Læsetid: 4 min.

Barbapapa fylder rundt

I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
14. maj 2010

Barbapapa er stor og lyserød. Han er en ordentlig klump, der kan formes i alle retninger. Hvis man skal bruge en trillebør, så bliver han dét. Hvis man skal bruge en kuffert, så bliver han det. Sådan er det med hele Barbapapafamilien. Og de er blevet tordnende populære. Igen.

Det er ikke kun lyserød, men hele farvepaletten der bliver brugt, når Barbapapafamilien toner frem med Papa i spidsen. Barbamama er den sorte pæreformede, og de syv børn er i den danske version opkaldt efter den farve, deres figur er.

Hvad der startede med, at Barbapapa voksede op af jorden som en anden blomst, blev til en familie på ni. Om det er for at redde miljøet eller slippe tilfangetagne dyr fri, kan man regne med, at Barbapapa løser det hele.

Nu fylder fortællingen 40 år, og den rider på succesen af gamle genudgivelser og nye udgivelser, som bliver godkendt af opfinderne af Barbapapa, parret Annette Tison og Talus Taylor, der er bosiddende i Paris.

Pludselig popularitet

Grunden til den pludselige popularitet skal findes i forældrene, mener redaktør for Barbapapa-bøgerne på Politikens Forlag, Nana Baaner Klitgaard.

»Børnebogsmarkedet er konservativt. Barbapapa er blevet en klassiker, fordi der er gået en generation, siden de sidst blev læst. For dem, der var børn i 70'erne, kan det være fantastisk af opleve noget fra sin egen barndom og give det videre til sine børn. Man vil gerne have genkendelsen, fordi det er trygt og godt,« siger hun og fortæller, at det typisk er fra halvandet år til omkring seksårsalderen, at Barbapapa er interessant.

Lektor på Center for Børnelitteratur på DPU/AU Nina Christensen er enig i, at genkendelsen er en afgørende årsag for bøgernes succes, og hun mener ikke, at det er kvaliteten, der er bestemmende, men derimod at det var en af de eneste farvebøger mellem socialrealistiske grå bøger i 70'erne.

»På den tid, hvor nutidens forældre var børn, var en stor del af børnelitteraturen rent udtryksmæssigt gul-brune nuancer fra hverdagen i København og omegn. At Barbapapa er så farverig, gjorde, at den fremstod som noget mere munter end andre børnebøger. Derudover skiller den sig ud, fordi fortællingen ikke handler om, at Runes mor er smed, eller fortæller, hvordan vi skal ændre samfundet. Derimod er det en fantasiverden med en lille grad af morale,« mener hun.

Med 40 år på bagen ligner Barbapapa stadig sig selv, og mange af udgivelserne er også genudgivelser af gamle bøger.

Nana Baaner Klitgaard tror, børn tiltrækkes af farverne og de omformelige figurer. »For det meste har de en mission eller skal redde nogen. Og så kan de lave sig om og klare en hvilken som helst udfordring, de bliver stillet for. Derudover er de forskellige alle figurerne, så alle børn har én, de kan identificere sig med. Og så selvfølgelig farverne. De appellerer til små børn, og tit er tegningerne stærkere end teksten,« erfarer hun.

For opdragende

Nina Christensen kan godt se, at de omformelige figurer kan være tiltrækkende for børn, men synes, det er et problem, at Barbapapa bygger på gamle idealer.

»Når jeg læser og kigger på billederne i Barbapapa, er det som at se verden af i går. Det er hippier og et fantasiunivers blandet med små aktuelle emner. Derudover er de enormt didaktiske i deres opdragelsesfunktion.«

Det kunne være meget værre, mener den franske sociolog fra Syddansk Universitet Dominique Bouchet: »Fransk børnelitteratur er meget stærk og gør enormt meget ud af indlæring.«

Han synes, det er vigtigt at se Barbapapa som en ud af mange måder at lære på:

»De er enkle og tydelige, og det kan små børn godt lide. De ser søde og rare ud, og man bliver introduceret til en livsbekræftende verden. Alt kan lade sig gøre for dem, og det virker beroligende. Det er ikke specielt samfundskritisk, men pædagogisk. Selvfølgelig kan man se, hvilken tid den er fra. Verden består af mange forskellige subkulturer, men børn kan også godt lide at bevæge sig i forskellige verdener. Er H.C. Andersens eventyr så også forældede?« spørger han.

At Barbapapa har svært ved at ramme en moderne terminologi, er der flere, der mener. Det svenske magasin Brand gjorde for nylig tykt grin med Barbapapas kønsroller, og fremstillingen af far og mor. I en karikeret tegneserie baseret på Barbapapa, holdt i sort og hvid, stiller de spørgsmålstegn ved, hvordan det kan være, at Barbapapa er en stor lyserød klump, mens Barbamama ligner en sort pære? Svaret er enkelt for dem. Barbapapa er europæisk sexturist, som bedst kan lide damer, der, ligesom hans kaffe, er sorte og importered.

Måske en joke af grovere karakter, men Barbamama befinder sig i hvert fald godt i køkkenet, hvor hun i den seneste bog, En dag med Barbapapa, bedst kan lide at lave mad til alle sine børn. Barbapigerne er optaget af skønhed og sig selv, mens drengene er stærke og kloge.

Lektor Nina Christensen mener, det er tydeligt at se, at der er tale om gamle udgivelser, som ikke er i trit med, hvordan samfundet ser ud i dag.

»At genudgive dem er på linje med at udgive Jan-bøgerne og andre klassiske drenge- og pigebøger. Barbapapa er fra 70'erne, og det skinner igennem måden, bøgerne behandler et tema som miljøproblemer på. Man kan nærmest kalde dem historiske bøger. Jeg ville ønske, at man brugte samme energi på de nye børnebøger,« siger hun.

En dag med Barbapapa. Politikens Børnebøger. Udkommer 18. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu