Læsetid: 5 min.

Kapitalismen skal genfinde sin sjæl

The Economists amerikanske erhvervsredaktør Matthew Bishop og medforfatter Michael Green giver i en ny, fremragende bog vestens økonomier et historisk servicetjek og introducerer fire bud på hvad der skal til for at komme ud af den aktuelle globale krise. Det vigtigste er, at kapitalismen genfinder sit værdigrundlag
Krisearkæologi. Bogen nøjes ikke med at finde sine pointer i den aktuelle nedsmeltning, men går nærmest arkælogisk til værks i sin afsøgning af fælles træk ved kriserne i kapitalismens historre. Her under verdenskrisen i 1930'erne.

Krisearkæologi. Bogen nøjes ikke med at finde sine pointer i den aktuelle nedsmeltning, men går nærmest arkælogisk til værks i sin afsøgning af fælles træk ved kriserne i kapitalismens historre. Her under verdenskrisen i 1930'erne.

10. april 2010

Verden er i den grad på spanden – hvad gør vi nu? Nogenlunde sådan spørger Matthew Bishop, frit oversat af overtegnede, på bagflappen af The Road from Ruin – How to revive Capitalism and put America Back on Top – i en ny veloplagt bog om den globale økonomiske krise, som Bishop har skrevet sammen med Michael Green.

Bishop er en kendt skikkelse i det amerikanske erhvervsliv, idet han er erhvervs- redaktør for det respekterede, markedsvenlige og frihandelsorienterede britiske tidsskrift The Economist, som også har en stor amerikansk læserskare. Og det er et godt spørgsmål, som ikke bare erhvervsjournalister og erhvervslivet bakser med, men som man må formode, at også verdens statsledere, økonomer samt ikke mindst de millioner af mennesker, som er ramt af recessionen, direkte eller indirekte, godt kunne tænke sig at finde svaret på.

En perlerække af nedture

For at finde frem til et sådant svar, er det ikke nogen dårlig ide at lægge ud med en kølig analyse af, hvad der er gået galt med verdens finanssystemer, og her er det Bi- shop og Greens udgangspunkt, at det system, de vælger at kalde »ruinerne af den miskrediterede gammeldags kapitalisme« ikke bare kan retableres. Som de to siger, er det nok »muligt, at den største fejltagelse, vi kan foretage os efter krisen, er at forkaste markedsøkonomien, men den næstestørste fejlslutning må være den, at denne økonomi ikke behøver at forandre sig«. Alene der bliver bogen interessant idet langt de fleste mainstream-økonomer i USA begynder det modsatte sted: at systemet grundlæggende vil være i stand til at fikse sig selv, og at markedet med andre ord vil finde sit eget ekvilibrium igen, hvis bare regeringerne kunne holde sig væk og lade være med at intervenere.

Opgaven er kompleks, påpeger forfatterne. Det drejer sig ikke om at afskrive statslige interventioner, men at finde ud af, hvordan man foretager dem intelligent, og hvor meget man har brug for af medicinen, hvilket er noget sværere gjort end sagt. De to forfattere debatterer i store dele af den letlæselige og velskrevne bog med sig selv om, hvor grænsen for reguleringer går, og gennem en historisk tour de force cykler de i bogens første del gennem verdens kendte økonomiske kriser tilbage fra det tidlige 17. århundrede til i dag. Vi får en opfriskning af det, forfatterne betegner som »ruinerne« startende med den franske økonomiske krise fra 1720, USA’s egen store depression i 1930’erne efter krakket på Wall Street i 1929 til starten på Anden verdenskrig, Japans nedtur i 1980’erne frem til starten af 90’erne samt naturligvis den bristede dotcomboble. Ledetråden i gennemgangen er nærmest arkæologisk i sin metode: Hvis man betragter alle disse tidligere, alvorlige kriser, hvad kan vi så lære, hvis formålet er at kreere en mere velfungerende global markedsøkonomi.

Fire skridt på vej mod en løsning

Bevæbnet med historiens erfaringer går de forfattere i bogens anden halvdel i gang med at fortælle læserne, hvad Bishop og Green mener, der skal til. Kort sagt har de, hvad de kalder »fire store ideer« til at komme krisen til livs. Som er:

• Gentænk økonomierne. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Det handler i komprimeret form om, at mange af verdens økonomier i dag er at ligne med nattekørsel; alt for ofte styrer både regeringer og erhvervsliv i blinde, fordi de tilgængelige data simpelt hen ikke stemmer. Landene har brug for langt bedre statistiske redskaber og indberetninger om, hvordan de nationale økonomier hænger sammen både nationalt og med hinanden.

• Ideen om en økonomisk global regeringsførelse skal gentænkes og redesignes (global governance) jvf. diskussionen om regulering.

• Det skal være slut med dollaren som verdens eksklusive reservevaluta – det har ikke bare været ekstremt usundt for den amerikanske økonomi; det har i sig selv medvirket til at skabe ustabilitet i det globale finansielle system.

• Og vigtigst: Det er nødvendigt at genintroducere, hvad de to forfattere – meget amerikansk, og det menes her positivt – kalder »behovet for igen at forbinde forretningsverdenen med en diskussion om moral og værdier«, ligesom det er nødvendigt at genindføre, hvad Bishop og Green med et svært oversætteligt udtryk kalder and financial literacy; altså at vi alle lærer noget mere om økonomi lige fra grundskolen til de videregående uddannelser, simpelt hen for at vi bedre kan forstå, hvordan man bliver »økonomisk kompetente borgere« som forfatterne kalder det.

Hermed mener de alt lige fra at forstå værdien af personlig opsparing og pensioner over, hvordan man handler fast ejendom, til det åbenlyst nyttige i at kunne tale med sin bankrådgiver eller bedre at kunne gennemskue renten på sit kreditkort. Forfatterne går så langt som til at foreslå, at financial literatcy indføres som en ny borgerrettighed i USA. Næsten revolutionært. »Hvis man ikke forstår sin egen privatøkonomi er man ikke andet end økonomiens slave,« som en glad blogger skrev i en af de mange begejstrede borger-anmeldelser af bogen i sidste måned.

Men hovedbudskabet i bogens fjerde bud er som sagt det glemte, klassiske, at kapitalismen for at være sund skal skabe en samklang mellem det at skabe værdi for en virksomheds aktionærer (share- holder value, som økonomer kalder det eller profit, som dette dagblads læsere måske vil være mere fortrolige med som term) med det at skabe værdi for sam- fundet eller et fælles gode: »Virksomheder eksisterer ikke i et vakuum. De kan ikke sige sig fri fra et ansvar for miljø eller skubbe ansvaret for et samfunds bedste over på det offentlige,« formaner forfatterne.

Naivitet eller monetarisme?

Og hvor det sidste kan siges at være noget nær børnelærdom i Skandinavien, hvor virksomheders sociale ansvar og engagement har været diskuteret til bevidstløshed i hvert fald de seneste 20 år, er det fortsat en varm kartoffel i USA – der ellers er den globale godgørenheds og filantropis Mekka – især når det gælder den udskældte finansverden.

Og – kan man tilføje – når man tager et hurtigt globalt kig hen over miljøskandaler, forurening, børnearbejde, slaveri, international svindel, narkohandel, valutaspekulation og hvidvaskning af penge for blot at nævne nogle perversioner af kapitalismen, så er det nok ikke for meget at sige, at der er god brug for at give markedsøkonomien et sundhedstjek og en moralsk opsang. Man kan såmænd også bare henvise til salig Adam Smith, der, før han skrev The Wealth of Nations – monetaristernes bibel – som de fleste økonomisk interesserede vil vide, faktisk udarbejdede the Theory of Moral Sentiments, hvori han bl.a. fast- slog, at økonomisk frihed kræver en platform af moral og værdier for at virke effektivt.

Bogen har affødt en kæmpe debat i det amerikanske, hvor de to forfattere både er blevet rost til skyerne og beskyldt for at være »urealistiske og naive idioter« i deres optimistiske håb om, at markedet kan »moraliseres«, som det så smukt hedder på engelsk. En debat, som kunne fortjene at finde vej til en dansk økonomisk diskussion.

Matthew Bishop og Michael Green:The Road from Ruin. 27 dollar. 384 sider. Random House

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Kapitalismen skal afskaffes.
Den har overlevet sig selv for længst.
Socialisme og samfundseje er det eneste rigtige.
VH Heidi Madsen

Hvis kapitalismen skal genfinde sin sjæl, så kræver det som nævnt at den har haft en.

Men skulle den nu få en sjæl, så kan vi kalde socialiberalismen, men heri ligger det jo også at friheden ikke dur til alt godt, mon man vil give den gode fra sig. Jeg tvivler.

Man kunne jo starte med at stille videnskablige krav til alverdens økonomiuddannelser så man fik luet al ideologikrappet ud.
Alt for længe har liberalisterne styret økonomi og politik under dække af et akademisk lag fernis.

Alternativt kunne man sætte dem til at lave noget emperisk arbejde med udgangspunkt i sociologiske undersøgelser, så de med egne øjne kan se at mere og mere frihed ikke er et ubetinget gode for alle.

Det kræver dog at man skal lette røven, uden at tjene penge, så glem det.

Kapitalisme er egentlg bare en uskreven regl i en styreform. Dem som har mange penge, bestemmer over dem som har færre penge.

Steen Rasmussen

Fundamentalisternes indhold i livet er i krise, og de to forfattere har fire store ideer, som skal komme krisen til livs.

Markedet, barnet, deres indhold i tilværelsen, skal reguleres med en slags global regeringsførelse. Man tror på det fri marked, den skjulte hånds princip, på det, at markedet skal regere i overensstemmelse med homo economicus´ iboende rationalitet, hvor bestræbelsen på at realisere sin individuelle velstand = velfærd vil føre til et maksimum for enhver, men nu skal der altså en slags global regeringsførelse til, økonomien skal gentænkes, og alle de rationelle økonomiske subjekter skal have en lektion, i skole, så de kan agere rationelt, samtidigt med at moralen skal genopfindes, dvs. det kristne budskab om, at man skal agere på en måde, som ikke kun sigter på ens eget bedste, nåh ja, og så skal dollaren afskaffes, dvs. det sidste aktiv, som man har i USA, den er nemlig alligevel på vej ned.

Goddag mand økseskaft.

Hvor mange selvmodsigelser kan der være i hovedet på en økonom på en gang, uden at økonomen opdager det!
Hvorfor er der tilsyneladende slet ikke noget der gør ondt i hovedet på en økonom?
Hvem helvede er så dum, at forholde sig til så meget vås på en gang, uden at bare at dømme vås?
Anne Grethe er kun undskyldt, fordi hele det store land tilsyneladende forholder sig til bogen.

Fundamentalisternes store paradoks handler om, at staten har sat markedet ud af kraft i det sidste desperate forsøg på at redde deres trosindhold. De kan ikke se sig selv i den kognitive proces, deres egen kognitive adfærd:
http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1T4HPEB_daDK236DK236&q=magt+stat+o...

Igen en en økonomisk analyse - foretaget af økonomer - der går uden om den varme grød:

• Landene har brug for langt bedre statistiske redskaber
• Global governance - hvor går grænsen for reguleringer?
• Slut med dollaren som verdens eksklusive reservevaluta
• Forbinde forretningsverdenen med en diskussion om moral og værdier

Alt sammen fornuftige, men strukturelt ufarlige forslag.

Hvis udgangspunktet istedet for:

alt for ofte styrer både regeringer og erhvervsliv i blinde...

havde lydt således:

"alt for ofte styrer finansspekulanterne både regering og erhvervsliv..."

så havde fokus stået klart fra start og konklussionen været lige så klar, nemlig:

• Skat på finansielle transaktioner (Tobin-skat)
• Staten lader skattevæsenet stå for al revision
• Alle regskaber skal være åbne og tilgængelige for skattevæsenet

...men det kan en økonom ikke få sig selv til at skrive. Hans lotto-gen - ønsket om den store personlige gevinst - sidder simpelt hen for tæt på hans hjerte...

... og det er derfor vi har politikkere - og det er med dem vi skal diskutere moral og værdier

PS. Jeg er helt enig med jens Rahbek...

Økonomi er uddannelsen til at blive en god købmand.
Det har intet at gøre i den akademiske verden. Hvilket ovenstående artikel er et glimrende eksempel på.

Peter H. Hansen

1) kapitalismen har ingen sjæl

2) kapitalisme betyder krig, død og konflikter (den anden verdenskrig)

3) Kapitalismen er blevet søgt GENOPLIVET et utal af gange igennem historien

4) Kapitalismen betyder KLASSEFORSKELLE (i nyere tid dokumenteret af GÜNTER WALRAFF), fattigdom, kriminalitet mv.

5) Kapitalismen betyder KLIMA SVINERI: vore dages klima problemer bunder direkte i kapitalismen

6) Kapitalismen skaber fragmentering og åndelig forarmelse

Lisbeth Johnsen

Kapitalisme betyder socialisme for de rige og kapitalisme for de fattige (bankernes "too big to fail", støtte til landmænd, der har tabt penge ved spekulation osv.)

Jeg er enig med Bill Atkin:
“alt for ofte styrer finansspekulanterne både regering og erhvervsliv…”

Moral/etik kan kun indgives finansverdenen ved lovgivning, og det er nok tvivlsomt, om det vil ske, da tykonerne allerede har så megen magt, at de kan ødelægge et land, hvis man træder uden for den angivne sti, økonomisk eller ved fremkaldelse af naturkatastrofer, vejrlig eller jordskælv/vulkanudbrud.
HAARP/missilforsvarsskjoldet kan f.eks. bruges til andet end missilforsvar.

De personer, som styrer verden, vil hellere gå linen ud og køre kloden isænk, frem for at skulle lægge bånd på sig selv. Det er vel en form for sygdom, hvis symptomer kan poppe op de forunderligste steder, som f.eks. når en Jon Stewart i Daily Show lader en bemærkning falde om, at "we need a new planet." Hvem kan i øvrigt finde ud af, hvor den mand har hjemme.

Men "global governance" er et rædselsscenarie, som nok skal komme til at ske, tror jeg, i hvert fald for en tid. Den største forhindring lige nu er nok det frie internet, som også synger på sidste vers, som sædvanlig uden at nogen opdager det, takket være et medielandskab og en journaliststand, som ikke engang længere fortjener at kunne kalde sig medier og journalister, og så selvfølgelig en debiliteret og i hidtil uset grad politisk korrupt politikerstand.

Man kan blive helt træt af at tænke på, hvad der blev af ideen om demokrati.

Den internationale finanskapital føre krig mod staten uden hensyn til danske arbejdspladser...

Asger Aamund taler i Berlingeren om at udviklingen i skattetrykket tvinger danskere, med uddannelse og lyst til at være iværksættere, til at rejse til udlandet - Exodus, kalder han det.

I realiteten er Asger Aamund ude i en bortforklaring af den udflagning af danske virksomheder, der i den nærmeste fremtid vil ske på grund af hegdefondes virksomhedsopkøb, og at disse virksomhedsopkøb vil fastlåse radaren direkte på hjemtagning af rationaliseringsgevinster og løndumpingsgevinster - uden hensyn til danske arbejdspladser.

Asger Aamund siger videre:
Helle Thorning satser på skatteforhøjelser og vækst i de offentlige investeringer. Hvis det var svaret, ville det sammenbrudte Sovjetunionen have været verdens rigeste nation.

Det er jo det Sovjetrusland var - og er - verdens rigeste nation ...på råstoffer. Det var for at få fingrene i disse råstoffer USA og Nato pressede al international økonomi ud af Sovjet. Råstofferne blev af Sovjet-kommunismen betragtet som underlag for en arbejdspladsskabende industri, men det storforbrugende Vesten nægtede, at handle med Sovjets produkter - de havde fastlåst radaren direkte på Sovjets råstofreserver - uden hensyn til arbejdspladserne i produktionssektoren.

Den internationale finanskapital gemmer sig i skattely mens de fører krig mod nationalstaterne og den nationale produktion....og den internationale finanskapital vil altid finde nationale renegater - en femtekolonne - der er parat til at spille stik-i-rend dreng for den internationale finanskapital...Asger Aamund.

Tænk hvis Venstre og Konservative ikke havde smadret tilliden til offentlig virksomhed og medejerskab, og vi - da staten havde midlerne – i stedet for at opildne til udsalg af værdierne - havde konsolideret samarbejdet mellem staten og de danske virksomheder - under hensyn til danske arbejdspladser.

Olav Bo Hessellund

A propos begrebet ”financial literacy; altså at vi alle lærer noget mere om økonomi lige fra grundskolen til de videregående uddannelser, simpelt hen for at vi bedre kan forstå, hvordan man bliver »økonomisk kompetente borgere«:

Fint nok! Men på de videregående niveauer må det så indebære, at økonomerne udskifter den dogmatiske tilgang til faget, man har i dag. Denne tilgang indebærer ikke mindst, at udgangspostulaterne om egennytte og maksimering er noget, der ligger udenfor selve teorien, fordi de betragtes som universelle erfaringer, der ikke behøver at blive underkastet empirisk afprøvning.

Det er jo en tilgang til faget, der i princippet ikke adskiller sig fra teologiens udgangspunkter om guds og åbenbaringers eksistens. Altså udgangspunkter, der unddrager sig enhver form for falcificering – af filosoffen Hans Albert rammende karakteriseret som, at de er ”immuniseret mod erfaring”.

Den såkaldt rene økonomiske teori, som undertegnede for mange år siden lærte den, består af en række deduktioner udfra de givne postulater om, hvordan mennesker og verden er indrettet. Det sker med flittig brug af matematik, der bl.a. har den ”fordel”, at man kan indlægge endnu flere virkelighedsfjerne forudsætninger i deduktionerne.

På den måde adskiller økonomi, som det bedrives på dagens universiteer, sig ikke afgørende fra middelalderens sofistikerede diskussioner om englenes køn og lign. - debatter, som vi i dag er tilbøjelige til at grine af. Men grinet burde måske stivne en kende, når vi indser, at vi stadig lever i middelalderen, når det gælder måden, faget økonomi drives på i vores egen tid.

Så vidt, jeg kan se ud af lærebøgerne i dag, er det sørgeligt nok grundlæggende sådan, undervisningen stadig foregår. Og sålænge de stakkels unge undervises i ”økonomisk videnskab” på dette grundlag, er der nok ikke meget håb om afgørende ændringer i måden, økonomien vil fungere på i praksis fremover.

Den virkelighedsfjerne tilgang gælder i øvrigt ikke kun for økonomi, men også for andre samfundsvidenskaber. Man undersøger normalt ikke holdbarheden af udgangspostulaterne, når virkeligheden ikke stemmer overens med de forventede resultater - og det kan man da vist roligt sige, den økonomiske virkelighed ikke har gjort siden krakket på Wall Street for et par år siden.

Begrebet videnskab er med andre ord ikke noget, samfundvidenskaberne - mainstream samfundsvidenskaberne i det mindste - opfatter som forpligtende på nogen måde. Her ligger vistnok en forskel - en temmelig afgørende forskel må man man nok sige - i den måde samfundsvidenskab og naturvidenskab drives på.

Kapitalismen fungere kun når det er de få udvalgte der har mange penge. Har alt for mange menneske for mange penge opstår der en finanskrise.

Søren Kristensen

Sjæl er en irrationel størrelse, som dybest set fordrer én eller anden form for spiritualitet eller kvalitet der rækker ud over "tingen i sig selv". Men enhver ved at penge lugter ikke. Det gør dens onkel: kapitalismen og tante: magten heller ikke. Jeg gætter på det er derfor familien er så populær.

Lennart Kampmann

Desværre lever vi i en tid, hvor alt for mange ikke kan regne og forudse hvordan deres økonomiske situation vil være. De er ikke i stand til at forstå et godt råd, og kan let lokkes af overivrige sælgere. Det i kombination med den altid iboende menneskelige overoptimisme om egne vinderchancer i lotteriet, gør det tillokkende at pege på noget andet som den skyldige. Her kommer kapitalismen belejligt ind i billedet.
Intet samfund har i de sidste (i hvert fald) 100 år haft et rent kapitalistisk system, der er altid tale om en blandingsøkonomi, hvor graden af omfordeling varierer. Alligevel er der tilsyneladende bred konsensus i dette debatforum at udråbe kapitalismen som skurken og kræve den fjernet.

Ak, patienten bliver opereret men dør efterfølgende, da man ikke vidste hvordan patienten fungerede, hvad patienten fejlede og ikke vidste hvordan operationens værktøjer fungerede.

Det er de underliggende menneskelige dyder vi skal have fat i, da to mennesker altid vil forsøge at bytte varer med hinanden.

med venlig hilsen
Lennart

Prøv at læs indlæggende igen.

Der er fuld forståelse for, at vi lever i en blandingsøkonomi, og har gjort det i lang tid.

Dan Johannesson

Måske er tiden endelig kommet til at erkende tingene som de reelt er.

Vi lever i en besynderlig grådighedskultur, drevet af vores simple dyriske ønske om at tiltrække partnere og sex, igennem genstande, så som biler, elektroniske dimser og tekstiler vi har klippet sammen på en måde som afhægig af tidens seneste mode, tolkes af vores primale tanke / drift center som sexet.

Koblet med en grotesk dyrkelse af egoet, kynismen og ansvarsforflytigelsen, har det udviklet en kynisk kapitalistisk kultur, som afføder desperation og eskapisme.

Eskapismen kan kun udleves ved at skaffe yderligere penge til ferier, alkohol og fladskærme, hvilket igen skaber en endeløs negativ spiral af pyntesyge / egomasturbation, overforbrug, som fører til kynisme og ligegyldighed, og så forfra igen.

En nærliggende tanke kunne være, gradvist at forlade hele den bagvedliggende vanvittige vækstfilosofi, hvor det opfattes som en tilbagegang hvis man ikke sælger 1001 nye biler, frem for sidste års 1000. Det er ren matematik, at denne konstant forbugdsudviddende tankegang i sidste ende vil kollapse. Der er kun en´mængde recourser her i verden, og den bliver ikke større ved at bruge mere og mere af den for hvert år.

Bæredygtighedsprincippet må og skal komme før kapitalismen i sig selv. Det er i virkeligheden helt helt enkelt, hvis vi ikke er bære-dygtige, kollapser strukturen, før eller siden, og det er mennesket selv som i sidste ende vil komme til at lide og uddø.

Ikke at vi vil blive savnet af de andre riger (dyr / plante) - da vi stort set intet andet har tilført disse riger end udnyttelse, lidelse og, i bedste fald, småreperationer på egne skadevirkninger.

Lad os nu for F....n benytte den chance finanskrisen har tilbudt os, og give slip på det gamle kyniske, primitive og destruktive paradigme, så vi og alle de andre levende væsner, udsat for menneskets elendige varetægt, endelig kan komme videre.

Fatter ikke: At mange af privatkapitalisterne og dertil hørende lakajer ikke forlængst har overgivet sig - eller overgiver sig snarrest - for så kunne de jo sandsynligvist slippe med blot at blive omskolede.

Kapitalisme er mange ting...

Revolutionsromantikkerne og de revolutionsangste må have noget at beskæftige sig med, så længe vilkårene for verdensrevolutionen ikke er til stede. Vi kan lige så godt indse at vi må leve med blandingsøkonomi i endnu en rum tid.

VKO's bestræbelser har gået på at presse Staten ud af blandingsøkonomien. Vi må sikre os at et kommende socialistisk flertal vil presse staten tilbage i en førerposition i økonomien.

Det skal ske først og fremmest gennem øgningen af de kontrollerende institutioner i samfundet, men også gennem en mobilisering af forbrugere, fagforeninger, pensionskasser, ngo'er og politikere i kampagner for fair corporations og åbne regnskaber, er vejen til kontrol af de tilsyneladende ukontrollable kapitalkoncentrationer.

Demokratiet skal spille på mange tangenter...

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins

Der er ikke længere socialistisk flertal i Danmark, men derimod et muligt venstrefløjsflertal på 50,1%.

S og SF har forlængst forladt socialismen, da de har indset at den ikke længere sælger billetter. Nu kappes de om at overgå DF i populisme for at få lov til at sidde i samme uskønne position som V og K gør nu: Integriteten deponeret i DF's lunefulde hånd.

På nogle områder er jeg ret interesseret i at få staten på banen: Etabler nogle a-kraftværker og flere vindmøller, tilbyd befolkningen el til stort set produktionsomkostningerne og afskaf transport baseret på fossilt brændstof. Så kan vi etablere et center for miljørigtig transport, der vil skabe arbejdspladser og sikre eksport i mange år frem.

Med venlig hilsen
Lennart

Findes der en ideologi der har en sjæl ?

I mine øjne er der rundt regnet 7 milliarder ideologier på denne planet, hvor ved tilfælde at 2 støder sammen for en ubestemt tidsramme at danne par.

Trio ideologier ved de fleste hvordan går. Dannes en kvartet bruger man betegnelsen, orgie-ideologi.

Tommy Karstensen

Ja, der må gerne komme bedre kontrol - og dermed styring - af diverse banker og firmaer, så de ikke i griskhed ukritisk kører med på pengegalajen igen. At søge mod planøkonomi som i Sovjettiden vil dog være en fejl af gigantisk størrelse! Planøkonomien er set før, og den fejlede også, så lad os nu endelig ikke gå tilbage til en fuser.

Poesi skulle være en ideologi, musik burde følge trop, at male i dimensioner, ligeledes.

Den poetiske hverdag, logisk tonesat, med en forståelse opnået gennem bearbejdelse af den flerdimensionelle interaktion mellem hjerne og objekt til papir.

Lennart Kampmann,
S og SF har forlængst forladt socialismen

...jeg smiler altid, når jeg læser erklærede ikke-socialister fortælle andre, hvad socialisme er - samt afgør hvem der er socialist.

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins

naturligvis smiler du.

Du smiler måske det overbærende smil, for det er jo kun socialister der ved hvad socialisme er. Og kun katolikker der ved hvad katolicisme er.

Personligt er jeg altid glad for at møde modsatte synspunkter, for så kan jeg reflektere over hvad jeg selv mener og enten blive klogere eller bestyrket i min tro på at jeg er havnet et fornuftigt sted.

Men smilet forhindrer den proces, da man jo ikke skal tage sig af hvad de frafaldne tænker.....

Med venlig hilsen
Lennart

Arragon:
What's here? the portrait of a blinking idiot,
Presenting me a schedule! I will read it.
How much unlike art thou to Portia!
How much unlike my hopes and my deservings!
"Who chooseth me shall have as much as he deserves"!
Did I deserve no more than a fool's head?
Is that my prize? Are my deserts no better?

Portia:
To offend and judge are distinct offices,
And of opposed natures.

Kapitalismen skal IKKE genfinde sin sjæl. Enhver økonom vil fortælle at de sidste 30 år har været så forudsigelige som de kan blive. Kapitalismen som system fungerer kun såfremt vi kan acceptere bobbeløkonomi, massiv ulighed og udnyttelse af de svage grupper.

Det er tonsvis af fungerende alternativer, såsom demokrati, der kan erstatte markedet, så hvis i hører nogen chante parolen "Der er intet alternativ", så det en lodret løgn.

Jeg er enig med Kim Gram i at de neoliberale klovne som har kørt showet i sænk burde give op nu og måske, kun måske, kan de få lov til at beholde hovedet. Endda helt bogstaveligt i visse lande.

Lennart Kampmann

Det handler i høj grad om adgang til information.

En velfungerende økonomi er afhængig af at alle deltagere har et vist kendskab til de mekanismer de er omgivet af. I landbrugssamfund vidste alle hvor nøddehgenet var og hvordan høns gav bonden æg, i den moderne økonomi bør alle vide noget om renter, lån, budgettering etc.

Klassekampen er idag mere et spørgsmål om at oplyse de uoplyste og udbrede kendskabet til markedsmekanismer, så folk kan beskytte sig imod dem.

Et godt sted at starte er at hjælpe folk til at beskytte sig mod reklamer, de ikke ønsker. At hjælpe folk til at beskytte sig mod banker der vil låne dem penge.

Men de underliggende mekanismer er gyldige uanset hvilket system man vælger at indføre. I England var der under industrialiseringens indførelse et umenneskeligt kapitalistisk system, nu har vi et blandingsøkonomisk kapitalistisk system, og om 50 år har vi sandsynligvis et andet system baseret på markedsmekanismer.

Alle systemer rummer en risiko for at nogle snyder andre: I markedsøkonomiske systemer kan pyramidespil opstå, i totalitære systemer bliver individernes formue inddraget.

Med venlig hilsen
Lennart

Kapitalisme er som økonomisk system baseret på den abstrakte, kvantificerede bytteværdi i form af ’penge’.

Dens grundstruktur er ’penge-avlende penge’, hvorfor dens psykologiske motivation kun kan være den kvantificerede og derfor ligeledes abstraktgjorte ’grådighed’.

Dette er kapitalismens ’sjæl’ men også dens styrke.

Kapitalisme er i sit ’væsen’ produktionsmæssigt effektivt men socialt set amoralsk og uetisk, da sådanne overvejelser uomgængeligt vil blive elimineret af markedsmekanismens konkurrence, der netop sørger for effektiviseringen af produktionen.

Derfor må et sådant system, hvis det ikke skal udvikle sig socialt selvdestruktivt, nødvendigvis afgrænses og inddæmmes af politisk-juridisk frembragte rammebetingelser uafhængigt af det monetær-økonomiske, altså kapitalistiske, system som sådant.

Måden disse rammebetingelser frembringes på og karakteren af deres kvalitative bestemmelser vil være betegnende for de moralske, etiske og mere positive ’sjælfulde’ aspekter af dyrearten Homo Sapiens’ forskellige, både individuelle og sociale, dannelser - af deres ’kultur’.

Da kapitalismen som monetært-økonomisk system i sin udvikling i stigende grad er blevet ’globaliseret’, må også frembringelsesmåden og karakteren af de politisk-juridiske rammebetingelser for den monetariserede økonomi ’planetariseres’, da kapitalismens abstrakte og derfor kvalitetsløse ’grådighedsaspekt’ ellers vil slå igennem transnationalt og destruere ikke bare samfundene og dermed individerne men også deres biologisk-økologiske forudsætninger, biosfæren som helhed.

Tjae- det var bare det, jeg ville sige.
Hej. :-)

Lennart Kampmann
Personligt er jeg altid glad for at møde modsatte synspunkter

Ja men kære Lennart så kom med synspunkterne...

at S og SF har forlængst forladt socialismen er ikke noget synspunkt, men en påstand - og påstander underbygger man selv...

Lennart Kampmann

@ Mark Thalmay

vil det ikke være mere præcist at sige at kapitalisme er uden social moral og etik, fremfor at sige at den er amoralsk og uetisk.

Den er et redskab der afspejler konsekvenser i form af målbare tildelinger af abstrakte enheder. Upartisk.

Efterfølgende implementerer homo sapiens omfordeling og regler således at utlisigtede bivirkninger af forskellighed kan mindskes i styrke.

Kapitalismen udstiller vores menneskelige laster, men er det systemets skyld eller vore lasters skyld?

Med venlig hilsen
Lennart

Min opfattelse af en socialistisk stat er en stat, der også i krisetider kan sikre alle borgere, en god uddannelse, sundhedshjælp og et arbejde...

...når nu S og SF skal i gang med genetableringen af samfundets vigtigste institutioner og statsfinanserne er kørt i sænk - så vil det strømme ind med meninger om hvad god socialisme er

...meninger der forblev fortiet mens VKO demonterede socialstaten...

Situatuionssocialisme med målet ubesmittet - mere kan vi ikke forlange.

Hej (igen, :-) ) Lennart K.

Nu er både ’a’ og ’u’ jo bare negationstegn.

Men derudover er ’Kapitalisme’ jo ikke bare en beskrivelse (’afspejling’) af sociale fænomener, men også en bestemt type menneskelig social adfærd, nemlig en instrumentalisering af de interpersonelle relationer
(hvorved mennesker bliver til ’arbejdskraft’ og ’forbrugere’),
hvorfor en sådan rent instrumentaliseret (’et redskab’) social adfærd uden social moral og etik, nok uundgåeligt få en negativ klang.

Er det det, du reagerer på?

Det var vist Kant, der sagde noget i retning af, at det var u-etisk (forstået som noget emotionelt negativt) at behandle sine medmennesker som midler.

Det rent kapitalistiske, altså monetær-økonomiske
”redskab, der afspejler konsekvenser i form af målbare tildelinger af abstrakte enheder”,
gør jo netop ikke andet, hvorfor det netop tenderer mod at miste ’jordforbindelsen’ (økologien og biologien) og instrumentaliserer (afhumaniserer) samfundslivet.

Redskaber er hverken 'gode' eller 'onde', disse kvaliteter afhænger af, hvordan og til hvad de bruges.

Med venlig hilsen

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins

Forskellen mellem socialisme og venstrefløj er ret markant. Socialisme er tilknyttet en særlig samfundsorden baseret på en særlig økonomisk tankegang. Venstrefløj er en anden retning der ikke nødvendigvis dækker over socialisme, men har en række bløde værdier forankret i sig.

At du skulle være i tvivl om at S og SF trækker sig væk fra socialisme og over i venstrefløjspolitik overrasker mig, men en ting får mig til at tro på jeg har gjort en korrekt observation, nemlig DF's insisteren på at forsøge at holde SF fast som et So-ci-a-li-stisk folkeparti. Det har simpelthen skræmt dem, for de kan se at S og SF har en mulighed for at blive regeringspartier. (Den mulighed er opstået ved at overtage en lang række af DF's holdninger, og metoder)

Faktisk mener jeg det er markant at vi er på vej væk fra politik baseret på ideologi og i retning af politik baseret på pludseligt opståede historier uden egentlig relevans for det store brede samfund.

Med venlig hilsen
Lennart

PS: Din opfattelse af en socialistisk stat svarer til min opfattelse af enhver stat, når det gælder at den skal sikre borgerne i krisetider.

Lennart Kampmann

@ Mark Thalmay

Altid hyggeligt at mødes i debatten.

Jeg mener der er en forskel ved det at umoralsk og uetisk indikerer opposition til moralsk og uetisk, mens mangel på moral og etik blot konstaterer at kvaliteterne ikke er iboende.
Igen hvis kapitalismen er uetisk er den ond, mens den blot er til, hvis etikken ikke er iboende. En væsentlig forskel.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart jeg er glad for at vi har et fælles mål klart en stærk stat - så gælder det blot om at indse hvordan staten sikres bedst muligt i det globale spil…

…og der vil jeg påstå, at udsalg, af statens personaletunge virksomheder og udlicitering vitale offentlige opgaver ikke er en konsolidering af staten.

Du skriver:
vi er på vej væk fra politik baseret på ideologi og i retning af politik baseret på pludseligt opståede historier

...jeg fornemmer at du også har iagttaget et behov for en 'situationisme' i det politiske spil, og deri er jeg helt enig. Det kræver blot at vi holder målet klart "en stærk stat", og at alle demokratiets interesseorganisationer, fagforeninger, ngo'er, forbrugergrupper, pensionskasser m.m. flere deltager i den politiske debat om en stærk stat. – og så kan vi droppe den der amerikaniserede ide, om at der skal stå en karismatisk leder i spidsen for det hele...

… Vi har brug for en leder der kan mobilisere demokratiet og samfundet demokratiske organistioner….

Lennart Kampmann

@ Bill Atkins

min ideelle stat er stærk, men stærk på den måde at den sætter nogle klare simple rammer, der bliver kraftigt overholdt og derefter overlader det til den enkelte at udfylde rammerne på fornuftig vis.
I vores nuværende verden er staten i færd med at opfinde alt for mange komplicerede love, der reelt ikke giver frihed men tværtimod et bureaukrati og overvågningssamfund der kvæler den enkelte.

Jeg har brug for stærke institutioner der holder lederne fast på deres rolle som folkets forvaltere på lånt mandat, dvs. en meget stærk forfatningsdomstol og en meget kort snor til ministre og embedsmænd.

Derudover har jeg brug for en forsimpling af den finansielle sektor, fx. med helt flad skat og ingen fradrag, og alle betaler skat (særligt de multinationale). Fælles afgifter på biler for erhverv og private. Nej til overvågning af trafik (raodpricing a la Holland) Ja til lokale bomme, og så videre.

Min stat er stærk men lille, måske er din lidt forskellig ;)

Endvidere har jeg intet mod USA, men jeg har også været mange steder i det store land. Den danske anti-amerikanske ytring klinger hult, for ofte bliver danske forhold forsøgt sammenlignet med amerikanske, hvilket slet ikke passer til målestokken mellem de to nationer. Danmark svarer til en halv storby, må man ikke glemme.

Med venlig hilsen
Lennart

Jesper Frimann Ljungberg

Lennart Kampmann
Det lyder ikke helt tosset.

Og der er altså også multinationale selskaber, der har et vist mål af moral etik og betaler deres skat.

// Jesper

Væk med kapitalismen - den må knuses af folket gennem de sociale bevægelser eller destruere sig selv. Det er ikke vores skyld at de rige fucker op og skaber krise i hele verden med millioner af tabte menneskeliv og generel elendighed til følge. Os der arbejder 8 timer om dagen og hele tiden har opfyldt vores pligter, vores skattepenge skal ikke gå til at bankernes slipsedrenge og mappedyr kan få uhørt høje bonusser og få tørret røv i vores andres, blod, sved og tårer.

Vi ved bedst selv hvad vi snakker om og vi ved hvordan tingene skal køre og fungerer bedst. Det skal en eller anden overvægtig skjortebærer fra direktionen ikke fortælle os, ej heller regeringen eller nogen som helst anden pamper, som har opnået magten på lønarbejdernes, de fattiges og arbejdsløses bekostning.

Som A. Vante sagde det i 1919:
”Bort med Staten, Ejendomsrettens stærkeste Fæste. Bort med alle socialdemokratiske Frasemagere og deres Stemmesedler, enten de kalder sig revolutionære eller ej, de vil kun føre os hen mod en ny stærkere Stat. Frem for Menneskenes føderative Sammenslutning, gennem Syndikalismen og Anarkismen. Fremad med Ungsocialismen mod de kommunistiske anarkistiske Samfundsideal”.

For resten, her er en god morgennynner når jeres vækkeur ringer i morgen klokken 6:

:/: Jeg står op om morgenen og går hen på mit job
jeg laver noget og jeg får min løn
men det jeg laver er mere værd end det jeg får
hvordan sku' nogen men'sker ellers bli' rige
uden at lave noget?
Nogen er mere værd end det de får
andre bruger mer' end de' værd
Penge alene skaber ingen værdier
penge skaber penge, papir papir :/:

Download: Holst + Würgler - Sang Om Merværdi

Lennart Kampmann

@ Markus Lund

Problemet er at folket ikke ved nok til at knuse kapitalismen. Og når de bliver vidende, deltager de på lige fod i kapitalismen.

Når du siger du ved bedst, ved du sandsynligvis ikke bedst. Men du brænder for det. Det vil jeg give dig.

Mht. banker kan du da bare starte din egen kooperative bank for arbejdere og lade direktøren aflønne på samme niveau som sekretæren. Det er let nok.

Med venlig hilsen
Lennart

Vi har ikke brug for direktører, men derimod demokratiske råd på arbejdspladsen og valgte tovholdere der holder regelmæssige, indbyrdes koordinerende møder og planlægger produktionen, investeringerne samt økonomien mv. Nogle kalder dem ledere, jeg vil snarere kalde dem mandathavere.

Nogle fine tanker du gør dig, men desværre må man nok sande at mange af initiativerne ender med at korrumpere sine idealer i takt med at populariteten og omsætningen stiger. Dette er desværre et synligt kendetegn ved den kapitalistiske samfundsorden.

Markus Lund

Jeg ved ikke om den dødsyge patient (læs kommunisme) du taler så varm for har så meget med tråden at gøre

Patienten blev døende for ca. 25 år siden, fordi selve idealet fra begyndelsen var defekt. For når nu menneskeheden er sådan skruet sammen, at de fleste helst vil yde så lidt som muligt og nyde så meget som muligt, hvem skal så afgøre, hvor meget hver enkelt skal forpligtes til at yde, og hvor meget han eller hun omvendt skal have lov til at nyde? Kommunismen forudsætter en totalitær magtudøvelse uden grænser, et slavelignende forhold mellem herskerne og deres undersåtter. Det var fejlen fra begyndelsen, og det er fejlen, som ikke kan skilles fra idealet. Går man ind for idealet, så går man også ind for magtudøvelsen, Gulag-lejrene og Berlin-muren. Uden dem kan patienten ikke blive rask.
Grunden til at den dødsyge patient ikke er helt død endnu, er fordi snart kun Nordkoreas civilbefolkning stadig forsøger, tvunget under helt ubeskriveligt kummerlige vilkår, at få hvad der svare til at få det trekantet hjul til at trille.

Alt, alt andet må være bedre.

Karsten Johansen

"Kapitalismen skal genfinde sin sjæl" - og krokodiller må stadig finne mer mat - ja det skjer vel f.eks. forlengst her:

"On Friday, the Wall Street Journal revealed details of a cover up by the nation’s largest banks that have been engaged in potentially-criminal accounting activities to conceal the amount of debt on their balance sheets. The SEC has been notified of the allegations and has launched a probe to determine whether further action is needed. Among the banks implicated, are Goldman Sachs, JP Morgan, Bank of America, and Citigroup."

http://www.counterpunch.org/whitney04122010.html

Her er det bare å gratulere, men det trengs jo ikke - kapitalismens sladrende klasser har alltid, f.eks. i august 1914 eller oktober 1929 osv., visst å gratulere seg sjøl hinsides alle grenser mens verden går til helvete med de selv på første klasse.

Lennart K. (12. april 2010 kl. 13:26)

Som sociologisk begreb er ’kapitalisme’ en abstrakt samlebetegnelse på bestemte sociale adfærdsformer baseret på, at samfundsindividernes indbyrdes relationer og koordineringen af deres handlinger, og dermed også den sociale ’magt’-fordeling dem imellem, formidles af den abstrakte bytteværdis kvantificerede, konkrete symboludtryk: ’Penge’.

’Moral’ og ’etik’ er begreber, der betegner menneskelige indbyrdes adfærdsformer, måden vi mennesker omgår hinanden på.

Derfor må man, ved moralske/ etiske overvejelser, forholde sig til, om overhovedet eller eventuelt hvor og i hvilke grad monetære (pengeformidlede) adfærdsformer er ’gode’ eller ’onde’, sat i relation til, hvad man mener, der er befordrende for det menneskelige både individuelle og sociale ’gode liv’.

Hvad, der er ’godt’ og/eller ’ondt’, er ikke ’absolutter’ men må vurderes konkret i mere eller mindre omfattende forstået individuelle eller sociale livssituationer.
Hvad der ikke forhindrer nogle mere overordnede (langsigtede) ’principper’, der eventuelt kan bekræftes ved ’undtagelserne’, da ’situationer’ kan have vidt forskellige tidshorisonter.

De biologiske livsprocesser, og dermed også de menneskelige samfundsdannelser, er ikke (udelukkende) nogle en gang for alle fastlagte ’mekanismer’, men omformer og udvikler sig, alt efter de forhold og betingelser hvorunder de udfolder sig.

Du hypostaserer (’teologisere’?) begrebet ’kapitalisme’, ‘ hvis du mener, ’den’ blot kan ’være til’, og ’i sig selv’ kan være ’a-etisk’.
Kapitalisme er ikke 'en entitet', der kan forefindes frigjort fra menneskelig adfærd.

Venligst

Niklas Monrad

Nu skal kapitalisterne ikke have lov til at bringe kloden fra den ene krise til den anden længere!

Ud med dem, og lad socialisterne komme til!

Det er deres tur til at bringe kloden til den næste krise...

Sider