndte ellers ret lovende - om end lidt mærkeligt.

Skuespiller og tidligere barnestjerne Neil Patrick Harris sang og dansede sig gennem et farverigt musicalnummer, inden aftenens to værter, Steve Martin og Alec Baldwin, kom svævende ned fra loftet.

De to skuespillere, der begge har tæft for det komiske rollefag, kunne for ganske nylig ses sammen og over for Meryl Streep i Nancy Meyers' Det' indviklet, og de kom da også veloplagt fra start med den sædvanlige 'hvilke film er nomineret, og hvilke af de nominerede sidder hvor i salen og lad os lave sjov med dem'-rutine. Om Streep sagde Steve Martin blandt andet: »Enhver, der nogensinde har arbejdet sammen med Meryl Streep, siger det samme: Kan den kvinde spilleskuespil eller hvad! Og hvad sker der med alle de Hitler-souvenirs?«

Men så forsvandt de to værter stort set fra scenen - og tv-skærmen - og dukkede kun kort op i løbet af resten af showet, der var en temmelig tam affære.

En af undtagelserne var, da Sandra Bullock helt som ventet modtog en Oscar for sin præstation som viljestærk sydstatsmama i John Lee Hancocks The Blind Side - hendes første nominering og derfor også første statuette - og hun takkede i en underholdende blanding af grådkvalt rørstrømskhed og vittige udfald mod filmbranchen.

Om sin kollega og mednominerede Carey Mulligan sagde Bullock blandt andet:

»Din ynde og elegance og din skønhed og dit talent ... giver mig brækfornemmelser.«

Lidt mindre charmerende, men trods alt fin, var Jeff Bridges' takketale, der både omfattede hans forældre, der ansporede ham til at forfølge skuespillet, og kåd småjublen over, at hans femte Oscarnominering - for rollen som fordrukken countrysanger i Crazy Heart - var resulteret i en statuette. Heller ingen overraskelse dér. I det hele taget var det en aften med meget få overraskelser.

De rigtige vandt

I skuespilkategorierne vandt også Mo'Nique og Christoph Waltz birolle-Oscars for hhv. Precious og Inglourious Basterds, og de to skuespillere havde heldigvis tænkt sig om på forhånd og leverede både dybfølte og politisk ladede takketaler.

På forhånd havde folkene bag årets Oscarshow udtalt, at de i år ville give showet en tiltrængt ansigtsløftning. Blandt andet at havde man begrænset takketalerne til 45 sekunder og opfordret vinderne til virkelig at sige noget begavet og værdigt.

Men det førte mestendels til for mange taler, hvor to eller flere prisvindere i især tekniske kategorier kappedes om at erobre mikrofonen, hvor de så lirede navne af sig, indtil Michael Kamen og hans orkester afbrød dem med et stykke musik. Bullock, Bridges og Bigelow fik dog lov til at tale, så længe de havde lyst til.

Og sådan skal det også være til et Oscarshow. Man afbryder ikke modtagerne af de helt store priser. Med andre ord var det ikke just en mindeværdig prisuddeling, selv om det stort set var de rigtige, der vandt.

Den danske instruktør Joachim Back fik også en Oscar. Det var for den dansk-amerikanske kortfilm 'The New Tenants'

Se alle nominerede og vindere og meget andet på www.oscars.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu