Kommentar
Læsetid: 5 min.

Vulgært og løgnagtigt

Svar på Marchen Neel Gjertsens reportage om min ringhed
Kultur
26. marts 2010
Langballe. Det er direkte løgnagtigt, når det påstås, at jeg fører fundamentalistisk 'hate speech' mod homoseksuelle, skriver Jesper Langballe.

Langballe. Det er direkte løgnagtigt, når det påstås, at jeg fører fundamentalistisk 'hate speech' mod homoseksuelle, skriver Jesper Langballe.

Jacob Ehrbahn

Informations medarbejder Marchen Neel Gjertsen har den 18. marts præsteret en vulgær og usædvanligt infam forvrængning af et teologisk og historisk essay, som Søren Krarup og jeg har udgivet i pjeceform. Essayet er forfattet af mig, og anledningen er folketingsdebatten den 26. marts om, hvorvidt homoseksuelle parforhold skal have status af ægteskaber.

Desuden påstår medarbejderen til sidst, at hun ikke har kunnet komme i kontakt med mig. Sandheden er snarere, at hun ikke har villet tale med mig af frygt for, at det kunne »forringe« historien. Natten til den 18. marts opdagede jeg på min mobiltelefon en sms, der begyndte med »Hej Jesper« og var underskrevet Marchen. Det var en opfordring til at ringe, hvilket jeg selvfølgelig ville gøre næste formiddag. Da stod historien at læse i Information. Enhver, der dagligt omgås pressen, vil vide, at når en journalist virkelig er opsat på at tale med én, så ringer hun, indtil hun er kommet igennem. Især når den, hun ringer til, næsten altid tager telefonen.

Senere på dagen var Marchen Gjertsen på vild flugt. Da modtog Dansk Folkepartis pressechef nemlig en anden sms fra samme journalist: »Hej Søren. Ville bare lige sige, at jeg mødte noget knotten på arbejde i dag, fordi jeg synes, vores redaktionssekretærer er gået over stregen i redigeringen af min artikel om Langballe i dagens avis især i teksten på forsiden. Imamagtige udfald og syg livsstil er ikke noget, der står nogen steder i artiklen, som han ellers også har haft fingrene i. For eksempel lyder det til sidst som om, at Langballe bevidst ikke vil forholde sig til kritikken. Nå, men any ways, hvis i vil brokke jer, er det ikke mig, i skal skyde efter. Hils gerne Langballe med det budskab, hvis du ser ham. vh Marchen.«

En flov og pinlig bortforklaring. Det er muligt, at redaktionssekretariatet har givet den fuld skrue. Den undskyldning er unægtelig hørt før, og det må de selv rode med på Information. Men jeg går ud fra, at den usande gengivelse af mit essay er journalistens fulde ansvar.

Den er så ikke overraskende garneret med svovlende hadefulde anklager mod mig for at føre hate speech fra politiske modstandere som Kamal Qureshy og andre, der højst sandsynligt aldrig har læst, hvad jeg skriver.

Mit roligt argumenterende essay er et forsøg på en teologisk og historisk analyse af, hvad et ægteskab er. Hovedafsnittene er dels et forsvar for Paulus, der ofte (efter min mening fejlagtigt) beskyldes for at hænge homoseksuelle ud som særligt syndige dels en gennemgang af den britiske historiker Paul Johnsons analyse af ægteskabsinstitutionens forfald i USA på grund af en række højesteretsdomme blandt andet en dom, der giver homoseksuelle parforhold legal status af ægteskaber. Ingen af disse sammenhænge er nævnt med et ord i reportagen.

Direkte citatfusk

Det groveste stykke direkte citatfusk er følgende: »Homoseksualitet sammen med andre perverteringer beror på en almindelig modepræget oplevelseshunger, som bestandigt kræver nye pirringer og dermed accelererer epidemisk, hedder det i Langballes >essay.«

Bemærk citationstegnene! Men ordret står der følgende i min tekst:

»Hvad Paulus taler om, er noget andet nemlig den homoseksualitet, der (sammen med andre perverteringer af seksualiteten) beror på en almindelig modepræget oplevelseshunger, som bestandigt kræver nye pirringer« etc.

Der er altså ikke tale om et fritstående statement fra min side, men om en tolkning af Paulus. Og min tolkning går ud på, at Paulus i sit romerbrevs 1. kapitel skildrer Roms forfaldstid, som han kendte den samt, at det, han først og fremmest sigter på, ikke er homoseksualitet, men afgudsdyrkelse. Og endelig, at han tager afstand fra jødisk hovmod og religiøs forargelse over hedenskabets seksuelle udskejelser ved at konkludere, at ikke hedninger og ikke heteroseksuelle, men »hele verden står strafskyldig overfor Gud«. Altså en prædiken om, at alle er syndere uanset herkomst og seksuel orientering. Jeg argumenterer så for den mulighed, at Paulus beskrivelse af Roms forfald også rammer et moderne vesterlandsk forfald.

Umiddelbart forinden beskriver jeg, hvordan homoseksuelle er blevet brutalt og skånselsløst forfulgt i kommunistiske totalitærstater og også i vort eget samfund har været ofre for bigotteri og bagtalelse. Og jeg fortsætter: »Til disse mennesker har kristendommen ét at sige: Overtag jeres liv som homoseksuelle, og lev det frimodigt i Jesu navn!«

Så meget for den direkte løgnagtige påstand om, at jeg fører fundamentalistisk hate speech mod homoseksuelle.

Men jeg har skelnet mellem homoseksualitet som et individuelt anlæg og så den samfunds-trend, jeg kalder »homoseksualitetens ideologi«, og som skriver jeg formentligt har flest heteroseksuelle fortalere. Ideologien forfølger det mål ikke at forsvare homoseksuelle, men at ødelægge ægteskabet som frihedsfundamentet under al lovgivning især frihedsværnet mod statens indblanding i privatsfæren. Og her har jeg især skudt på venstrefløjen, der altid har været svag for den tanke, at børnene ikke er familiens, men statens myndighedsområde.

Og så stiller jeg det spørgsmål: Hvis det er diskrimination at nægte at lade homoseksuelle parforhold omfatte af ægteskabsloven, hvorfor er det så ikke diskrimination mod dem under 18 år at sætte en minimumsgrænse for ægteskabsindgåelse. Eller at udelukke ægteskab mellem broder og søster. Eller far og datter? Og hvorfor kan et ægteskab kun omfatte to og ikke tre eller fem?

Det er klart, at når Søren Krarup og jeg vælger den utraditionelle fremgangsmåde i en folketingsdebat, at vi for egen regning udgiver en pjece om sagen, så er det, fordi vi finder, at intet kan være mere væsentligt end at få netop dette emne debatteret på en ordentlig og nuanceret måde midt i hundeslagsmålet mellem lavkirkelige sværmere og højkirkelige bibelfundamentalister. At få den lødighed ind i diskussionen, som emnet fortjener.

I min barndom i 50erne var Information den eneste avis, vi holdt derhjemme. Det var en arv fra modstandskampen, men det skyldtes også, at Information var stedet, hvor man fandt en debat præget af baggrundsviden og intellektuel lødighed. Med andre ord alt det, der lå bagved andre redaktioners skæren hakkelse i døgnets rejsestald. Ret skal være ret, det kan stadig forekomme, men det billede ligger i hvert fald p.t. knust under Marchen Gjertsens støvler.

Hun skulle skamme sig som ind i Helvede.

Jesper Langballe refererer til følgende artikler: Marchen Neel Gjerstens artikel Langballe anklages for homofobi og hadefuld tale bragt som artikel den 19. marts: information.dk/227670 samt til Karen Sybergs artikel Der findes to slags homoseksuelle bragt samme dag i BØGER: information.dk/227604

samt til Karen Sybergs artikel Der findes to slags homoseksuelle bragt samme dag i BØGER: information.dk/227604

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her