Moralens skiltemaler

Hans tuschstreg kan være grov og penselstrøgene uhyre detaljerede. Malerierne er ofte panoramaer, anskuelsesbilleder, med indbyggede dramatiske begivenheder helt på tværs af det folkelige eller underholdende, de signalerer.

I middelalderen havde Erik Hagens ligget oppe under kirkehvælvingerne og malet kalkmalerier af djævle, nøgne kvinder med runde bryster, menneskelignende dyr og lidelseshistorier.

Ikke fordi han er religiøs, snarere moralsk, og dog? - hans største (og overdådigste) værk, på CVU Esbjergs foyervægge, er udover de moderne allegorier forsynet med skiltemalede bibelske skriftsteder, siden foldet ud, bundet ind og udgivet som tyk almanak med billedud-snit.

Billedbøger har altid været en vigtig del af Erik Hagens´ medier.

Ude og Hjemme

Flere gange som rejserapport med tegninger og sort-hvide snapshots med lille kamera. Som elev fra Kunstakademiets grafiske skole, og senere del af Eks-Skolens Trykkeri, kan han det grafiske håndværk i alle afskygninger.

Også offset, der nok er simpelt i forhold til raderinger og litografi men kræver så meget desto klarere kunstnerisk verve for at udkomme som andet end slagtilbud fra et supermarked eller referat fra en beboerforening.

Begge dele kunne godt være forbilledet for den anarkistiske A4-avis Hætsj, der i slutningen af 1960´erne havde Hagens som uvorn grafisk bladsmører. Og sidenhen kulturtidsskriftet A+B.

På barrikaderne

Han var på barrikaderne med grafik og plakater, og med udklippede pap-POW-stjerner foran den amerikanske ambassade. Lydløse eksplosioner, som forvirrede vagtpersonalet foran Vietnam-krigens danske forpost.

Siden er det blevet til malerier med skildringer af både Byggeren på Nørrebro, seksdages- og duevæddeløb, murudsmykninger med emaljebilleder, og groteske keramiske skulpturer i samarbejde med livsledsagersken Ursula Munch-Petersen. Hvor meget af det altsammen man får at se på udstillingen Velfærdshverdag, vil vise sig fra i morgen på Arbejdermuseet og siden på andre museer landet rundt.