Interview
Læsetid: 8 min.

Den ukuelige nomade

Det muslimske sind skal i langt højere grad åbnes for de vestlige oplysningsidealer, mener Ayaan Hirsi Ali, der i en ny bog om sin familie leverer ny indsigt om de problemer, hun ser ved den muslimske indvandring
Kultur
28. april 2010
Indvandringen i Vesten er foregået på en række fejlantagelser, mener Ayaan Hirsi Ali.

Indvandringen i Vesten er foregået på en række fejlantagelser, mener Ayaan Hirsi Ali.

Kristine Kiilerich

Da Ayaan Hirsi Alis bedstemor stadig var barn, flygtede hun. Hendes far havde giftet hende bort til en noget ældre mand. Derfor stak hun af og dukkede efter flere dages vandring gennem ørkenen op ved sin fars hytte. Hun ville ikke tilbage. Men der var ingen nåde. En delegation fra den anden klan dukkede op og tog pigen med til hendes nye skæbne og adskillige barnefødsler.

Historien kan læses i Ayaan Hirsi Alis nye bog, Nomaden. Efter bøgerne Jeg anklager og Ayaan - opbrud og oprør om hendes flugt fra Somalia til Holland i 1992 og islamisters mord på filminstruktøren Theo van Gogh, med hvem hun samarbejdede om den islam-kritiske film Submission, beskriver hun i den nye bog, hvordan hun har forsøgt at skabe sig en ny tilværelse i USA, og hvordan hun har arbejdet for at forene afsværgelsen af sin islamiske fortid med sin stærke tro på demokrati og frihedsrettigheder. Men også hvordan hun har oplevet den genforening, hun har haft med dele af sin familie i forbindelse med faderens død for et par år siden.

Og nu står hun så her. På et kontor i det indre København, som en venlig PET-agent diskret har ledet hen til efter en opsamling et andet sted i byen. Høj, smuk og slank tager den somalisk-fødte, tidligere hollandsk, nu USA-bosiddende nomade imod. Der har været en lang rejse, ikke bare i denne omgang fra Los Angeles til København. Men i det hele taget. En rejse med mange omkostninger, brudte forbindelse og stor vrede, både fra alverdens islamister og fra hendes familie.

»Jeg genoptog delvis kontakten med min familie i 1997. Min far gjorde det klart dengang, at han stadig forventede, at jeg kom til fornuft og vente tilbage til islam. Men på det tidspunkt levede jeg som en fri kvinde i Holland - gik på universitetet, arbejdede og boede sammen med en hollandsk kæreste,« fortæller Ayaan Hirsi Ali.

»I 2008 blev jeg kontaktet igen, da min far lå for døden i London. Vi blev forsonet i den forstand, at han døde med det håb, at jeg ville vende tilbage til islam, og at vi sammen følte en kærlighed, der rakte ud over modsætningerne. Men den nye kontakt med min familie fik mig også til at se, at de lever splittede og ofte smertefulde liv i ghettoer. De lever stadig i troskab over for det værdisystem, de forlod. De har aldrig pakket ud mentalt, men deres identiteter er svage. De lever som somaliere og negligerer fuldstændig de værdier, som dominerer det land, de nu er kommet til,« siger Ayaan Hirsi Ali

Islams formørkelse

Det er gennem en belysning af sin egen og sin families immigranthistorier, at hun har ønsket at kaste lys over nogle af de problemer, der er forbundet med den muslimske indvandring til Vesten. Hendes egen omkostning ved at udfordre det, hun beskriver som 'islams formørkelse af sindene', er en stående dødsdom og et liv under total overvågning. Dødsdommen mod hende var helt konkret dolket ind i brystet på Theo van Gogh, der blev myrdet på åben gade i Amsterdam i 2004.

»Jeg har i bogen taget udgangspunkt i de tre temaer seksualitet, aggression og penge, for at vise hvor centrale de er i forskellen på muslimer og vesterlændinge. Mange forholder sig ikke til denne forskellighed eller hilser den endda velkommen som noget eksotisk. Men de aner ikke, hvad de taler om, og forstår ikke, hvad det er for en underliggende socialiseringsproces, der er tale om. Hvis man hele livet er blevet oplært i, at Muhammed har ret, at alt, hvad der står i Koranen, er sandt, og at klanen og familien skal vises blind loyalitet, så er det meget vanskeligt at gøre noget andet. Da jeg kom til Holland, så jeg, at uløselige konflikter i demokratiet løses af staten. Børnene lærte i skolen at tale sig ud af konflikter.
Seksualiteten var afmystificeret, og gennem information lærte man at tage ansvar for sine seksuelle valg, og endelig lærte jeg at omgås penge i et liberalt demokrati. Det lyder måske banalt, men for mange muslimer er det lukket land. De skal bringes derhen,« siger Ayaan Hirsi Ali.

Multikulturel utopi

Hun har stor forståelse for, at det tager tid, og at det er vanskeligt. Men hun giver til gengæld ikke meget for argumenter om, at det for identitetens skyld er vigtigt at bevare sin kulturelle identitet. Det er en multikulturel utopi.

»Man må erkende, at ingen af os blev tvunget til at komme her. Det er et valg. Vi købte en billet, vi ansøgte om asyl og statsborgerskab. Det er alt sammen bevidste valg. Men det er også et valg mellem to værdisystemer, og derfor bliver du nødt til at forkaste det gamle for at tilegne dig det nye. Det er en meget smertefuld og svær læreproces. Problemet er, at man kan tillade sig at udsætte den, især i Vesteuropa, på grund af velfærdssystemet. Naturligvis er ikke alle muslimske indvandrere ens. Der er en meget lille minoritet, som følger Koranen tæt og under ingen omstændigheder vil have noget med de vestlige oplysningsidealer at gøre. Men flertallet definerer måske nok sig selv som muslimer, men de læser ikke specielt meget i Koranen eller overholder reglerne til punkt og prikke. Når det ikke går stærkere for dem med at tilpasse sig vestlige værdier, så skyldes det, at de lytter til den første gruppe. Et af problemerne ved islam er manglen på en overordnet autoritet. Derfor får du alle disse selvbestaltede autoriteter, som har enorm indflydelse på de lokale samfund og kulturer. Udfordringen for de vestlige værdisystemer er at konkurrere med disse grupper, at udfordre og bekæmpe dem med ord. Nærmest fra hus til hus, skolegård til skolegård. Det er, hvad jeg prøver at gøre med mine bøger,« siger Ayaan Hirsi Ali.

Reduceres til ofre

Erkendelsen i Vesten af denne udfordring har ifølge Ayaan Hirsi Ali været længe undervejs. Blandt andet derfor har de vestlige samfund haft svært ved at vænne sig til indvandringen, og den er derfor foregået på en række fejlantagelser.

»Man troede, de ville blive ligesom os. Men man skulle i langt højere grad have stillet folk over for et valg. Man skulle have gjort det klart, at her tror vi på den individuelle frihed, lige adgang til uddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, homoseksuelles rettigheder, og så skulle man have lavet en kontrakt med folk, hvor de accepterede de værdier. Og så skulle man have brugt velfærdsstatens midler til at sætte massivt ind med information og undervisning,« siger Hirsi Ali, der i stedet har set en tendens til at søge socio-økonomiske forklaringer, der har reduceret mange muslimer til ofre og gjort Vesten berøringsangst og for imødekommende over for en række af deres krav om særrettigheder, for eksempel i skolerne. Helst så hun som erklæret ateist en religiøst neutral stat.

Hun ser mange farer i den nuværende situation. Det kræver ifølge Hirsi Ali en langt mere selektiv indvandring, men også et stort arbejde med at 'værdibearbejde' dem, der er her, for at mindske kløften mellem dem, der tager friheden for givet, og dem, der ikke har oplevet den før og ikke ved, hvordan de skal forholde sig til den.

»Der har i Vesten været en tendens til, at vi har været dovne i forhold til at forsvare frihedsidealerne. Det skal nok gå, tænkte vi, mens vi hældte endnu et glas køligt hvidvin op. Men man kan ikke løse alle problemer ved at forklare dem som sociale udfordringer eller ved at reducere indvandrerne til ofre, som venstrefløjen har for vane. Det muslimske sind skal åbnes. De er vokset op i en kultur, hvor profeten havde svar på alt, og Koranen var sandheden direkte fra Gud. De skal lære at tænke kritisk, at stille spørgsmålstegn ved vedtagne normer, så de kan diskutere og forholde sig kritisk til det, de hører,« siger hun.

»Jeg ser for mig en alliance i en proces mellem uddannelsesinstitutionerne, den kristne kirke og feministerne. Uddannelse skal lære muslimerne oplysningsidealerne - hvordan man tænker kritisk og for sig selv, hvordan man skaber sig et ansvarligt liv og søger viden og information. De kristne kirker er for dem, der ikke nødvendigvis kommer i berøring med uddannelsessystemet og stadig søger et religiøst liv. For dem vil troen på Jesus og kristendommens dialektik og tradition for åbent at diskutere de religiøse dogmer være af langt større værdi end islams lukkethed. Og endelig feministerne, fordi de absolut svageste i islam er kvinderne. Så jo mere aktive feministerne bliver i forhold til muslimske kvinders situation, jo større mulighed får de for at oplyse dem og lære dem at træffe egne valg. Det er næppe løst i morgen, men jeg er ukuelig optimist og fuldstændig overbevist om, at Vesten vil vinde det værdisammenstød i det lange løb, ganske enkelt fordi vores ideer er bedre. Vi tror på frihed, tolerance inkludering, hvor de islamiske ideer tror på forbud, undertrykkelse og eksklusion,« siger Ayaan Hirsi Ali, der er rejst langt, siden hun i 1992 tog et tog fra Tyskland til Holland for at søge om asyl.

Stod imod

Hendes far havde sendt hende til Canada for at blive gift med en for hende ukendt mand, men det lykkedes hende at flygte under en mellemlanding i Tyskland. Fire måneder senere opsporede familien hende i en flygtningelejr i Holland. På det tidspunkt havde hun aflagt sig den traditionelle klædedragt, Hijab, og sad i stedet i jeans og t-shirt over for de otte somaliske mænd, der var udsendt af klanen. I modsætning til bedstemoderen mange år tidligere stod hun imod.

»Jeg så for mig min mors liv, min bedstemors liv og livet for kvinderne før dem. Alle de kvinder, som bliver gift unge og kan se frem til et liv i ufrihed. Det kunne jeg ikke,« siger Ayaan Hirsi Ali, hvis kamp for at slippe fri af islams ufrihed har ført til en anden form for ufrihed.

»Jeg tænker først og fremmest på alt det, jeg har vundet. Ikke mindst min frihed. Selv i den nuværende situation kan jeg leve et relativt frit liv. Jeg har naturligvis ikke lyst til at dø, men så længe jeg kan tænke, tale og skrive frit, har jeg ikke tænkt mig at opgive kampen på ord. Så i den forstand er friheden værd at dø for.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

torben gregersen

hvad hun og mange andre tilflyttere åbentbart ikke forstår er at det at leve i et demokratisk samfund er ikke lig med at overtage alle værdier, men at give sin mening til kende i en verden af forskellighed, ikke assimalisation men integration

Tja, mon ikke AEI har bedt CIA be' PET be' Venstre be' Tyrkerfrihedsselskabet om at invitere hende så Jyllands-Pesten og Bilderberg-Politiken ka' interviewe
hende ? Ikke høre mere vrøvl fra neo-conservative tænke-tanke tak ..

hun er ikke troværdig, der dyrkes ikke æresdrab i Somalien

Ayaan Hirsi Ali's Lies Exposed Part 1-4
http://www.youtube.com/watch?v=Ho3BpnpAagQ

Ayaan Hirsi Ali's Lies Exposed Part 2-4
http://www.youtube.com/watch?v=5n6r7H988Tc

Ayaan Hirsi Ali's Lies Exposed Part 3-4
http://www.youtube.com/watch?v=gYd4mOwI5w4

Ayaan Hirsi Ali's Lies Exposed Part 4-4
http://www.youtube.com/watch?v=vLdpOd9KioM&NR=1

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale hendes bog: Ayaan - Opbrud og oprør

Jeg tror hun er mere opportunist end moderat

Dutch Immigration Minister Rita Verdonk claims to be decisive and consistent; she "steers a straight course through the sea". She says her immigration and asylum policies are strict but fair.

Perhaps then the Liberal Party (VVD) minister could tell us the difference between Ayaan Hirsi Ali and Taida Pasic?

Somali-born Hirsi Ali lied when she was 22 in order to get asylum in the Netherlands and improve her life.

Kosovar Taida Pasic, 18, effectively lied to get a tourist visa to re-enter the Netherlands in 2005 to complete the Dutch education she was receiving before her family was refused asylum here.

Verdonk took a personal interest in ensuring Pasic, whom she publicly branded a liar, was deported from the country before she could take her final exams here. She has to do that in Sarajevo, Bosnia.

How decisive and consistent. Verdonk does not like liars, she says, and liars don't get past her immigration officials. Well not now, anyway. Hirsi Ali is a different story.

Verdonk says Hirsi Ali would not have got in to the Netherlands had she been minister at the time. However Hirsi Ali has nothing to fear now despite the porkies she told 14 years ago.

News programme Zembla reported on 11 May that Hirsi Ali hid her actual name, Hirsi Magan, and her age when she sought asylum here in 1992. Immigration officials might otherwise have established she was under the care of the UNHCR in Kenya.
She was granted asylum here in a record five weeks. How come?

She told a heart-rending story about having to flee Somalia to escape an arranged marriage, went to a refugee camp in Kenya, and from there got to the Netherlands. Once here, she faced the constant fear of retribution from her angry family.

The right story for an asylum seeker.

And she has made good in the intervening years. A member of parliament for the VVD, she has not flinched from her criticism of aspects of Islam and Muslim immigration despite numerous death threats.

She is accompanied by bodyguards everywhere she goes because of the threats and the murder of director Theo van Gogh. They collaborated on the short film Submission.

She has impressed the world - and annoyed many people too - by her forthright support of freedom of speech during the Danish cartoon controversy. Her ability to draw on her own experiences of the ill treatment of women and female circumcision lend great weight to her campaigning for emancipation of Muslim women.

It is disconcerting therefore to hear how cavalier Hirsi Ali can be when faced with questions about contradictions in her past. She admitted them on Zembla. She doesn't think this is a big deal.

Hirsi Ali was living in Kenya for over 10 years before coming here and didn't experience five civil wars in Somalia as prominent VVD member and current EU commissioner Neelie Kroes claimed in 2002.

Hirsi Ali said, and the VVD confirms, she told them back then she had lied to the immigration service. Why then did the VVD present Hirsi Ali as a person who survived the turmoil in Somalia?

And if Hirsi Ali was so afraid of retribution from her family why did she contact a Dutch-based family member on arrival. Why did she appear in a documentary made by the Dutch Muslim broadcaster within a year? Why did she maintain contact with her father? And why did members of her family tell Zembla that Hirsi Ali was present and happy at her wedding when she maintained she was neither.

There are some anomalies here but it is important to keep this in perspective. As she said herself: asylum seekers tend to gild the lily to ensure they get residence permits. Who among us would not have told a few white lies to ensure a better life?

Hirsi Ali has bettered her life, and has championed causes that need determined champions. But one nagging question remains. Why is this former asylum seeker a member of the same party as Verdonk? This is the minister who wants to deport gays and Christian converts back to Iran. This is the minister who has vowed to keep economic migrants masquerading as refugees from getting into the country.

Why is it OK for Hirsi Ali to lie to make a better life for herself in the Netherlands, but Pasic can't even be allowed to stay a few weeks extra to finish her exams?

Hun er et stort menneske, så hun ville nok ikke kunne trives i Danmark mellem små mennesker!?
Hvor er det smukt, at hun har fundet sammen med et andet stort menneske (Niall Ferguson) :-)

Ole Brockdorff

”Hollands svar på Naser Khader” er tilfældigvis et ikon for millioner af ægte frihedselskende demokrater på kloden, fordi Ayaan Hirsi Ali gennem så mange år har udvist et ufatteligt mod, styrke, vilje og talent i sin kamp over for den muslimske verden om, at kvinder naturligvis skal have de samme personlige frihedsrettigheder som mændene.

Den begavede og velskrivende samt modige Ayaan Hirsi Ali fortjener alle frie menneskers kærlighed og respekt samt beskyttelse, fordi hun kæmper udelukkende for muslimske kvinders ret til religionsfrihed og ytringsfrihed, løsrevet fra de patriarkalske stammekulturer, så både de og deres mænd kunne få et langt mere frugtbart liv uden at leve slavisk efter Koranen.

Kvinder som Ayaan Hirsi Ali er livets salt.

I stedet for at respektere den somaliske kvinde for hendes kærlige og pragmatiske synspunkter, også til islam som religion, trues hun af gale religiøse islamister fra hele kloden, der bare ønsker at slå hende ihjel, fordi hun ytrer sig kritisk om udøvelsen af islam som politisk religion med enhed under tvang for over èn milliard sjæle.

De hårdkogte islamister hader den somaliske kvindes vidunderlige fysiske skønhed, der tydeligt dokumenterer, at millioner af tildækkede muslimske kvinder rummer lige så megen fysisk skønhed, og sikkert også begavelse og intellekt, hvis bare de kunne få deres personlige frihedsrettigheder som alle vi mænd til at vise sig frem af egen lyst.

Tænk hvis muslimske kvinder èn dag fik deres frihed af præsteskabet i deres lande til at gå klædt som de vil, kende hvem de har lyst til, gifte sig med den rette mand, der passer hende, når tid er inde, og så ellers bare kunne ytre sig frit om alt muligt som kvinde, hustru, mor og ven med en masse forskellige mennesker?

Så vil hele verden opleve masser af skønhed.

Hvem kan forestille sig et globalt scenario i overkommelig tid, hvor man oplever millioner af begavede muslimske kvinder få lov til at have et afslappet forhold til Koranen som religion? Eller selv må vælge manden i deres liv? For hvordan skal det kunne lade sig gøre med 56 islamiske diktaturstater, hvor magthaverne holder befolkningerne nede med politisk og religiøs enhed under tvang?

De muslimske kvinder i hele verden burde have de samme personlige frihedsrettigheder som etniske danske kvinder, der trods alt selv kan bestemme, hvem de har lyst til at kende af mænd og mennesker, hvordan de vil gå klædt, og hvor langt de har lyst til at gå i personlige ofre for en professionel karriere i for eksempel det private erhvervsliv. Alle disse rettigheder kæmper en personlighed som Ayaan Hirsi Ali for til glæde for jordens muslimske kvinder, og der er rigtig mange der gerne vil smage friheden.

”Hollands svar på Naser Khader”???

Nej, Ayaan Hirsi Ali er indbegrebet af en superlækker, begavet, modig somalisk kvinde, der gennem de sidste 18 år har levet i sorg og frygt over sit farvel til familien og mange andre relationer. Men hun tror på demokratiet som politisk styreform, og vigtigheden i sit budskab til klodens muslimske kvinder om, at de skal kæmpe demokratisk for deres personlige frihedsrettigheder, og hendes mange boglige udgivelser burde være pligtlæsning for alle kvinder i den muslimske verden.

Gid hele kloden vil elske Ayaan Hirsi Ali.

Ole Brockdorff, det ville jeg nok også mene, hvis det var at hendes udlægning af hændelsesforløbet holdt vand, hun har ikke oplevet krig i Somalien, men boede i Kenya fra 1980 osv. osv.(se dokumentaren i fire dele jeg linker til, hun medvirker selv i filmen), og når hun åbenlyst har løjet om så mange forhold, hvor meget troværdighed er der så tilbage?.

Michael Gudnæs

Nic P., er den Ferguson, du nævner, ikke en engelsk historiker som forsvarer kolonialismen og bla.a. USA's ret til at fare verden rundt og sparke røv? Det harmonerer nu ret dårligt med at være et stort menneske, i mit univers.

Det er beskæmmende at opleve dette karaktermord på en kvinde, hvis eneste forbrydelse har været at sige sin mening.

Hun passer tydeligvis ikke ind i den ideologiske skabelon, der kun fungerer hvis alle fremmede påtager sig en identitet som på-forhånd-krænkede postkolonialistiske ofre, social tabere, tavst, lidende proletariat og stemmekvæg for den yderste venstrefløj.

Søren Kristensen

Måske har man taget hende i en lille løgn, hvilket i så fald også gør hende menneskelig, netop som man troede hun var guddommelig. Nu bliver vi nødt til at løfte blikket op til hendes meninger. Æv!

Svend Nielsen

Gid flere danskere ville lytte til Ayaan Hirsi Ali, og forstå hvilke uoverskuelige problemer Danmark og resten af Europa vil få med en fortsat muslimsk indvandring. For vi kan ikke undgå at der blandt de der kommer med gode hensigter, også vil være mange der ikke gør. Og gid at flere kvinder med muslimsk kulturel baggrund ville følge i hendes spor.

Svend W. Jensen

Den ”progressive venstrefløj” slår til igen.

Kan du ikke lide budskabet, så slå budbringeren ihjel.

Hirsi Ali går op mod en perverteret fortolkning og praktisering af religion og derfor skal der begås karaktermord.

Er man imod denne perverterede fortolkning og praktisering af religion, er man islamofob og neokonservativ.

Man skal åbenbart tilslutte sig de modsatte synspunkter for ikke at være islamofob og neokonservativ og dermed stueren hos ”den progressive venstrefløj”.

Begrebet ”nyttige idioter” er ikke dækkende. Der er et ord for meget.

Bo Jørgensen

Ayaan Hirsi Ali er en sand mønsterbryder, og lad os håbe, at verden måtte se flere af Ayaan Hirsi Ali´s begavede og modige format.

Det er beskæmmende, men også ironisk, at læse skingre harceleringer hensides proportion og fornuft fra personer som Per Thomsen m.fl. fra trygheds-Danmark om en modig kvinde, der har været beredt til at løbe en høj personlig risiko for at forfægte hendes helt berettigede synspunkter om islamisk kvindeundertrykkelse m.v.

Dorte Sørensen

Jeg vil også gerne takke Max Andersen for sit indlæg:
”Det er beskæmmende at opleve dette karaktermord på en kvinde, hvis eneste forbrydelse har været at sige sin mening.
Hun passer tydeligvis ikke ind i den ideologiske skabelon, der kun fungerer hvis alle fremmede påtager sig en identitet som på-forhånd-krænkede postkolonialistiske ofre, social tabere, tavst, lidende proletariat og stemmekvæg for den yderste venstrefløj ( undskyld jeg forstår bare ikke hvorfor den yderste venstrefløj er nævnt, der det fordi MA: anser denne for speciel fæld).”

Hvis man ikke vidste, at det var rettet mod Ayaan Hirsi Ali, så kunne man godt tro at det var tiltænkt Enhedslistens modige tidligere Folketingskandidat, , som var kommet til Danmark som palæstinensisk flygtningebarn med sin familie.
Hun kæmpede for at kunne deltage i det danske samfund på lige fod med kristne , men det viste sig desværre at så frit var Danmark ikke . Her kan jeg sige et stort tillykke til DF for at have fået knust en muslimsk rollemodel, der havde gjort alt som det det danske samfund efterlyste – lærer sproget, tage en uddannelse og ville deltage i den danske samfund debat og kæmpe for de svage i det danske samfund.

Travis Malmzon

Jeg er gammel nok til at huske den behandling Alexander Solzhenitsyn, Václav Havel og Andrei Sacharow fik af tilhængerne af datidens totalitære regimer, og genkender den i behandlingen af åbenmundede kritikere af nutidens fremherskende totalitære ideologi.
Men måske skyldes det af kritikerne et langt stykke af vejen er de samme.

Din fjendes fjende er jo din ven.

@Michael Gudnæs
Ferguson er skotte, ikke englænder!
Du lyder ikke til at have læst meget af ham, hvilket jeg godt vil anbefale, uden dog at erklære mig enig i alle hans udlægninger.

'Det er beskæmmende at opleve dette karaktermord på en kvinde, hvis eneste forbrydelse har været at sige sin mening.'

nej Max, det eneste ulovlige hun gjorde var at lyve om sine forhold da hun søgte asyl i Holland, resten af hendes løgne er ikke ulovlige.

Dorte Sørensen

Svend W. Jensen
Jeg er så træt af al det ævl og kævl om muslimer. Den debat har fyldt alt for meget. Jeg var bare dum nok til at lade mig provokerer af Max Andersens lovprisning af Herisi Alis og mine tanker gik på at den lovprisning kunne også skrives om Asmaa, mere er der ikke i det.

Svend W. Jensen

Dorte Sørensen,

Det er muligt, at du er træt af ”al det ævl og kævl om muslimer”, men det forsvinder debatten jo ikke af.

Og du skal ikke have ros for dels at aflede debatten og dels for ikke at tage stilling til Hirsi Alis synspunkter.

Du kan undlade at deltage.

Svend W. Jensen

Helge Berg,

Har du nogen mening om Hirsi Alis synspunkter?

ikke specielt, det virker bare forkert at den ene bekvemmeligheds flygtning skal have lov til at bryde loven imens alle de andre bliver smidt ud, hun tegner et billede af sig selv som et offer for alle mulige uhyreligheder imens hun åbenbart har levet et tryk tilværelse i Kenya og gået i Kenyas bedste pigeskoler da hun var dernede, hvis hun ikke havde løjet på sin asylansøgning, var hun blevet sendt tilbage til Kenya, jeg kan ikke tage hendes synspunkter alvorligt når hun har løjet om så mange forhold.

.. hun har selv indrømmet at hun løj

skulle have stået : tryg tilværelse,.. ikke tryk

Svend W. Jensen

Helge Berg,

Nu er hun jo ikke blevet internationalt kendt for at være ”bekvemmelighedsflygtning”, men for at rette en meget markant kritik mod Islam, som den meget udbredt fortolkes og praktiseres.

Ikke at ville tage stilling til hendes synspunkter med henvisning til, at hun er ”bekvemmelighedsflygtning”, er at tale udenom.

Er sandheden ikke nærmere, at du ikke deler hendes synspunkter og i stedet for at kritisere hendes synspunkter, er det bekvemt for dig at begå et karaktermord for at retfærdiggøre din manglende stillingstagende?

Efter princippet: Kan man ikke lide budskab, så slå budbringeren ihjel.

Ole Brockdorff

Hvis den ukuelige nomade Ayaan Hirsi Ali virkelig er så utroværdig med hensyn til sin baggrund og holdninger, som påstået direkte og indirekte af flere bloggere i dette interview af Palle Weis, hvorfor i alverden har den somaliske forfatter så levet i årevis med politibeskyttelse døgnet rundt på grund af religiøse muslimske fanatikere, der ønsker at slå hende ihjel?

Ayaan Hirsi Ali lever i realiteten som et jaget dyr på den afrikanske slette, hvor kun de stærkes lov eksisterer. Hun er truet på livet af muslimske fanatikere, der har taget en hel religion med 1,4 milliarder troende muslimer som gidsel i deres beskidte magtspil om et verdensomspændende muslimsk kalifat, skabt gennem vold og terror, så alle kan leve med politisk og religiøs enhed under tvang.

Det er skræmmende som frihedselskende demokrat at læse nogle af de holdninger, der kommer frem hos flere bloggere, der faktisk indirekte tilkendegiver, at de er hamrende ligeglade med hendes liv. Hvis den begavede og modige Ayaan Hirsi Ali bliver myrdet i morgen vil der være mange, der sikkert bare trækker på skuldrene og siger, ”at det var hun også selv ude om – for hun kunne bare lade være med at udtrykke sig kritisk om islam”.

Per Thomsen henviser i en kommentar til, at mens Palle Weis skrev interviewet med Ayaan Hirsi Ali, tog præsident Barack Obama et nyt initiativ til forsoning med klodens muslimer, ”at den neokonservative ideologi og islamofobi for længst er kastet på historiens mødding i resten af verden”.

Jamen, det er jo bare alle tiders.

Herefter kan man så kun håbe på, at Per Thomsens påståede forsoning mellem de vestlige kristne demokratier og den muslimske verden omgående fører til en ophævelse af enhver trussel på livet mod Ayaan Hirsi Ali, Salman Rushdie, Geert Wilders, Naser Khader, Kurt Westergaard, Pia Kjærsgaard og mange andre mennesker på denne klode, der må leve med politibeskyttelse døgnet rundt, fordi de trues på livet af voldelige muslimske fanatikere.

Det ville bestemt være dejligt som borger i det ”selvgode” og ”provinsielle” Danmark med vores opbyggede demokrati siden 1849, at opleve præsident Obama få den samlede islamiske verden forsonet med de vestlige demokratier. Men det kræver jo nok i al sin logik, at de 56 islamiske diktaturstater èn gang for alle respekterer FN-menneskerettighederne om ytringsfrihed og religionsfrihed som en del af de personlige frihedsrettigheder for alle mennesker på jorden – også kvinderne – så blandt andre Ayaan Hirsi Ali ikke længere behøver at være bange for at blive myrdet.

Hvem tror på dèt scenario?

Niels-Simon Larsen

Ayan er skøn, og ”Jeg anklager…” en betagende bog om undertrykkelse på alle leder og kanter, men nok så vigtigt også en personlig beretning om et menneske, der rejser sig.

”De har aldrig pakket ud mentalt”,
Fantastisk udtryk. På den anden side pakkede vi heller ikke ud til at være modtagere.

”Helst så hun som erklæret ateist en religiøst neutral stat”.
Høps! Hun er jo længere fremme end os.

Dorte Sørensen

Ole Brockdorff
Ja hvor ville de være dejligt hvis kristne , hinduer muslimer osv. kunne leve i fred og hjælpe hinanden over hele jorden.
Husk at det ikke kun er i muslimske lande der er forekommet terror og kvindeundertrykkelse. Det har desværre været normen i de fleste samfund op gennem tiden.
Hvorfor bruge kræfterne på skræmmekampagner om hinanden . Var det ikke mere frugtbart at arbejde sammen og i fællesskab afhjælpe undertrykkelse af enhver art over hele jorden. Jeg ved godt at det nok er utopi, men vi MÅ huske at ingen har været bedre og renere end andre.

Hans Jørgen Lassen

Dorte forsøger sig endnu engang med en historisk relativering, et dårligt trick:

"Husk at det ikke kun er i muslimske lande der er forekommet terror og kvindeundertrykkelse. Det har desværre været normen i de fleste samfund op gennem tiden."

Vist så, men det er jo netop det, som vi i dagens Danmark har fjernet os betydeligt fra.

Kvinder kan i Danmark gøre, hvad fanden der passer dem - hvad de i adskillige muslimske lande absolut ikke kan.

Dortes dødssyge argument går i sin essens på, at fordi der engang har været kvindeundertrykkelse i Danmark, så er nutidens muslimske kvindeundertrykkelse, både her i landet og i muslimske lande helt i orden, og kan ikke kritiseres.

Som enhver idiot, selv jeg, kan se, så holder det argument jo ikke en millimeter. Det er sgu for dumt.

Jeg tror mange i Vesten fortrød deres støtte til Solsjenitsyn og også Sakrarov, da det kom frem, at de slet slet ikke var gode demokrater. I hvert fald var Solsjenitsyn slet slet ikke demokrat: manden gik direkte ind for et system af livegne, og for den russiske tsars styre, og at Rusland (igen) skulle være imperialistisk. Havel viste sig at være en meget forstandig, ydmyg mand og politiker....

Mht. Ayan Hirsi Ali glemmer hun at helt at hendes historie kun er en af mange tusinde historier; den kunne såmænd ligeså godt være fortalt i det Danmark som var for 100 år siden, hvor Lise Nørgaard's far udbrød 'drenge har brug for plads', da han tildelte drengen (som var født til sidst) det største værelse i barndommens land hos Lise Nørgaard.

Pointen er såmænd ikke at begå karaktermord på hende, men at fremhæve, at det altså ikke er islam, som er problemet. Alt hvad hun taler om skriver om i forbindelse med islam findes også hos os, især i den del af befolkningen som er dårligt uddannet. Og det findes også i de vestlige samfund, f.eks. i USA, i Rusland, i de katolske lande mm.

F.eks. er det jo ikke islam, som har sørget for klan-strukturerne i Somalia, eller familie-strukturerne i Pakistan. Disse er langt ældre end islam, og kan spores helt tilbage til tiden før Muhammed og Islam opstod som en egentlig religion. Uoplyste mennesker, fattige mennesker, som ikke ved bedre, vil selvfølgelig tro på imamen, eller andre, som siger, at det er sådan, fordi det står i Koranen. Problemet er her, at mange muslimer som faktisk har en uddannelse, og som kan læse Koranen er begyndt at stille spørgsmålstegn ved dette. Problemer er (igen) ikke Islam, men et strengt hierarkisk patriarkalsk (for nu at kalde det for det) system, som kræver ubetinget lydighed overfor alle øvrigheds-personer i samfundet.

Interessant nok finder vi en reminiscens af dette i Kaj Holger-figuren i Krøniken; denne patriark, som ikke kan finde ud af at fungere i verden længere, da verden står på hovedet i 1968 - og i tiden derefter.

Tror vi på ligestilling her i Danmark og i Vesten? Tror vi på homoseksuelles rettigheder? Og er det noget man kan tro på?

Mon ikke Hirsi Ali mener at i Holland (og i Danmark og nogle ganske få andre lande) går vi (ideelt set) ind for kvinders, børns og homoseksuelles rettigheder. Undtagen lige ude i Vestjylland i Danmark, og undtagen lige sikkert i visse steder i Holland, og undtaget lige i Bayern i Sydtyskland mm. Og forøvrigt så også lige i stort set hele Sydeuropa og i USA.

Jeg vil gerne have hende til at definere hvad Vesten er for en størrelse; I Holland og måske i Danmark passer det sikkert nok; I andre vestlige er alt, hvad hun siger om ligestilling mm. en sandhed med store modifikationer.

Mht. danske kvinder, der ikke må det og det andet, så har jeg kendskab til indtil flere danske kvinder, som ikke må deltage i kurser i VUC alene, ej heller gå til fest alene, ej heller danse med fremmede mænd mm.

Pointen er, at vi tror, vi er så frigjorte i det her land, men det er vi altså langtfra. Og måske var det på tide, at vi begyndte at se bjælken i vort eget (kristne) øje, ikke splinten i vor (muslimske) broders øje.

""Man må erkende, at ingen af os blev tvunget til at komme her. Det er et valg. Vi købte en billet, vi ansøgte om asyl og statsborgerskab. Det er alt sammen bevidste valg. Men det er også et valg mellem to værdisystemer, og derfor bliver du nødt til at forkaste det gamle for at tilegne dig det nye. Det er en meget smertefuld og svær læreproces.

Problemet er, at man kan tillade sig at udsætte den, især i Vesteuropa, på grund af velfærdssystemet."

Hvad er problemet med velfærdssystemet?

Kamal Qureshi om Ayan Hirsi Ali:

»Når man lytter til hendes udtalelser i dagspressen, lyder hun som de kristne grupper i USA, der siger, at der kun findes en fundamentalistisk form for kristendom. Det er meget useriøst (...) Jeg synes, det er ærgerligt, at en person, som startede med at komme med en berettiget kritik af islam, faktisk ender med at gå hen og blive ekstrem i sine udtalelser. Hun er ligesom dem, som hun selv kritiserer«

Naser Khader om Ayan Hirsi Ali:

»Det er meget unuanceret og fundamentalistisk, at sige sådan. Jeg sympatiserer meget med hendes kamp, men i forhold til det Ayan Hirsi Ali siger der, så er jeg meget uenig (…) Det er et meget urealistisk og fundamentalistisk løsningsforslag, der for mig at se er meget enøjet og begrænset. Der findes flere former for islam, og mange forskellige fortolkninger af koranen. Jeg er selv tilhænger af en moderne og humanistisk fortolkning«.

Kilde: http://politiken.dk/udland/article959491.ece

Dorte Sørensen:
"Hvis man ikke vidste, at det var rettet mod Ayaan Hirsi Ali, så kunne man godt tro at det var tiltænkt Enhedslistens modige tidligere Folketingskandidat..."

Så skal man godt nok have monteret nogle enorme skyklapper og proportionsforvrængere, for at kunne tolke mine ord i den retning.

At Asmaa skulle være modig, har jeg svært ved at genkende. I bedste fald var hun imamernes villige værktøj og eftersnakker, i værste fald en forrædder imod sit køns rettigheder og udfoldelsesmuligheder.

Hun var (er), om nogen, anti-moderne, et faktum der ikke kunne skjules af nogle, til lejligheden importerede, multikulturelle floskler.
Heldigvis viste der sig at være en stærk modstandslomme af modernister og feminister i EL, der med en (sidste?) kraftanstrengelse fik parkeret Asmaa, og hendes slet skjulte antidemokratiske sympatier, på sidelinien.

Ayaan og Asmaa, er hinandens diametrale modsætninger. Førstnævnte har givet slip på sit påtvungne, mandefavoriserende og reaktionære tankegods og har omfavnet oplysningsidealerne, mens sidstnævnte sidder hjælpeløst fast i en religiøs sump, som ikke tillader individet (og da slet ikke kvinder) at rejse sig i fuld intellektuel og kropslig statur.

Asmaas tynde fernis af lækker pop-marxisme, var (heldigvis) langt fra nok til at skjule dette faktum.

Og hvad angår personligt mod, så vil jeg nok mene at Ayaans utrættelige kamp imod religionens sorte reaktion, har haft noget større omkostninger end Asmaas. Ayaan lever med livvagter, under konstante dødstrusler, mens Asmaa blot er løbet ind i nogle verbale øretæver.

Det siger også en hel del om beskaffenheden af de modstandere, de hver især er oppe imod: Ayaan vs reaktionen, og Asmaa vs moderniteten. Jeg ved godt hvem jeg hepper på...

'Nu er hun jo ikke blevet internationalt kendt for at være ”bekvemmelighedsflygtning”, men for at rette en meget markant kritik mod Islam, som den meget udbredt fortolkes og praktiseres.'

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4986418.stm

'Controversial Somali-born Dutch MP Ayaan Hirsi Ali has said she will resign after admitting she lied on her asylum application.

Ms Hirsi Ali said she would quit after the country's immigration minister withdrew her Dutch citizenship. '

jeg har ikke læst hendes fantastiske bøger, men når jeg siger at jeg ikke kan tage hende alvorligt er det af den simple grund at når hun har løjet om så mange ting, hvad andet har hun så ikke løjet om?, ergo er det ren gætteleg hvis man læste hendes bøger, at bedømme hvad der er sandt og hvad er løgn, det har intet med at skyde budbringeren hvis man ikke kan lide budskabet.

Denniz Bertelsen

Hirsi Ali siger:
"Man skulle have gjort det klart, at her tror vi på den individuelle frihed, lige adgang til uddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, homoseksuelles rettigheder, og så skulle man have lavet en kontrakt med folk, hvor de accepterede de værdier."

Hun får jo den vestlige verden, til at lyde utroligt homogen må man sige, ja jeg fristes næsten, til at stemple udsagnet som en multikulturel utopi. Hvad med alle vi indfødte? Skal vi underskrive selvsamme kontrakt for at gøre os fortjent til stemmeret og overførselsindkomster? Så vidt vides er den vestlige verden også fuld af både homofober og patriarkalske mænd (tænk bare på evangelisterne i USA) og en gang imellem kan vi herhjemme høre om familiefædre der tager deres eget, konens og børnenes liv, når ægteskabet pludseligt smuldrer, men det har jo intet med æresdrab at gøre, næ nej...

Fint for tilhængerne af Hirsi Ali, at hun leverer en historie om smerte i Islam (sand eller ej), men så synes jeg vi skal tildele samme autoritet til mennesker der har følt smerten ved andre ideologier på egen krop. Det kunne foreksempel være tortur-ofrene i Abu Ghraib, eller den palæstinensiske mand der fik slået sin familie ihjel og konfiskeret sit land af jødiske zionister.

Tænk på Norman Finkelstein, jøden der indædt har kritiseret Israels politik og peget på misbruget af Holocaust som grundlag for denne. Næ sådanne typer bliver stemplet som "selvhadende jøder".

Verden af fuld af modige mennesker, der tør stå frem og sige deres mening om totalitære og imperialistiske ideologier, men Hirsi Ali elskes for sin ukuelige opportunisme. Intet andet.

Hans Jørgen Lassen

Denniz skriver:

Hirsi Ali elskes for sin ukuelige opportunisme. Intet andet.

Den var sgu godt nok grov! Opportunisme! Når man som Hirsi Ali selv har lidt under den islamiske undertrykkelse.

Skam dig, Denniz!

Eller alternativt: begrund hvorfor hun skulle være opportunist.

PS. Er hun egentlig ikke også en ganske køn kvinde?

Svend W. Jensen

Denniz Göl Bertelsen,

Hirsi Ali: “Man skulle have gjort det klart, at her tror vi på den individuelle frihed, lige adgang til uddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, homoseksuelles rettigheder, og så skulle man have lavet en kontrakt med folk, hvor de accepterede de værdier.”

Denniz: ” Hvad med alle vi indfødte? Skal vi underskrive selvsamme kontrakt for at gøre os fortjent til stemmeret og overførselsindkomster?”.

Den kontrakt er indgået i og med dit medfødte statsborgerskab og fremgår af vores lovgivning og den er du forpligtet på. Hvis du bryder disse principper (vores lovgivning) begår du en ulovlig (kriminel strafbar) handling og det er såmænd alt, hvad Hirsi Ali vil sikre sig at tilflyttere med en anden kultur og religionsbaggrund også har forstået.

Denniz Bertelsen

Hans Jørgen Lassen:
Hirsi Ali fortæller dig og andre lige præcis hvad I gerne vil høre. Og hendes pointer blir pludseligt skudsikre, fordi hun har oplevet ondt på egen krop, og ingen synes at tage hensyn til den ekstreme generalisering af både det vestlige samfund (jvf. mit tidligere indlæg) og den muslimske verden.
Overfor nærværende avis giver hun udtryk for, at homoseksuelles rettigheder og ligestilling er vigtige emner for hende. Men som ansat i det yderst konservative American Enterprise Institute, har jeg svært ved at tro på, at hun til dagligt kæmper for homoseksuelles rettigheder i USA, hvor over en fjerdedel er evangelister. Dét er opportunisme.

Og når det så er kommet frem, at hun løj sig til statsborgerskab, så er jeg goså nødt til at kalde dig og andre tilhængere for opportunister. For hun var røget lynhurtigt ud af vagten, hvis ikke det var fordi, hun netop var kommet for at bekræfte os i alle vores fordomme. Det gælder også en dansk kontekst.

Svend W. Jensen
Jeg husker ikke min fødsel, men er temmelig sikker på at jeg ikke blev bedt om at skrive under på noget da jeg kom ud. Men måske tager jeg fejl?

Jeg synes det er en glimrende idé at lade tilflyttere og tilrejsende med anden "kultur" (herligt ord!) vide, hvilke værdier vi har i det danske samfund. Jeg havde med glædet sørget for, at få den nu afdøde polske præsidents signatur på en sådan kontrakt (ham der sagde, at spredning af homoseksualitet var en trussel mod menneske-racen).
Men skal vi så ikke også lige inkludere i kontrakt-teksten, at vi først sidste år fik ligestilling i vores ellers så demokratiske tronfølgelov? Og skal vi ikke også inkludere at der stadig er stor forskel på mandlige og kvindelige top-lønninger? Det ville være dejligt med sådan en brocuhre hvor vi kunne vise hvordan vi kriminaliserede alle der var imod ligestilling og homo-rettigheder i vores frihedselskende lille Danmark. (Jeg tænker mono-kulturel utopi)

Men Hr. Jensen vil måske insistere på, at det er den muslimske indvandring til Færøerne der har frembragt et så homofobisk miljø i den del af kongeriget?

Denniz Göl Bertelsen siger:
Og når det så er kommet frem, at hun løj sig til statsborgerskab,
--------------------------------
det er åbenbart ikke det eneste hun løj om, for efter hendes udsagn skjulte hun sig for sin familie i Holland, som var efter hende fordi hun var stukket af fra et arrangeret ægteskab, men der er vidner på at i den tid hvor hun skulle have været i 'skjul' for familien, var hun i kontakt med en tante som bor i Holland, og modtog post fra sin far, altså hvis hendes far havde hendes adresse, hvor meget fare var hun så i?, eftersom han som den ældste i familien skulle åbenbart have stået for at beordre drabet på hende?, det hænger ikke sammen.

Svend W. Jensen

Denniz Göl Bertelsen,

Ser først dit indlæg, der også er rettet til mig nu.

Det er præget af det, jeg kalder: Komplekset af omskrivninger, bortforklaringer og relativeringer, der har til formål at påvise, at der ingen forskel er.

Først det med samfundskontrakten. Heller ikke jeg har selvfølgelig nogen erindring om at have indgået en sådan, men det var en reference til den hyppigt anvendte term vedrørende det teoretiske grundlag for samfundsdannelse.

Det grundlag kan man selvfølgelig godt forkaste, men det ændre ikke noget ved det faktum, at enhver er nødt til at rette sig ind efter de love, der findes i det land, man opholder sig i. Og som skrevet tidligere til dig, det var det Hirsi Ali i alt sin enkelthed udtrykker i citat du fremdrog.

Så kan man spørge, skulle det virkeligt være nødvendigt?

Og der viser al erfaring med den relativt hurtige og omfattende tilvandring af indvandre med en væsentlig anderledes kulturel, religiøs og samfundsmæssig baggrund, at det er dét og det er dét, der ligger underforstået i dit Hirsi Ali citat og vel det, du harcelere over.

Og så til de dér håbløse relativeringer, du disker op med. Mener du ikke, at der er forskel på, om der i en lovgivning står, at man ikke må diskriminere på køn og seksuel orientering eller om der står, at man skal diskriminere på køn og seksuel orientering?

Denniz Bertelsen

Hvis jeg forsår dig ret Hr. Jensen, mener du altså, at vi KUN skal gøre det klart for homofober og kvindeundertrykkere fra "orienten", ofte kaldet muslimer, hvilke såkaldte friheds-værdier vi har i dette land? Er alt andet virkelig håbløse relativeringer?
Jeg synes det er nødvendige nuanceringer, men kan godt forstå dig, hvis du synes en sort/hvid verden er lettere at forholde sig til.

Min intention er ikke at påvise, at der ingen forskel er. Som halvt tyrker/halvt dansker er jeg ikke uvidende om forskellen på øst og vest, hvilket mit ophold i Mellemøsten det sidste års tid også har bekræftet.
Men jeg må reagere på det opportunistiske hykleri som mange præsenterer her og i den genrelle debat om "civilisationernes sammenstød". Det er til at brække sig over.

At tilskrive Islam æren for en homofobisk og kvindeundertrykkende holdning i vores tilvandreres "kultur" er simpelthen for tyndt (og ja, jeg erkender at Koranen er fuld af skræmmende volapyk, hvilket Det Gamle og Nye Testamente også er).
Da min far kom hertil som ikke-troende kommunistisk flygtning var han homofob. Hvad ændrede ham? Ikke at han læste Grundloven, men en hård indsats fra min mor der udvidede hans horisont og empati over for den "kulturelle anden" som han ikke havde stiftet bekendtskab med før.

Diskursen i dit og Hirsi Alis argument synes at være, at vi i Danmark og resten af den vestlige verden, entydigt går ind for homoseksuelles rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er bare så LANGT fra sandt. Og det er dét jeg påpeger med mine "håbløse relativeringer".

Nu har jeg læst artiklen på norsk her:

http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=35&tekstid=3514

Og især dette citat er værd at lægge mærke til:

"I Danmark er de religiøse privatskolene nær sagt hellige. Problemet nå er at muslimene danner privatskoler for barn. Dette har Hirsi Ali sagt rett ut til Danmarks statsminister; ”steng de muslimske skolene”. Men det kunne han da ikke gjøre, for det ville være i strid med Grunnloven. Ja, men så endre Grunnloven da, svarte Hirsi Ali. For hvorfor skal skattebetalerne finansiere skoler som ber barna vende samfunnet ryggen, som lærer dem opp til å diskriminere annerledestroende? Hvor er logikken?

- Hvad ville du sige til den danske statsminister, hvis han sad foran dig?

»Luk de muslimske skoler. Det har jeg sagt til ham før, og han svarede, at det kunne han ikke, da det ville være i strid med grundloven. Men så siger jeg, at man bør ændre grundloven. Den er ikke ligesom Koranen. Uddannelse er noget, staten står for, og gennem skolevæsenet kan muslimer uddannes til at blive danske borgere og at gøre sig fri af sine muslimske værdier. I de muslimske skoler ved vi, at de får en elendig uddannelse, som ikke vil hjælpe dem i fremtiden."

Her er det klart og tydeligt at hun intet aner om det danske samfund, om hvor svært det er i Danmark at ændre grundloven, og om at der aldeles ikke er tale om religiøse skoler, men om muslimske friskoler, jødiske friskoler, katolske friskoler og alle mulige andre friskoler af religiøst tilsnit, f.eks. Rudolf Steiner skolerne.

Hirsi Ali aner åbenbart ej heller, at der tilsyn på disse skoler, som sørger for, at undervisningen står mål med den undervisning, eleverne får i folkeskolen. (og hun er åbenbart også underlagt den illusion, at i Danmark er skolen en stats-skole?)

Hirsi Ali er åbenbart ej heller gjort bekendt med, at muslimske friskoler, i Danmark, faktisk får bedre resultater fagligt end nogle danske folkeskoler.
Og de lærer aldeles ikke at vende samfundet ryggen, men at blive gode danske samfunds-borgere...

Mht. indvandrere og stamme-tænkning (klan-tænkning), ja så kommer nogle indvandrere hertil med denne tænkning. Desværre for hende evner hun ej at skelne mellem indvandrere og flygtninge; langt de fleste somaliere i Danmark er flygtninge. De har altså ikke valgt at komme her; tilfældigheder er det ofte, som gør, at flygtninge netop ender i Danmark og ikke i USA. Norge eller Sverige.

Og grunden til at f.eks. børnene lærer at underkaste sig, er aldeles ikke Islam; det er at Faderen, dels faderen i Huset, dels Faderen i Staten, og dels Faderen i Himlen kræver det. Præcist som på Luthers tid....og stort set uændret indtil 1968-1978, hvor alt dette blev brudt ned.

Hovedproblemet er her igen ej Islam som religion betragtet, men at lavt-uddannede muslimer lytter efter hvad imamerne siger, mens højt-uddannede muslimer er i stand til at læse Koranen selv og tænke selvstændige tanker omkring denne bog - noget en vis Muhammed faktisk opfordrede til.

Og nej, muslimer har aldeles ikke adopteret den praksis (med at omskære kvinder). I Mellemøsten finder man den ikke blandt muslimer; ej heller hos de indiske muslimer m.fl. Kun hos muslimer i Afrika synes kvindelig omskæring at være udbredt; dette skyldes ikke islam, men er en før-islamisk skik. Hos oprindelige folk, af nogle kaldet natur-folk, findes denne skik også.

Ang. undertrykkelsen af kvinder, homoseksuelle mv. synes jeg, det er contradictio-in-terms, at hun er ansat hos The American Enterprise Institute, en meget konservativ tænkettank i USA. som jeg ikke lige ville forbinde med ligestilling af hverken homoseksuelle eller kvinder...

Og før man kan begynde at ændre sit værdi-system mentalt, skal man altså have overskud til det. Og det kan man først gøre, når ens basis overlevelse er relativt sikret, dvs. at man er sikker på at få mad hver dag, ikke få polio eller malaria....

Og er hun totalt blind for den folke-oplysende indsats som netop Vesten har gjort for afrikanske kvinder, gennem undervisning i brug af kondomer, pessarer mm. ude i bushen, ude i de afrikanske landsbyer....

Hans Jørgen Lassen

Karsten skriver:

mens højt-uddannede muslimer er i stand til at læse Koranen selv

At finde sin ideologi, religion, livsanskuelse i en ældgammel bog, skrevet i en anden tidsalder, en anden social sammenhæng kaldes på dansk:

FUNDAMENTALISME

Hirsi Ali's påstand er jo netop denne: at alle muslimer foretager kvindelig omskæring. Jeg ved, at kvindelig omskæring kun forekommer i (visse dele) af Afrika, og kun ude i bush'en, ude i klan-samfundene, hvor det netop er kvinderne, som står bag denne tradition. Og i Afrika forekommer kvindelig omskæring også hos kristne, hos animister (naturfolk), og hos muslimer. Og har intet med seksuel kontrol at gøre; det handler om at fjerne den del af kvinden, som gør, at hun ligner en mand - for at gøre hende mere kvindelig og feminin.
Og dermed tiltrækkende for en afrikansk mand...

For at ændre på dette, nytter det altså ikke at stå og sige 'du er dum' til den person, man gerne vil have til at ændre på en vane, grundlagt for flere hundrede år siden. Nej, man må begynde med at stille spørgsmål om dnene vane, dette ritual, og så langsomt overbevise kvinderne, og mændene om, at en kvinde er ligeså meget feminin, hvis ej mere, når hun har sin klitoris i behold.

I princippet (og jeg understreger i princippet) er der ingen forskel mellem denne afrikanske omskæring af klitoris og så unge danske (vestlige) pigers ønske om at fjerne hår på kønsdelene, om at lade de ydre og indre skamlæber operere mindre, eller om at få større bryster - altsammen sker nemlig også for at virke mere tiltrækkende på mænd. Og alle operationer har også en risisko.

I de konkrete tilfælde er der selvfølgelig den forskel, at i Afrika vælger moderen eller mormoderen, at pigen skal omskæres i 9-11 års alderen, mens de unge danske piger er 18-20 år, når de får lavet de ppågældende operationer. Og dermed må formodes at vide, hvad de går ind til; ofte gør de bare ikke...

Og jeg kan hævde, at der ikke er tale om religiøse skoler, fordi jeg ved det. Og fordi jeg ved, at der aldeles ikke kun er tale om et to dages besøg, men ofte om et flere dages besøg (end to dage). Jeg ved også, at visse muslimske friskoler er blevet lukket, dvs. har fået frataget dere stats-støtte; det smame har visse kristne friskoler fået. Netop fordi deres undervisning ikke stod mål med undervisningen i folkeskolen...

Min pointe med Koranen og de højt-uddannede var skam ikke fundamentalisme, men at de højt-uddannede muslimer qua deres uddannelse er i stand til at tænke selv. Og dermed også kritisk om det, de læser...