Læsetid: 4 min.

Kom Inter i storform igen?

I Champions League-semifinalen mod Barcelona viste Inter, at man ikke behøver dominere en fodboldkamp for at kontrollere den. Inters stjerne i storhedstiden i 60'erne var forsvarsspilleren Giancinto Fachetti, i dag er det veteranen Javier Zanetti
Bæredygtig. Anfører for milanesiske Inter, højre backen Javier Zanetti, løber stadig som en 20-årig, men spiller med en veterans myndighed, viser sig at være en bæredygtig langtidsinvestering. Her sammen med holdkammeraten Paolo Orlandoni.

Bæredygtig. Anfører for milanesiske Inter, højre backen Javier Zanetti, løber stadig som en 20-årig, men spiller med en veterans myndighed, viser sig at være en bæredygtig langtidsinvestering. Her sammen med holdkammeraten Paolo Orlandoni.

Alessandro Garofalo

1. maj 2010

Med en konsekvent forsvarsindsats formåede Inter at modstå Barcelonas stormløb på Camp Nou. Således står årets Champions League-finale mellem Inter og Bayern München, efter at sydtyskerne aftenen inden havde elimineret Olympique Lyonnais. Da Gerard Piqué efter 85 minutters spil modtog bolden i offsideposition, men elegant udnyttede dommerens fejlskøn og scorede til slutresultat 1-0, havde Barcelona næsten mistet troen på det. I løbet af de to kampe uskadeliggjorde de italienske mestre, som stiller op uden en eneste italiener, den catalanske angrebsmaskine med en af italiensk fodbolds grundprincipper: Man behøver ikke at dominere en fodboldkamp for at kontrollere den.

Inden det første semifinaleopgør i Milano var Inter begunstiget af en islandsk vulkansky, som sendte modstanderne ud på en anstrengende bustur mellem sydeuropæiske luksushoteller. Barcelona kom alligevel bedst fra start, da catalanerne udnyttede Inter-forsvarets tøven og bragte sig foran. Men det blev den eneste forsvarsfejl, Inter begik i løbet af 180 minutter mod Lionel Messi og Zlatan Ibrahimovic. Den argentinske dræberloppe for- måede aldrig for alvor at rykke sig fri, og Inter lukkede effektivt næsten alle spilmuligheder. Først i returkampens slutfase lykkedes det Messi at finde en fri medspiller i feltet, men Bojan Krkics hovedstød strøg lige forbi stolpen. Ibrahimovic var helt ufarlig i begge kampe og fik forleden i den svenske avis Aftonbladet hård kritik af Johan Cruyff: »Han har en dårlig fodboldspillers gode teknik, eller også er han en god spiller med dårlig teknik. Han burde gøre meget mere.«

Inter har også haft problemer med en af sine angrebsstjerner, Mario Balotelli, som blev skiftet ind i hjemmekampen, men ydede en patetisk indsats. Så nu er et af holdets få italienske islæt, som er født i Palermo af ghanesiske forældre, helt ude i kulden. Da Super Mario i frustration smed Intertrøjen på San Siros græs, havde Wesley Sneijder, Douglas Maicon og Diego Milito efter tre gennemspillede angreb dog allerede skaffet milaneserne en god udgangsposition inden turen til Barcelona.

Inters forsvarsmur

»Barcelona-spillerne smider sig altid ned,« sagde Inters Thiago Motta inden kampen. Brasilianeren, der har spillet seks sæsoner i Barcelona, fik ret efter 28 minutters spil, da Sergio Busquets opførte en pantomime efter at have fået en hånd i ansigtet. Rødt kort til Motta. Det gav José Mourinho et for så vidt ligegyldigt alibi for at låse spillet, fare catenaccio, som siden 50'erne har været klubbens varemærke. Anfører Javier Zanetti løber stadig som en 20-årig, men spiller med en veterans myndighed. Den tidligere Bayern-spiller Lucio og Walter Samuel udgør tilsammen en mur i Inters midterforsvar, og Esteban Cambiasso viste igen, at han er en af verdens allerbedste på den defensive midtbane. Christian Chivus aggressivitet gav Inters spil den kant, som var med til at tage modet fra Barcelonas teknikere, og i angrebet har Sneijder og Milito fundet et effektivt samarbejde med Samuel Eto'o, hvilket dog ikke kom til udfoldelse på Camp Nou.

På søndag skal Inter til Rom for at spille mod Lazio i den tredje sidste turneringskamp. Efter weekendens hjemmesejr mod Atalanta ligger Inter igen i spidsen for Serie A, to point foran AS Roma, som tabte mod Sampdoria. Desværre for Roma er SS Lazio ikke længere i akut nedrykningsfare, og derfor er tilhængerne overbeviste om, at ærkerivalerne, der tabte lokalopgøret forrige søndag, også taber mod Inter. Og Lazios fans giver dem ingen grund til at tro andet: »Vi gør ikke Roma nogen tjenester,« siger en Lazio-tilhænger på Radio Kiss Kiss og giver træner Edoardo Reha gode råd til holdopstillingen: »Tidspunktet er kommet, hvor de, der ikke har spillet så meget, skal have chancen.« Også inden Inters udekamp mod Fiorentina var der rygter om aftalt spil, men dem manede Per Krøldrup i jorden med en sen scoring. Sæsonafslutningen i Italien er altså præget af de sædvanlige mistanker og beskyldninger.

Jævnbyrdig finale

Inter har ikke været i finalen i Europas vigtigste turnering for klubhold siden 1965, hvor Benfica blev besejret hjemme på San Siro. Det var den nuværende klubpræsidents far, oliemilliardæren Angelo Moratti, som skabte La Grande Inter, der i en årrække vandt det hele i italiensk og europæisk klubfodbold. I 1995 købte Massimo Moratti klubben, og nu kan drømmen om at få samme succes som faren endelig gå i opfyldelse. Milanesere har de bedste muligheder for at vinde det fjerde italienske mesterskab på stribe (eller det femte, hvis man regner skrivebordssejren fra 2006 med) samt pokalturneringen, hvor finalemodstanderen er AS Roma. I sine første år som præsident brugte Massimo Moratti omkring en halv milliard euro på spillerindkøb uden at vinde andet end en sølle UEFA-cup. Dengang sagde mange, at Massimo havde fået Inter for ikke at ødelægge familievirksomheden, energiselskabet Saras. Men dynamoen Zanetti, som Moratti hentede til klubben for 15 år siden, var en bæredygtig langtidsinvestering. Uanset om Mourinho bruger Zanetti i forsvaret eller på midtbanen, er argentineren omdrejningspunktet i Inters spil, ligesom Giancinto Fachetti var det i 60'erne. Det kan altså blive det bedste år i klubbens historie, som begyndte i 1908, da 43 utilfredse spillere forlod AC Milan og dannede FC Internazionale Milano.

Bayern München har selvfølgelig også haft sin storhedstid, da Franz Beckenbauer og Gerd Müller midt i 70'erne vandt finalen for mesterhold tre år i træk. Den tyske storklub vandt sidst turneringen i 2001 efter straffesparkkonkurrence mod Valencia på San Siro, og Bayern var overlegen i de to semifinaleopgør mod Lyon.

Finalen i Madrid tegner således til at blive et helt åbent opgør mellem to fysisk og taktisk stærke hold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu