»Håndværker, ikke intellektuel!« - har han engang sagt om sig selv. For: »Jeg løser problemerne i praksis ...« Men det er nok at underdrive tankerækkerne bag designprocessen. Siddepladser, fajance og beholdere er nemlig både godt tænkt og ordentlige eller ligefrem festlige, når først Erik Magnussen har lagt hånd på dem og DSB-kaffen er klar til servering! Erik Magnussen gik målrettet efter industriproduktion, og brød igennem med Hank-kaffekopperne allerede ti år efter afgangen fra Kunsthåndværkerskolen i 1960.
Stelton-termokanderne sætter også røde accenter på bordene i mødelokaler og kantiner. Men det vigtigste ved dem er vippelåget, der overflødiggør halve og hele skrueøvelser for at holde på varmen. For Magnussen drejer det sig om, med tegneredskaber og prototyper at skære ind til rationelle og økonomiske løsninger. Ikke hver gang lige originale eller opsigtsvækkende, men altid gennemarbejdede og i renset formsprog.
Sprogbrug
Hans spisestel kombinerer keramik og plastik, og Plasma-stolen blød og stiv plast med ben af aluminium. Men han tager omhyggeligt stilling til de endelig overflader i nye produktionsformer. Magnussen har også satset sin fantasi på både at vride og bøje stålstole i én arbejdsgang. Z-down og X-sit hedder de efter faconen. Eller Magnus som barstol og Chairik, når der er konference med kulørt krydsfiner og blanke understel.
Det er sjovt at sammenligne Plasma-stolen og Chairik. Chairik er en målrettet, firkantet forenklet og langt mere anonym videreførelse af Arne Jacobsens krablende myreserie. Til gengæld ser den ud til at kunne holde bedre, specielt så ringe som Myren efterhånden fremstilles med dårlige svejsninger og beslag. Plasma derimod er lige så langt fremme i form og teknik, som Jacobsen var i sin tid, men af moderne materialer og i et mere nutidigt Magnussen-designsprog. For både forbedringer og fornyelser har 70-års fødselaren i et langt designerliv fået såvel Bindesbøll-medaljen som Lunning Prisen, foruden ustandselige ID-udmærkelser gennem årene.
