Læsetid: 4 min.

Den stramme luft

Når min hustru eller jeg selv kommer hjem fra et besøg i hovedstaden, om så kun et besøg af en enkelt dags varighed, har vi en fornemmelse af stivhed, ufølsomhed, i underansigtet, nogle gange også let rindende øjne, skriver Bent Vinn Nielsen om storbyen, som forsager tobak, men vælter sig i dieselos
Når min hustru eller jeg selv kommer hjem fra et besøg i hovedstaden, om så kun et besøg af en enkelt dags varighed, har vi en fornemmelse af stivhed, ufølsomhed, i underansigtet, nogle gange også let rindende øjne, skriver Bent Vinn Nielsen om storbyen, som forsager tobak, men vælter sig i dieselos
19. marts 2010

Hvad er der sket med København? Hvad luften angår, består den bestemt ikke af 'jenne gue sager', som jyderne siger. Den er stram. Når min hustru eller jeg selv kommer hjem fra et besøg i hovedstaden, om så kun et besøg af en enkelt dags varighed, har vi en fornemmelse af stivhed, ufølsomhed, i underansigtet, nogle gange også let rindende øjne.

Københavnerne siger aldrig selv noget om det, de må jo have vænnet sig til det. Vi har ellers selv boet i københavnsområdet engang, i samfulde 14 år. Også dengang var luften stram. Det første sted vi boede, blev vi nødt til at flytte fra, fordi vores dengang yngste barn ikke kunne tåle mosten. Det var en lille, god og billig, toværelsers i en rødstenskarré i Vanløse, helt tilbage i Anker Jørgensen-tiden.

Karreen lå lige op til Aalekistevej, hvor det dengang var tilladt med tung trafik, og i den anden ende af vejen lå Damhussøen. Det var vores læge, der advarede os. Kombinationen af dieselos fra Aalekistevej, især morgen og aften, og emmen nede fra søen kunne give vores lille datter kroniske luftvejslidelser. Den slags er der meget af i min familie, og selv om jeg heldigvis selv er sluppet for det, vidste jeg, hvor plagsomt et liv man kan have med astma og bronkitis. Så vi gav os straks til at se os om efter et andet sted at bo.

En smøg hos lægen

Vores læge var en ældre, men rask og rørig dame på 73. Hun boede privat på en af villavejene i vores nabolag. Hun var en af kvarterets kendte skikkelser, især på grund af hendes måde at køre bil på. Hun havde en karakteristisk cremegul Volvo og kørte rent ud sagt som død og helvede, sikkert fordi hun stolede på, at hendes erhvervsmæssige kvalifikationer nok skulle kunne klare det, hvis hun kom til at køre nogen ned.

Når børnene var syge, eller når de skulle rutinetjekkes, var det tit mig, der gik med dem ned til lægens konsultation på Jernbane Allé. Et par gange oplevede jeg at være dagens sidste patient. Så bød hun på en smøg, en Kings fra den pakke, der altid lå på hendes skrivebord, og gav sig tid til en lille sludder. Læge og barnefader fyldte med andre ord luften i det smalle konsultationsværelse med tobaksrøg, mens ungerne sad på gulvet og legede med hver sin overdimensionerede ispind - af den slags, som læger bruger til at stikke ned i halsen på folk - som hun havde givet dem.

Lægen var en lidt studs dame, kort for hovedet, og når hun 'sludrede' skete det i korte, som regel oplysende sætninger, for eksempel om behandlingsmetoderne for lungesygdomme i 20'erne og 30'erne. Alligevel var børnene vilde med hende. Så vidt jeg kunne se, havde Dr. Weygaard, som hun hed, kun en alvorlig uvane. Når hun havde tændt sin cigaret, smed hun bare den stadig glødende tændstik fra sig, hun sigtede dårligt nok efter askebægeret. Trods kortfattetheden kunne hun godt komme til at tale sig varm. Så gav hun endnu en smøg. Det var tider dengang.

Det er det så ikke mere, i alt fald ikke hvad rygning angår, og slet ikke i København. Når det drejer sig om denne indre, selvpåførte forurening, det grimme, grimme tobaksmisbrug, er københavnerne uhyre nøjeregnende. Metroseksuelle af begge køn, der lever og ikke mindst ånder i stram dieselluft, ser ikke bare fordømmende på en tabernakke, der står og nyder et stykke tobak, de ser ham slet ikke, han er ikke-eksisterende, en genspejling fra Anker Jørgensen-tiden, hvor gæve 'ar-baj-de-re' sang Danmark for folket med en grøn Cecil i flaben. Helt så rigide er vi da heldigvis ikke i provinsen. Her kan vi citere min aldrig-rygende hustru: Hun gider ikke sidde på en café, hvor det er forbudt at ryge. Det er for kedeligt, siger hun.

Man vil jo gerne 'ses'

For nylig sad jeg på en spiserestaurant i hovedstaden, oven i købet en fredag aften, sammen med to af de absolut hotteste sild fra den københavnske mediebranche. Jeg havde således på ingen måde nogen grund til at beklage mig over selskabet. Alligevel syntes jeg, utaknemmelige skarn som man er, at der manglede noget. Publikum, nemlig. Når man er sammen med to lækre larver af den kaliber, vil man jo gerne ses - for helvede da! Man vil misundes af de andre mandlige gæster, de skal sidde og savle af god, gammeldags, ondskabsfuld fortørnelse. De skal prøve at spænde ben for én, når man skal på toilettet, fordi man er en blærerøv, jo, og fordi man ikke skal tro, man er noget. Men der var ingen. Jo, der var enkelte andre gæster, men de sad spredt, meget spredt endda, og dem, der ikke sad med ryggen til, var nogle gamle fjolser på min egen alder. De sad og missede med øjnene og kunne ikke huske, om de nu havde de rigtige briller på. Og det skal være hovedstaden - på en fredag aften! tænkte jeg provinsvrippent.

Før i tiden ville luften være tyk af tobaksrøg og livsalig råben og skrigen. Dengang måtte man vente i timevis på at få sin mad, fordi restauranten var propfuld af sultens slavehær. Dengang var føden ikke kunst, men noget, der blev bikset sammen i et fortravlet køkken af kokke og ledigt serveringspersonale, der var ved at snuble over de gæster fra aftenen før, der ikke kunne betale regningen og derfor blev sat til at vaske op. 'Sådan er ka-pi-ta-lis-men', sang de knurrende, men der var nu ingen, der havde ondt af dem. Hverken kokken, konen eller hendes elsker.

Bagefter, ude på H.C. Andersens Boulevard, fik man straks dieselos i øjnene. Her var alt ved det gamle. Som i Anker Jørgensens tid.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bent Vinn Nielsen,

En rigtig bonderøvsanalyse - men du har ret på et punkt: Hver gang man i hovedstaden vil gøre noget ved trafiksituationen, så nedlægger den jydske trafik-lobby veto ... eller det skrev du måske ikke?

....Nå, men tak alligevel fordi du er enig i at der er et problem med luften i København.

Go' tur hjeeeem

Thomas Petersen

Jeg har også observeret samme fænomen i København, men tror ikke det skyldes rygeforbudet at bylivet ser ud til at være fordampet.
Før 'finanskrisen' var der stuvende fuldt på cafeer og barer, og weekenden så ud til at starte allerede onsdag aften - torsdagen havde længe været "lille fredag"; på trods af at de fleste cafeer og barer havde rygeforbud.
Lige nu er der mange steder der end ikke holder åbent torsdag aften, et interessant fænomen rent sociologisk, men jeg finder det nu ganske behageligt at der er plads til at drikke en god øl selv i nærheden af weekenden !
Og der er da masser af steder der stadig kombinerer god stemning med røg, La Fontaine, Drop Inn, Lord Nelson, Andys mm., man skal bare bruge lidt tid på at finde dem ;-)
Tak for en god artikelserie, den er een af grundene til at jeg har beholdt avisen !

@T.Petersen

At man må ryge på Andys er nærmest en universel naturlov. Og en koncert på La Fontaine uden røgtåger ville også være en amputeret oplevelse. På Dropp Inn har man mildest talt brug for en smøg for at holde nerverne i ro, idet man forsøger at score en enlig mor. Men hvordan slipper disse steder egentlig afsted med at omgå rygeloven?

Det er nu ikke rigtig, at vi ikke klager, det bliver bare tiet ihjel.
Selv er jeg blevet "gennembanket," når jeg påpegede dobbeltmoralen, trafik, tobak.

Da jeg boede på nørrebro, kunne jeg vaske mine vinduer om aftenen, og den næste morgen lade min finger glide på det udvendige af vinduet, og konstatere at den blev kulsort. 12 timer tog det for partiklerne at sætte sig godt og grundigt.

Så kan man jo selv fundere lidt over hvordan ens lunger ser ud. Det nemmeste er dog at kikke på en nymalet facade, for der går ikke lang tid før der hænger sorte striber ned af den igen.

Selv bliver jeg som sagt rasende over at det ikke bliver lukket af for trafikken, men hver gang får man "tæsk" ikke rygerne.

Tak for artiklen, og for at du gad - jeg har givet op.

@Bautz

Byplanlægning er en svær én; mange behov skal tilfredsstilles. Vores allesammens Nettobutikker skal nu engang ha' varerne bragt pr. lastbil.

Og den tunge containertransport fra Nordhavnen skal naturligvis foregå ad Øster- og Nørre Voldgade; alt andet er da utænkeligt.

Ydermere findes en gruppe kunstnere som går ind for den sodstribede facade-æstetik og der må for Guds skyld ikke blive for stille på Nørrebrogade.

Så det er ikke nemt;-)

NB- jeg bor iøvrigt selv på Nørrebro og jeg kan nikke genkendende til den af Bautz skitserede situation.

Peter Lauritzen

Det er sgu længe siden, at jeg blev så glad af at læse en artikel.
Er der for øvrigt nogen, der kan forklare mig, hvorfor samtlige dagblades (måske med undtagelse af Informations) redaktioner har besluttet sig til at være ret aktive medspillere i hetzen mod rygere?

..men for de der er afhængige af lastbiler i slæbegear og kvælende dieseltaxier (til at bevare inspirationen), ofrer jeg gladeligt mit gode helbred.

@ Erik Højer

I min ungdom havde jeg en kammerat hvis fader var byplanlægger i rødovre. Han var ældet hurtigere end jeg nogensinde havde set før. Rynkerne var tifoldige i en al for tidlig alder. Han endte sine dage i provinsen hvor - som han sagde - faktisk kunne få lov til at være byplanlægger.

Det var forstaden, så tør man da ikke tænke på hvordan hovedstadens byplanlæggere med lynets hast ældes.

Forsat god byos til alle.

Yes, ende sine dage i provinsen, det har jeg også tænkt mig at gøre.
Har prøvet København. Gad det ikke. Århus kan bruges - og da helst som noget man tager ind til med bus eller cykel ude fra landet a' - så man kan komme ud igen!
Det er ikke alle jyder der stemmer VKO og er trafiklobbyister. Bare så I ved det.