Læsetid: 5 min.

Forfatteren som varemærke

Et nyt ord har sneget sig ind i den danske forlagsverden. For nylig blev tidligere chefredaktør for modemagasinet Cosmopolitan, Julia Lahme, ansat som brand manager på forlaget Rosinante. Hun er den første af sin art i den danske forlagsverden, men næppe den sidste. For i et stadig mere fragmenteret mediebillede kræver det ekstraordinære metoder at fastholde læsernes opmærksomhed
Et nyt ord har sneget sig ind i den danske forlagsverden. For nylig blev tidligere chefredaktør for modemagasinet Cosmopolitan, Julia Lahme, ansat som brand manager på forlaget Rosinante. Hun er den første af sin art i den danske forlagsverden, men næppe den sidste. For i et stadig mere fragmenteret mediebillede kræver det ekstraordinære metoder at fastholde læsernes opmærksomhed
16. april 2010

Vi kan ikke lide at tænke på det, men vi kommer på den anden side heller ikke uden om det. At bøger er varer, der skal sælges. Vi holder af at forestille os bogen som et sakrosankt medium, et ophøjet kulturprodukt, der ikke tåler sammenligning med andre varer i det moderne forbrugersamfund. Vi siger, at bøger er demokratiets byggesten, at de er skriftkulturens ypperste frembringelse og noget ganske andet end leverpostej fra Stryhns og pølser fra GØL. Men uanset hvor mange gange vi gentager det samme mantra for os selv og hinanden, kan vi ikke unddrage os det faktum, at de hæftede papirark samtidig er del af en millionindustri med driftige direktører og ærgerrige aktionærer, der kræver årlige afkast og sorte tal på bundlinjen.

Der skal med andre ord langes bøger over disken.

Og på et stadig mere presset dansk bogmarked stiller det høje krav til forlagene om at tænke både kreativt og kommercielt. De evner besidder Julia Lahme. Siden september sidste år har hun været ansat på Rosinante & Co som brand manager - den første af sin art i den danske forlagsverden - og til forskel fra mange af sine forlæggerkolleger indrømmer hun gerne, at hun er sat i verden for at tjene penge.

»Ultimativt skal jeg sælge nogle flere bøger. Det er min fornemmeste opgave,« siger Julia Lahme, der godt er klar over, at en sådan udmelding ikke er lige spiselig i alle dele af det litterære kredsløb.

»Men jeg synes ikke, det gør noget, at man tænker lidt mere kommercielt. Jeg blander mig jo ikke i indholdet af bøgerne, det har vi nogle fantastiske forfattere og redaktører, som tager sig af. Min opgave er at hjælpe vores forfattere til at præsentere sig selv på en måde, så de får mest muligt ud af deres forfatterskab.«

Fragmenter af et mediebillede

Ordet branding kan føres tilbage til det vilde vesten, hvor amerikanske farmere brændemærkede deres kvæg for at kunne skelne dem fra naboens. Nogenlunde samme jobbeskrivelse er Julia Lahme udstyret med. Hun skal gøre det muligt for læserne at skelne Rosinantes forfattere fra resten af flokken ved at løfte dem ind i nye sammenhænge, så de både bliver mere synlige og nemmere at genkende.

»Med det fragmenterede mediebillede, vi har lige nu, kan man have skrevet et mesterværk, uden at nogen opdager det. Min opgave er at finde frem til de potentielle læsere, som ikke læser kultursektionerne i de større dagblade, men som alligevel kan have glæde af at læse en af vores bøger,« siger Julia Lahme.

Vil man brænde sig fast i hukommelsen på nye potentielle læsere, er det i dag ikke længere nok at fokusere på traditionelle, analoge medier som aviser, magasiner, radio og tv. Mediebilledet er langt mere differentieret end for blot få år siden, og derfor må forfattere også være synlig på langt flere platforme. Ikke mindst i den digitale verden på sociale medier, blogs og hjemmesider.

»Så længe vi kun laver pr og marketing, er vi i andre mediers vold - og hvor længe har de lyst til at være interesserede i os? Det, vi prøver, er i stedet at skabe en interesse, som ligger hos slutbrugeren og ikke skal gå gennem pressen hele tiden. Det er det, man kan med de digitale medier,« siger Julia Lahme og uddyber: »I virkeligheden er det fuldstændig fantastisk, det, der sker lige nu. Vi har fået mulighed for at give en bog flere liv ved at skabe flere kanaler ud til læserne.«

De særlige træk

Branding handler imidlertid ikke kun om at være synlig, men mindst lige så meget om at være genkendelig. Når man arbejder med brands, forsøger man at ophøje forfatteren til et fænomen ved at fremhæve de særlige karakteristika, der gør ham og hans værk til noget specielt, til en historie, man husker og gerne vil fortælle videre.

»Som brand manager er det ikke min opgave at konstruere en ny virkelighed rundt om forfatterne eller gøre dem til noget, de ikke er. Branding handler om at fortælle de gode historier, som allerede findes, og at kunne bruge dem aktivt i arbejdet med forfatterskaberne,« siger Julia Lahme, der understreger, at der ikke er nogen fast opskrift.

Hvor nogle forfattere har brug for en helt ny og mere offensiv digital pressestrategi, skal andre måske sættes i gang med at blogge, skrive nyhedsbreve og holde foredrag, muligvis skal der tages nye pressebilleder, som formidler forfatteren bedre end de sædvanlige sort/hvide billeder bagerst i bogen, og endelig taler al erfaring for, at der også skal laves en ny hjemmeside, som sætter forfatteren ind i en særlig sammenhæng og skaber et rum for læserdeltagelse.

»Men vi siger ikke tre gram af dét og fire gram af dét. Vi taler med den enkelte forfatter og tager udgangspunkt i det. Og hvis han eller hun slet ikke er interesseret i en brandingstrategi, giver det sig selv, at jeg ikke rulles ud over ham. Jeg bliver kun koblet på dem, der selv ønsker øget eksponering,« siger Julia Lahme, der er sikker på, at der om få år vil være en brand manager på langt de fleste større danske forlag: »For det er her, slaget står. Kampen for flere læsere handler om at skabe interesse for forfatterskaberne på den lange bane,« siger hun.

Med tungen i kinden

Det er forlagsdirektør i Rosinante & Co Tine Smedegaard Andersen, der står bag ideen om at oprette en brand manager-stilling på forlaget.

Hun er ikke i tvivl om, at tiden er moden, selv om hun stadig har en ironisk distance til selve titlen.

»Da vi besluttede, at kalde Julia for brand manager var det lidt med tungen i kinden, for vi ved godt, at det i den danske litterære offentlighed lyder meget kommercielt. Men jeg synes, man skal se på, hvad det er, Julia arbejder med. Det er jo et forsøg på at gøre litteraturen og litteraturens forfattere mere kendte - også ind imellem bogudgivelserne,« siger Tine Smedegaard.

Hun mener, forsøget med at brande forlagets forfattere ligger i forlængelse af en naturlig udvikling, hvor forfatterne bag værkerne træder stadig mere frem. Som læsere vil vi ikke længere nøjes med at læse bogen, vi vil have mere end det, vi vil have hele pakken, vi vil have mennesket bag.

»Det har været et voksende fænomen, som ikke mindst er blevet tydeligt i forbindelse med Bogforum, hvor folk valfarter til for at se og høre forfatterne bag bøgerne. Det ligger i tiden, tror jeg, og det er derfor også en udvikling, vi må følge med i,« siger Tine Smedegard Andersen, der dog understreger, at fandyrkelse i sig selv ikke er noget nyt fænomen.

»Mennesker har altid fulgt forfatterskaber, som de har holdt af, men vi har fundet det nødvendigt at styrke indsatsen på området, fordi vores opmærksomhedsradius som mennesker er blevet så uendelig kort. Der går ikke lang tid, fra vi lancerer en bog, til den forsvinder i folks bevidsthed, og derfor bliver vi nødt til at være bedre til at fokusere på det, der er langvarigt. Det vil sige på hele forfatterskabet og på forfatteren bag«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu