Nyhed
Læsetid: 5 min.

Hvor i alverden skal man begynde?

Engletissemænd, skeletter i skabe, sex, stoffer, rock og Orson Welles er blandt de farverige ingredienser i nogle af de film, der kan ses på dette års CPH PIX. Den københavnske filmfestival begynder i dag og slutter om 10 dage
Engletissemænd, skeletter i skabe, sex, stoffer, rock og Orson Welles er blandt de farverige ingredienser i nogle af de film, der kan ses på dette års CPH PIX. Den københavnske filmfestival begynder i dag og slutter om 10 dage
Kultur
15. april 2010

Det kan være en overvældende og endda uoverskuelig oplevelse at give sig i kast med programavisen for dette års udgave af filmfestivalen CPH PIX. Mere end 180 film fra det meste af verden vises i løbet af de 10 dage, festivalen varer, og visningerne krydres med performances, koncerter, masterclasses og instruktørmøder.

Der er meget at kaste sig over, men hvor i alverden skal man dog begynde, og hvor skal man ende?

Her er en guide til otte meget forskellige film fra både nære og fjerne egne af kloden, som Informations filmredaktion i hvert fald ikke mener, man bør snyde sig selv for på CPH PIX - og som vel at mærke ikke er i dansk biografdistribution.

Skeletons

Paprika Steen har en stor birolle i britiske Nick Whitfields melankolske komedie om to mænd (Andrew Buckley og Ed Gaughan), der i bogstaveligste forstand hjælper andre mennesker med at få skeletterne ud af skabene. Den danske skuespillerinde spiller en kvinde, hvis mand forsvandt otte år tidligere, og som nu har hyret de to mænd til at hjælpe sig med at finde ham. Og det går naturligvis ikke, som det skal. Skeletons er en morsom, skæv og originalt fortalt film om de hemmeligheder, vi alle gemmer på, og som gør det vanskeligt for os at leve livet fuldt ud.

Sex & Drugs ...

Det hjælper at være Ian Dury-fan, når man ser denne lidt rodede, men ret underholdende film om den britiske sanger, sangskriver og skuespillers tumultariske liv og karriere. Det var ikke mindst de legende, samfundskritiske og ofte provokerende tekster og den aparte, pågående sceneoptræden, der gjorde poliokrøblingen Dury og hans Blockheads til frontløbere i New Wave-musikken i 1970'erne og de tidlige 1980'ere. Andy Serkis leverer en af sin karrieres bedste præstationer som hedonisten, alkoholikeren og stofmisbrugeren Dury, der bestemt ikke altid var lige rar ved sin familie og sine venner, men som altså også havde sine dæmoner og barndomstraumer at slås med i Sex & Drugs & Rock & Roll.

Kinatay

Brillante Mendoza hedder tidens store instruktørnavn i Filippinerne, og hans forrige film, Kinatay, der havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes i 2009, kan ses på CPH PIX med to af hans andre film. Kinatay er ikke for svage sjæle, men et ubehageligt og sært fascinerende kig ned i Helvede sammen med en ung, nygift politiaspirant, der har involveret sig med den lokale mafia i Manilla og nu er ved at ryge ud over kanten.

Mother

For et par år siden kunne man i danske biografer stifte bekendtskab med den sydkoreanske filminstruktør Bong Joon-ho og hans store publikumssucces, monsterfilmen The Host. Uden at blinke blandede Joon-ho socialrealistisk drama, samfundssatire, folkekomedie og gyserfilm, og selv om hans seneste film, Mother, genremæssigt måske ikke er lige så sprælsk, er den stadig et forfriskende stilbevidst og anderledes bud på en hverdagsthriller. Den handler om en mor, hvis tilbagestående søn anklages og fængsles for mord på et meget tyndt grundlag. Hun sætter sig for at bevise, at det ikke var ham, men det er ikke nemt i et land med et retssystem, hvor tvivlen tilsyneladende sjældent kommer nogen til gode.

Symbol

Jeg vil ikke påstå, at jeg forstod alt, hvad der gik for sig i denne japansk-mexicanske film, men nogle gange er man vel også nødt til bare at opleve i stedet for absolut at skulle forstå. En japansk mand vågner op i et hvidt rum, hvor væggene er prydet af mange små engletissemænd.

Han ved ikke, hvor han er, og han kan ikke komme ud. Men hver gang, han trykker på en af tissemændene, sker der ting og sager - en genstand kommer til syne i rummet, eller en afrikansk kriger løber på tværs af det - og nu gælder det om for manden at finde den rigtige kombination af tryk, så han kan komme ud. Samtidig har nogle af trykkene betydning for, hvordan en mexicansk fribryder klarer sig i ringen mange tusinde kilometer væk. Det er nok ikke tilfældigt, at Symbol har fået den titel. Det er både bizart og skørt.

Bad Lieutenant ...

Udover første del af titlen har Werner Herzogs seneste film, Bad Lieutenant: Port of Call - New Orleans, ikke meget at gøre med Abel Ferraras original fra 1992. Ja, de handler begge om en stofafhængig politimand, der moralsk og menneskeligt er på vej ud over kanten. Men hvor Ferraras film var et intenst, katolsk-farvet drama fra New York, er Herzogs film nærmest en udflippet, surrealistisk komedie fra et New Orleans efter Katrina og med Nicolas Cage i en af sine bedste hovedroller i efterhånden lang tid. På CPH PIX er der i også mulighed for at se en anden af Herzogs nye film, My Son, My Son, What Have Ye Done? Også den skulle være mere end seværdig.

Me and Orson Welles

Den kommer snart på dansk dvd, men der er nu grund til alligevel at se Richard Linklaters nye film på det store lærred, ikke mindst fordi den fører os med tilbage til 1930'ernes New York, hvor en ung Orson Welles er ved at skabe sig et navn som en teatermand ud over det sædvanlige. Sammen med sit Mercury Theatre arbejder Welles (Christian McKay) på en opsætning af Shakespeares Julius Caesar, da Richard (Zac Efron), en teenager med skuespillerdrømme, kommer forbi og får bluffet sig til en rolle. Men når man arbejder med den geniale, egensindige og diktatoriske Orson, er det hans vej eller hovedvejen, og det kan være svært at sluge, når man stadig er ung og idealistisk.

The Time That Remains

Den palæstinensiske filminstruktør Elia Suleiman fortæller sin egen families historie i sin seneste film, The Time That Remains, der er en slags opfølger til den otte år gamle Guddommelig indgriben. Suleiman er født og opvokset i Israel og har et skarpt øje for de absurditeter, som konflikten mellem jøder og palæstinensere dagligt afstedkommer - på et tidspunkt i filmen forsøger han f.eks. at springe stangspring over den mur, israelerne har bygget på Vestbredden. The Time That Remains begynder i 1948, hvor staten Israel grundlægges, og fortsætter frem til i dag. Suleiman spiller sig selv i filmen, og hans Buster Keaton-agtige stenansigt, der ikke afspejler de både tåbelige og ulykkelige ting, som foregår omkring ham, giver den ret beset tragiske historie en tiltrængt dosis humor.

CPH PIX begynder i dag og fortsætter frem til den 25. april. Spilletider og -steder på www.cphpix.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her