Bogbrændinger i Ungarn?

Ungarn går til valg på søndag, og højrefløjen står til en overvældende sejr. Viktor Orbán, lederen af det højrepopulistiske parti Fidesz, kan regne med omkring 60 procent af stemmerne, og det racistiske og det antisemitiske Blut-und Boden-parti Jobbik med omkring 20 procent.

Den ungarske essayist og litteraturkritiker László F. Földényi fortæller til Die Welt, at der ganske vist findes mindre grupper, som protesterer mod højrepopulismen, men de er svage, siger han, og dertil kommer, at det især er ungdommen, der hælder mod højre. Samtidig forstummer de ungarske intellektuelle mere og mere. Alle, der ytrer sig kritisk om Ungarn, bliver ifølge Földényi udråbt som forræder. Det er endda kommet dertil, at et ugemagasin med tilknytning til Fidesz har opildnet til bogbrænding!

I en artikel blev befolkningen opfordret til at tilintetgøre bøger af Imre Kertész, Péter Esterházy, Péter Nádas og György Konrád. Folk blev opfordret til at låne deres bøger på bibliotekerne og ødelægge dem.

Hertil kommer et utal af hetzartikler imod jøder, homoseksuelle og især imod de ungarske romaer.

Intet demokrati

Den danske forfatter, instruktør og oversætter Peter Eszterhás, der har ungarske rødder, er kun delvis enig i beskrivelsen af ungdommen. Den uddannede del hælder ikke mod højreradikalisme, siger han. Til gengæld kan han oplyse, at de kredse, hvor de fleste højreorienterede befinder sig, består af akademikere, læger og lærere, »på grund af sindssygt lave lønninger. Spørg mig ikke, hvorfor det fører til højreradikalisme, men det gør det,« konstaterer han.

Ifølge Földényi er der adskillige årsager til, at Ungarn efter på søndag muligvis vil have et de facto etpartisystem, nemlig hvis Fidesz får totredjedele af stemmerne.

21 år efter Jerntæppet har ungarerne mistet troen på demokratiet.

Det er tragisk, men det er også logisk, mener Földényi. Sådan har det nemlig været de seneste 250 år, alle reformforsøg er blevet saboteret og bliver det regelmæssigt. Indtil systemskiftet var landet til enhver tid præget af, at det blev ledet enstemmigt og samtidig autoritært.

»Ungarn har aldrig haft demokrati,« uddyber Peter Eszterhás.

»Og ungarere har altid været konfliktsøgende, der er ingen forsøg på at nå konsensus. Derfor har man også været uvant med at skulle tage sig af minoriteter. I Ungarn forstås demokrati som flertallets diktatur, ikke som et system, hvor mindretal har rettigheder.«

Tabu

Under kommunismen var såvel jødeforfølgelserne som Sovjetunionens invasion i 1956 et tabu, siger Földényi. Ungarns statsoverhoved fra 1956 til 1988, János Kádár, regerede ved at give folket mindre friheder, hvis de til gengæld respekterede tabuerne. Det ungarske folk accepterede kompromiset og levede i relativ tilfredshed. János Kádár er ifølge László F. Földényi stadig det 20. århundreds populæreste, ungarske politiker!

Men Peter Eszterhás er kun delvis enig med Földényi.

»Kádár indså, at han måtte 'proppe gæssene med mad', give dem biler og en begrænset ret til at rejse udenlands. Det udløste naturligvis en vis tilfredshed, men kun i modsætning til den kommunisme, der var før, tilfredsheden bundede ikke i noget ønske om at beholde kommunismen,« fastslår han.

Tilfredsheden hvilede på et stort selvbedrag, fremhæver Földényi, og det hævner sig nu. Mens Tjekkoslovakiet og Polen var så massivt undertrykt, at en fortrængning var umulig, og derfor virkelig følte sig befriet ved Sovjetunionens fald, så har Ungarn haft svært ved at komme fri af selvbedraget, mener han. Han tilslutter sig sin landsmand filosoffen Agnes Hellers vurdering af, at ungarerne fuldkommen er blevet fordærvet af Kádárs paternalistiske politik. Der findes ingen partiuafhængige initiativer og ingen mobilitet. Viktor Orbán, Fidesz leder, efterligner endda Kádár i både sprog, vittigheder og kropssprog, fortæller han.

»Det er helt spøgelsesagtigt, men folk jubler, fordi de opfatter ham som en faderfigur.«

Igen modificerer Peter Eszterhás billedet. Han er enig i, at Ungarn efter på søndag de facto vil have et etpartisystem, men han forudser, at Fidesz, som vil være afhængigt af Jobbik, og 'de der er bedre', får det svært, for den store, brede befolkning vil ikke finde sig i Jobbiks fremfærd, mener han. I hans øjne er den største fare ikke sløv accept af styret, men uroligheder, grænsende til borgerkrig.

Ulykkelig historie

Eszterhás ser heller ikke højredrejningen som et resultat af selvbedrag og fordærv, men af at forventningerne efter Sovjetunionens fald på ingen måde blev opfyldt. Ændringerne i dagliglivet var snarere til det værre, siger han.

»Folk fik færre penge, mens varerne blev dyrere. Ganske vist kunne de nu rejse, hvorhen de ville, men de havde ikke penge til det. Det udløste store frustrationer og får sådanne lov til at forbene, bliver de dybere og dybere og ender med højreradikalisme.«

Findes der slet ikke nogen fremadrettede visioner i Ungarn, spørger Die Welt Földényi, og han svarer:

»Det er muligt, men i så fald forbliver de hemmelige. I Ungarn betragter man sig selv som tragisk. I de forløbne 800 år har vi ikke vundet en eneste vigtig krig. Vores historie er ulykkelig. Selv nationalsangen handler kun om klage og selvmedlidenhed.«

Men Ungarn vil også have let ved at blive et succesfuldt og effektivt land, tilføjer han og fastslår, at han ikke er pessimist. Ganske vist vil Orbán muligvis vinde stemmer nok til at ændre forfatningen, men EU vil forhindre det værste, mener han.

Dette er Peter Eszterhás for så vidt enig i, men han frygter konfrontationerne.

»Fidesz er udmærket klar over, at de ikke kan tillade sig hvad som helst inden for EU, men de får det meget svært med Jobbik som støtteparti.«