Nyhed
Læsetid: 5 min.

Den fortabte søn

Uden anger og uden forventning om tilgivelse vendte Aleksander Vinokourov tilbage fra to års dopingkarantæne og vandt Liège-Bastogne-Liège. Det vil give ballade
Alexandre Vinokourov (tv) er tilbage efter sin dopingstraf. I går vandt han Liege-Bastogne-Liege.

Alexandre Vinokourov (tv) er tilbage efter sin dopingstraf. I går vandt han Liege-Bastogne-Liege.

Thierry Roge

Kultur
26. april 2010

Aleksander Vinokourov vandt i en meget medrivende finale af et flot cykelløb forårssæsonens sidste klassiker, Liège-Bastogne-Liége, og jo: Det var på alle måder den Vinokourov, der i 2007 blev smidt æreløst ud af Tour de France, taget på fersk gerning i bloddoping. Han blev idømt to års udelukkelse fra cykelsport, og den i dag 36-årige kazakhs sejrsrige karriere syntes endt. Det gav han også selv udtryk for. I begyndelsen. Men siden blev hans ledende organisatoriske rolle på det kazakhstanske cykelhold, Astana, endnu større, end den var, da det på hans initiativ blev skabt i 2006, og det lignede ikke rigtigt genoptagelsen af en karriere, da Vino sidste år efter udstået karantæne igen lod sig se i det professionelle felt. Snarere lidt af et ringvrag lignede han, der nok skulle være forblevet bag skrivebordet.

Men så vandt han i den forløbne uge det korte, men vigtige italienske etapeløb Giro del Trentino, og få dage efter så verdens ældste klassiker, som han også vandt i 2005. Større kan det ikke blive. Og han vandt på en måde som er ham typisk: Han er snedig som få i feltet og gjorde sig usynlig, da Andy Schleck indledte favoritternes angreb på den næstsidste af de to sædvanligvis afgørende hårde stigninger. Men Vino listede sig så frem og slog kontra i ufarligt terræn, da de formodede hovedpersoner var nødt til at tage sig en lille slapper efter den første batalje. Og man kan ikke dope sig til at blive klogere. Det var også den kendte Vinokourov med den korte robuste krop, der kværnede mod mål langt udefra med et selvpineri, der må have givet ham blodsmag i munden. Følgeskab havde han fået af sin næsten-landsmand, russeren Kolobnev, der er så hurtig, at han ville have vundet, hvis han på den sidste relativt stejle halvanden kilometer havde sat sig på hjul af Vino, i stedet for at tage en kraftædende føring, så Vino kunne køre fra ham fra spids og krydse stregen alene.

Upopulær sejr

Der blev klappet lidt i neglene, da han gjorde det. Det var ingen populær sejr. Især ikke hos Tour de France-ledelsen, der også arrangerer Liège, og som troede, at Vinokourov var et lukket kapitel. Skal han nu tilbage til den Tour, de smed ham ud fra for tre år siden? Og hans hold, der tæller den regerende Tour-vinder og helt store favorit, Alberto Contador? Der bliver ballade.

Populær var sejren heller ikke hos hjemmepublikum, der midt i den belgiske regeringskrise i den årelange strid mellem flamsk og fransk har fundet en wallonsk helt i Phillippe Gilbert, der i hvert fald på cykel kan byde de dominerende flamlændere trods. Det sker sjældent. Gilbert var favorit og ikke blot hos sit eget publikum, men han spildte det meste af sit krudt på at slås med Andy Schleck, der som luxemburger også var på en slags hjemmebane i Ardennerne, på den forkerte bakke og det forkerte tidspunkt, og da han magtfuldt kørte fra Cadel Evans og Alejandro Valverde på den stejle Saint Nicolas var det ikke for at vinde, men for at blive nummer tre efter de to russisktalende foran - og så døde han. Med cykelskoene på.

Bortset fra en taktisk svært gennemskuelig, for ikke at sige hovedløs, aktion fra Jens Voigt, der sloges på mellemhånd for at nå op til dagens tidlige, ufarlige udbrud, kørte Bjarne Riis' tropper med vilje anonymt. I modsætning til de andre forårsklassikere, hvor de har kontrolleret fra front. Og sig ikke, at kraftbesparelsen blev skabt af at have sendt Voigt ud på umulig mission. Den var de andre ligeglade med.

Planen var, at Andy Schleck skulle angribe på Côte Roche aux Faucons, næstsidste af de hårdeste, små 20 km fra mål. Der hvor han angreb sidste år, kørte alene hjem og vandt med et minuts forspring. Ikke storebror Fränk skød ham af, men Jacob Fuglsang, og det så lovende ud. I de få sekunder, der gik inden Gilbert havde kørt sig op til hans baghjul. Det var der ingen, der kunne sidste år, og da det viste sig, at Andy kun havde dette ene skud i bøssen, må man efter et for dem magert forår konstatere, at begge brødre altså er dårligere nu, end de var på samme tid sidste år. Om det så er led i en anderledes planlægning frem mod Tour de France, ved jeg ikke, men der er en del lige nu, der kører hurtigere end dem.

Vinokourov gjorde. På lige vilkår må man formode. Da David Millar i 2006 vendte tilbage fra en karantæne for brug af epo, blev han fejret som den fortabte hjemvendte søn, da han vandt enkeltstarten i Spanien Rundt. Det var stort og bevægende, fordi han angrede og blandt rytterne og i offentligheden var blevet erklæret anti-dopingforkæmper.

Ingen anger

Vinokourov angrer ikke en skid. Han siger ikke meget, lukker sig om sig selv, og om den blodsmag, han får i munden, når han passer sit arbejde, er beriget eller ej, rager ham nok ikke. Af temperament vil han gå til den yderste grænse af sin formåen og derfor også flytte den. Det er et rent gæt, men han har ikke, som David Millar, sagt til sig selv, at nu vil jeg vise verden, at jeg også kan vinde uden tilsætningsstoffer. Han har nok bare sagt, at nu vil jeg vinde igen.

Han er en pragtfuld cykelrytter. Jeg kan ikke lide ham, men har stor respekt for ham og hans kompromisløshed. Det har jeg stadig. Men det er et beriget kosttilskud til haderne af cykelsporten, at han giver sig til at vinde igen - uden at angre - og det forplumrer en i forvejen mudret situation, at den gamle Vinokourov er tilbage. Når en atlet har udstået en karantæne, så er der intet, der bør forhindre ham eller hende i at genoptage sit arbejde. Sagen Michael Rasmussen viser, at det er der alligevel. Vinokourovs præstation i går var enestående - men jeg klapper også kun i neglene. Der bliver ballade.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

leif rasmussen

Bravo!!!