Læsetid: 9 min.

Teatret, hvor publikum er nogen, man spytter på

Forestillingen 'Saló' udforsker overgrebets anatomi. Rie Føge fik det at føle på egen krop. Gruppen bag projektet har et etisk problem, mener kritikere. De bryder folk ned, men samler dem ikke op igen bagefter. En forestilling er først vellykket, når den rykker noget i publikum, mener teaterdirektøren
Både skuespillere og tilskuere ydmyges i Republiques 'Saló'-forestilling i en privat villa på Østerbro. Blandt andet havde en af gæsterne en ubehagelig og ydmygende oplevelse, da hun efter et besøg blev inviteret til at at besøge huset igen og lave mad til deltagerne.

Både skuespillere og tilskuere ydmyges i Republiques 'Saló'-forestilling i en privat villa på Østerbro. Blandt andet havde en af gæsterne en ubehagelig og ydmygende oplevelse, da hun efter et besøg blev inviteret til at at besøge huset igen og lave mad til deltagerne.

Erich Goldmann

12. marts 2010

En pige står og hulker stille på Krausesvej. En anden pige holder om hende.

Det er onsdag aften, og jeg er lige gået ud af forhaven til Villa Saló, hvor kunstnergruppen SIGNA opfører performance-installationen Saló.

»Er I okay?« spørger jeg.

»Det er ikke noget. Gå bare videre,« siger hende, der holder om hende, der græder.

Da jeg kom til villaen, stod folk i en lang kø op til entreen. De to piger stod ude på gaden, men jeg lagde ikke rigtig mærke til dem. Da jeg havde stået lidt i køen, besluttede jeg at gå igen. Jeg gad ikke vente.

Dagen forinden har jeg besøgt villaen et par timer. Da jeg ankom, var en af husets fire herrer ved at flå fem af børnenes undertøj af. Så piskede ham dem. De skreg af smerte. Til sidst voldtog han en af pigerne bagfra, opad et bord med hvid dug.

Når publikum græder

Saló udforsker magtens perversitet, overgrebets anatomi. Kunstværket er en fri improvisation over Pasolinis brutale film af samme navn.

I huset udnytter fire skruppelløst sadistiske mænd en række børn, spillet af unge skuespillere. Men det var ikke alene de bestialske voldsscener, der gjorde indtryk på mig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Petersen

God artikel.

Det er interessant, at Republiques forsvar/løsning i sidste ende er, at man som publikum må forlade stedet, hvis man gerne vil slippe ubehaget ved de stærke reaktioner. Det lyder lidt som om rammen skulle fristille os for etisk ansvar over for de mennesker, der deltager i det, der sker i den villa.

Jeg håber inderligt, at der er nogen, der tager sig af de medvirkende efter villaen lukker. Betaler hr og fru mastermind for psykologhjælpen, når de på mandag træder ud af deres roller som ondskab? Det bringer ikke så få tanker op om Stanford Prison Experiment, se evt. http://video.google.com/videoplay?docid=677084988379129606#

De er ikke som kunstnere på den måde fristillede fra det, de gør ved andre mennesker, når de holder dem i så ydmygede roller i så lang tid. Jeg vil ikke mene, at det bare er prisen, de må betale, når de frivilligt går ind til det. Mange af dem er ikke meget ældre end 20. Selvom de er juridisk myndige, er det skabernes ansvar, hvad de udsætter dem for. Voldtægt flere gange om dagen i en måned, med publikum på? Det er ikke underligt, at stykket frembringer stærke reaktioner.

Jeg har desværre ikke selv set det. Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke kan forholde mig til det, og at mine reaktioner ikke kan være gyldige. Det påvirker mig meget at høre om det. Værket eksisterer også i den forlængelse, medierne og omtalen giver det.

Andreas Petersen

Et spørgsmål: Kan det være et spørgsmål, hvor kunsten i det er? Bliver det ikke opfattet som kunst og må man ikke forholde sig til det som sådan? Eller hvorfor skulle man ikke behøve det? Og er det ikke fuldstændig ligegyldigt, hvad vi kalder det, det er virkelige mennesker der bliver udsat for disse ting.

Affald
tænkte jeg
fordømte udskud
fandens til lurer
voyeur, overbegloer
snøftere
ordskidere
kan ikke holde jer ud
tænkte jeg
ikke plads til jer
tænkte jeg
mage til afstumpethed
mage til uformelighed
mage til masker i strømperne
afskum
slikkende skosåler
beskidte hundetryner
døde rotteøjne
tænkte jeg
bryd sammen, pak
flyt jer
forsvind
vig bort
jeg har aldrig set
noget så hæsligt
og vil helst slippe for at se
imorgen med.

Søren Rehhoff

@Andreas Petersen

"Tænk hvis det kom på TV a la Paradise. Der er vel i lige så høj grad et spil."

Ja Paradise Hotel er vel bare en light udgave af Villa Salo. Men i forhold til den forestilling man kan sige, at Rie Føge havde misforstået situationen, hvis hun troede at hun kun kunne være mere end en rekvisit i det stykke, det er vel ligesom bl.a. den pointe som Salo folkene prøver at viderebringe. Selve etikken bag stykket og forholdet til publikum bliver et billede på den ydre verdens etik.

Så har jeg sladret til Arbejdstilsynet med henvisning til denne artikel. Det er desværre lidt sent at få idéen, men så kan jeg eller andre jo være hurtigere ude næste gang.

Interaktivt teater er en fremragende ting, men det skal foregå på en rimelig måde i forhold til både publikum og medarbejdere/skuespillere.

Det er synd at interaktiviteten bruges så sjældent og så på noget ondskabsdyrkelse som det her.

Jarl Zachariasen

Thierry, ja, det er da skideærgerligt at du ikke fik gjort det før. Det var jo bl.a. det, stykket skreg på. Alle mand til actionpumperne!

Det er da vigtigt, at den slags bliver gjort. Det er da nødvendigt! Skidegodt gået! Bare synd, stykket sluttede i weekenden. Men spændende, hvis det viser sig at de kommer i virkeligt, statsligt klemme på grund af de uhyrligheder, de har gennemført i det hus. Mon ikke de også kunne være meget interesserede i, at netop den slags foregik. Og måske især, at den form for ansvarspåtagelse strakte sig længere ud i samfundet, til en større bevidsthed om og kamp til gode for de mennesker, der ude i virkeligheden bliver udsat for afsindige ting, som fx. traffiking, incest, voldtægt (af åbenlyse årsager springer atrocities involverende sex to mind).