Kommentar
Læsetid: 3 min.

Borgerlige forfattere, del 2

Det er ikke altid lige let her i landet at forklare hadet til det borgerlige. Her er et nyt forsøg
Upopulær. Forståelse af manglen på det borgerlige i det ungarske samfund er alt det, som flere af de ungarske forfattere, som eksempelvis nobelprisvinderen Imre Kértesz, har beskæftiget sig intenst med gennem de senere år og som nu har ført til, at de er blevet lagt for had af højrefløjen.

Upopulær. Forståelse af manglen på det borgerlige i det ungarske samfund er alt det, som flere af de ungarske forfattere, som eksempelvis nobelprisvinderen Imre Kértesz, har beskæftiget sig intenst med gennem de senere år og som nu har ført til, at de er blevet lagt for had af højrefløjen.

Henrik Montgomery

Kultur
16. april 2010

Jeg får på dagens bogdebatside skæld ud af to forfattere, Naja Marie Aidt og Mette Moestrup, hvis bøger jeg værdsætter højt. Anledningen er, at jeg i en bogklumme for et par uger siden afprøvede en tese fra Hans Hauge, om at man på grund af en særlig interesse for hjemstavnen i deres seneste bøger kan sige, at de i en vis mere indirekte forstand er borgerlige forfattere, fordi de begge fremviser en optagethed af det mere mytiske eller metafysiske fremfor en mere direkte samfundskritisk og rationalistisk attitude.

Det var både polemisk og sat på spidsen. Og skrevet med en bevidsthed om, at man selvfølgelig ikke entydigt kan trække litteraturen på en formel eller spænde den for nogen politisk vogn. Derfor var det snarere et forsøg på at beskrive, at selv forfattere, der politisk set er erklærede venstreorienterede i deres litterære praksis kan komme til at berøre og fremme mere borgerlige emner. Det er der ikke noget mærkeligt i. Forfatterne behøver jo ikke at være et med deres emne, men er af natur udforskende. Forfattere graver i fortiden, i kulturen ud fra den logik, som de lige nu er optagne af. Hverken Mette Moestrup eller Naja Marie Aidt er jo i traditionel forstand hjemstavnsforfattere. De har i deres seneste bøger vist en interesse for stedet, for hjemstavnen, der jo ikke er ensbetydende med nogen form for Blut und Boden.

De omfavner det kærligt, leger med det, relativerer det, ironiserer over det. Stedet er hos dem ikke en fast identitet, men at det stadig spiller en rolle er ikke til at løbe fra. Og hvorfor skulle det også det? Det er jo en ekstremt interessant undersøgelse af stedet, og hvad det betyder både geografisk, mytisk og sprogligt, der finder sted i deres værker.

Men alligevel er det så blevet til, at jeg gør forfatterne til støtter for den borgerlige-liberale regering. Jeg tager den stærke reaktion som udtryk for, at polariseringen efter regeringsskiftet i 2001 er voldsom. I det danske litterære miljø er det blevet meget forkert at stå på den forkerte side og at blive identificeret med den siddende regering. Hvorfor er klimaet blevet så polariseret og inficeret af beskyldninger? Det er der sikkert flere gode grunde til. Det borgerlige er for forfatterne blevet en anløbssten. Men er det nødvendigvis et skældsord og ensbetydende med værdier, som man som venstreorienteret forfatter under ingen omstændigheder kan skrive under på og derfor må tage skarpt afstand fra? Det springende punkt må være forståelsen af det borgerlige. Her i landet er det borgerlige nærmest blevet identisk med den kulturkamp regeringen har ført siden 2001. For mig er borgeren det frie, men forpligtede individ, der drager omsorg for det nære omkring sig og også tænker på fællesskabet; og at være borgerlig er at være et historisk bevidst individ og uroligt rodfæstet i en kultur. Det borgerlige er i en vis forstand det modsatte af alle totalitære og ensrettende tendenser i samfundet, der vil gøre mennesket til en anonym masse.

Det blev jeg mindet om ved det ungarske valg i søndags, hvor sejrherrerne på højrefløjen netop er alt andet end borgerlige, men udtryk for det værste, der er sket i de postkommunistiske østeuropæiske samfund, hvor enhver i den mest primitive forstand blev sin egen lykkes smed, og hvor borgerskabet aldrig for alvor fik held til at udfylde en moderniserende, formidlende og civiliserende funktion som havde kunnet føre til mere sunde forsøg med borgerligt demokrati og til fornyet opbygning af disse samfund fra midten. I stedet for har alt det værste i det samfund fået lov at rase. Den forståelse af manglen på det borgerlige i det ungarske samfund er alt det som flere af de ungarske forfattere med Imre Kértesz, Péter Nádas og Péter Esterházy har beskæftiget sig intenst med gennem de senere år og som nu har ført til, at de er blevet lagt for had af højrefløjen med opfordringer til befolkningen om at tilintetgøre værker af disse forfattere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her