Læsetid: 5 min.

Nørgaards verden baglæns

Med udstillingen 'Re-modelling the World' på Statens Museum for Kunst oplever Bjørn Nørgaard sin anden retrospektive udstilling. Information har mødt kuratoren bag udstillingen for at få bud på den røde tråd i Nørgaards omfattende livsværk - og tankerne bag hans mangesidede kunst
På den store retrospektive udstilling af Bjørn Nørgård (billedet) kan man se skulpturer, installationer, aktioner, film og grafik fra Nørgaards meget facetterede kunstnerliv.

På den store retrospektive udstilling af Bjørn Nørgård (billedet) kan man se skulpturer, installationer, aktioner, film og grafik fra Nørgaards meget facetterede kunstnerliv.

Brian Berg

16. april 2010

Bjørn Nørgaard er en af mest anerkendte nulevende kunstnere i Danmark og samtidig en af de mest kontroversielle. Han har været i gang siden han var 17 år i starten af 1960'erne. Med den store udstilling Re-modelling the World, der åbnede i går på Statens Museum for Kunst (SMK) oplever Bjørn Nørgaard den sjældne ære at opleve to store retrospektive tilbageblik på kunstnerens produktion. Den første var i slutningen af 1980'erne.

Museumsinspektør Birgitte Anderberg står bag udstillingen giver to særlige grunde til, at SMK nu udstiller Bjørn Nørgaard for anden gang:

»Sidste retrospektive udstilling var for over 20 år siden, men siden har han lavet masser af ting. Blandt andet er bevægelsen mod det statuariske ikke noget, der var med ved sidste udstilling. Derudover er der jo en hel generation, som ikke har haft mulighed for at se den udstilling.« forklarer hun. Birgitte Anderberg står bag særudstillingen Re-modelling the World, som åbner i dag.

Med 115 værker vil for første gang give et samlet billede af Bjørn Nørgaards alsidige kunstneriske virke fra 1960'erne til 2010.

Dialogen med verden

En fundamental ting ved Nørgaards måde at arbejde på, er hans forsøg på at gå i dialog med publikum. Det ses tydeligt på hans brug af grid og net, som udstillingens start har fokus på.

Anderberg forklarer, at man traditionelt siden Renæssancen har brugt nettet som filter mellem kunster og den virkelighed, der skulle afbilledes. Nettet blev typisk brugt til at trække en række linjer fra kunstnerens syn på verden og gav et samlet blik på verden. Det er på en helt anden måde, Nørgaard bruger griddet på:

»Nørgaards måde at bruge griddet på er mildest talt anderledes. Dels bruger han det i skulpturelle objekter, dels som boreobjekt. I åbningsværket Marat - hvem var Coday og Portræt af Lene, spænder han griddet ud som en grundlæggende form. Derudover bruger han det også i sine aktioner.« siger hun.

Hun nævner også hans egen position som afgørende anderledes:

»Det, der er karakteristisk for Nørgaard, er, at han placerer sig inde i griddet. Og så bruger han det til at åbne for dialogen. Den position er meget bevidst.«

Re-modelling the World har både et tidskronologisk perspektiv i sig, men forsøger også at få Nørgaards syn og tanker bag kunsten frem. Nørgaard opererer med, hvad han kalder grundforskningen og den anvendte forskning.

»Så længe jeg sidder hjemme i mit atelier, så er det mig, der bestemmer. Betingelserne er totalt og aldeles mine. Det er grundforskningen. Når jeg vandrer ud, er der tale om den anvendte forskning. Så er der kommunalbestyrelser, ingeniører og smede. Derfor er der andre omstændigheder og betingelser end mine egne. Hvis man er klassisk modernistisk kunster er de bare irritationselementer, som ikke forstår. Jeg vælger at sige, at de er del af materialet. Ligesom bronze først smelter ved 900 grader, så smelter kommunalbestyrelsen først, når jeg har været igennem en lang diskussion med dem. Der går kunsten fra at være fri til bundet,« forklarer Nørgaard, som var professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1985-1994.

De første år

Det er omkring 45 år siden, at Bjørn Nørgaard indledte sin livsbane som kunstner. Det var i Eks-skolen, hvor de arbejdede ud fra det synspunkt, at formen og stilen ikke længere var interessant,

»I 1960'erne mente vi ikke længere, at det var muligt at sætte spørgsmålstegn ved værket, fordi alle eksperimenter lavet i form og farver var gjort. Vi afskrev værket som fysisk form, hvis man ville afspejle sociale bevægelser i samfundet«.

Den første del af udstillingen er fra den tid. Derfor finder man værker som Glasmodeller og 3 Podninger. SMK's Birgitte Anderberg forklarer om dem;

»Værket Glasmodeller et eksempel på, hvordan Nørgaard arbejder med grundforskningen. Han tager afsæt i et lille stykke glas, der er 10 gange 15 cm. Det sættes sammen med forskellige materialer på 10 forskellige måder og får fundamentale ting til syne. . I 3 Podninger sker der det samme. Man poder jo typisk et træ med et andet træ. Det gør Nørgaard ikke. Han poder træet med andre materialer, som vokser videre i sig selv. Det giver en ny kunstighed, hvor det der var, bliver frisat. Grundforskningen handler om, at helt basale ting, sættes sammen på ny. Det man troede var en given ting, bliver åbnet på ny.«

I 3 Podninger kommer det til udtryk, når træet sættes sammen med gips, som udvikler sig i en ny retning.

Udstillingen er også forsynet med fire små rum, hvor der bliver vist film, som viser og kommenterer offentlige værker. F.eks. gobelinerne til Riddersalen og udsmykningerne ved Gladsaxe Bibliotek. Derudover er der også 8-millimeter film med Nørgaards egen produktioner fra tiden i ABCinema, og der er også blevet plads til Hesteofringen og de tilhørende parterede dele.

Tanker bag skulpturen

Menneskemuren står stor og nyistandsat foran Horsens Kunstmuseum. Den er over fem meter høj og 14 meter bred. Med den hvide bygning bag sig, og et flor af udsprungne krokus foran, står den mangefarvede skulptur flot der. Den er fra 1982 og er egentlig lavet til Solomon R Guggenheim Museum i New York, men har stået hengemt siden 94'.

Netop Menneskemuren er interessant, når man ser på Nørgaards omfattende produktion. Den er lavet af beton, træ, kobber og glaseret stentøj, og ifølge Birgitte Anderberg viser den en udvikling i Nørgaards måde at bruge materialerne på,

»På det formelle skulpturelle plan bevæger han sig fra en heterogen materialesammenstilling, hvor det hele er eksemplarer af ting til en mere klassisk skulpturel form. Menneskemuren er en slags programskulptur, hvad det angår. Den viser forskellige ikoner fra forskellige perioder som tilsammen udgør et alfabet, og har gjort siden hen i hans værker i offentlige rum.« forklarer hun.

Mange af Nørgaards skulpturer står i byer på det danske landkort, og hun mener, at udstillingen er en oplagt mulighed for, at finde ud af mere om Nørgaards tanker bag.

»Formålet med udstillingen er at belyse, hvad det egentlig er, han gør i det offentlige rum. Mange har en skulptur af ham i nærheden af, hvor de bor, og udstillingen kan give mulighed for at få svar på, hvad hans tanker med den har været.«

Statens Museum for Kunst. Re-modelling the World. 16. april - 24. oktober 2010 Horsens Kunstmuseum. Recycling Art. 27. marts - 1. august 2010
Se også mere på Nørgaards hjemmeside: bjoernnoergaard.dk/da/home

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu