Læsetid: 9 min.

Bogbranchen kæmper om de kriminelle

Peter Lundin, Jørn 'Jønke' Nielsen, Stein Bagger og Brian Sandberg. De danske forlagshuse kappes om at udgive biografier om mordere og andre kriminelle. Og bøgerne sælger. På tirsdag er det 'jetsetrockeren' Brian Sandbergs tur til at fortælle om sit liv i underverdenen. Men er forlagene med til legitimere kriminel adfærd, eller er det i offentlighedens interesse at kende rockeres, morderes og storsvindleres baggrund?
Peter Lundin, Jørn 'Jønke' Nielsen, Stein Bagger og Brian Sandberg. De danske forlagshuse kappes om at udgive biografier om mordere og andre kriminelle. Og bøgerne sælger. På tirsdag er det 'jetsetrockeren' Brian Sandbergs tur til at fortælle om sit liv i underverdenen
7. maj 2010

Det sker, at folk bliver syge eller på anden måde forhindret, når de skal interviewes. Men at årsagen til aflysningen er, at interviewpersonen er blevet anholdt, hører ikke til de almindelige grunde. Paradoksalt nok var det netop det, der skete, da Information var blevet lovet en kommentar fra den bogaktuelle rocker Brian Sandberg tirsdag eftermiddag. Få timer forinden var den kendte jetsetrocker blevet anholdt og siget for drabsforsøg af Københavns politi, derfor fik han ikke mulighed for at svare på Informations spørgsmål om, hvorvidt hans stjernestatus sender de forkerte signaler til unge mennesker, og på, hvorfor hans liv er så interessant, at vi skal læse om det i biografien Gangster, der udkommer på tirsdag. Men i stedet for interview i aviser og på tv kommer Sandberg til at fejre udgivelsen af sin biografi, som Ekstra Bladets Forlag udsender nu på tirsdag.

Biografien om den kriminelle Brian Sandberg er ikke enestående på det danske bogmarked. Sidste år udkom Peter Lundins biografi En morders bekendelser,og Sandbergs rockerkollega Jørn Jønke Nielsen har tidligere skrevet selvbiografien Jønke. Mit liv, om dengang han var på flugt fra politiet efter at have myrdet en anden rocker.

Forfatter og kritiker Jette Hansen, der har beskrevet vores nutid som »psykopaternes tidsalder«, mener, man bør gøre sig mange overvejelser, før man udgiver en bog, der anerkender kriminelle.

»Det er sket et moralsk skred, som gør Brian Sandberg til en helt. Det er tegn på en dyb mangel af refleksion. Mange læsere vil ikke kunne gennemskue, om den er kritisk eller ej, og man kan ikke gå ud fra, at læserne har den i baghovedet,« siger hun og fortsætter: »Utroligt meget afgøres jo i selve fremstillingen, de redaktionelle tanker bag og i, hvordan personen og personens historie præsenteres. Er det for eksempel for at skildre den sociale arvs betydning, eller afdække, hvorledes psykisk afvigelse udtrykker sig i et menneske, kan det jo være interessant nok.«

JP/Politikens Hus (som Ekstra Bladets Forlag er en del af,red.) udgiver Brian Sandbergs bog, og ifølge udviklingschef Kim Hundevadt er der to grunde til, at det er interessant at læse en biografi om Sandberg. For det første har Sandberg spillet en væsentlig rolle i den københavnske bandekrig og i oprettelsen af AK81. For det andet var han involveret i en af nyere tids største erhvervsskandaler nemlig den om Stein Bagger. Hundevadt mener, at offentligheden har en interesse i at få at vide, hvordan en mand som Brian Sandberg udvikler sig til at blive en hårdkogt kriminel:

»Det er en verden, som på én gang kan være fascinerende og frastødende, og som fungerer efter sine helt egne spilleregler. Det er interessant at få et indblik i en underverden, som ellers er lukket for almindelige danskere. Hvordan bliver man dansk gangster?« spørger han. Han ser ikke noget problem i, at grunden til, at Sandberg er interessant, skyldes hans kriminelle levevej.

Identifikation

Claus Clausen, forlægger og indehaver af Tiderne Skifter, som i sin tid udgav Jønke. Mit liv,mener, at der er forskel på, hvad man bør udgive. Han ville aldrig udgive en biografi om Peter Lundin. »Jeg tager ikke stilling til personen, men teksten og de informationer, den tilbyder en læser. Man kan ikke sammenligne en massemorder med en rocker. Jeg vil aldrig udgive sådan en bog. Jønke har et talent for at skrive. Om man kan lide den verden, han bevæger sig rundt i, er så et andet spørgsmål, men han er ikke ubegavet, han har humor og skriver godt,« siger Claus Clausen.

Den tendens er farlig, mener Jette Hansen, som har svært ved at se forskellen.

»Rockeren, voldsmanden, den kriminelle, rummer åbenbart en fascinationskraft. Måske er de endda identifikationsfigurer. De udtrykker noget, som mange mennesker i dag føler, at de har brug for at forbinde sig med for at klare sig i samfundet: normløshed, hæmningsløshed, hensynsløshed, fravær af skyldfølelser og den særlige handlekraft, der kommer af evnen til uhæmmet forfølgelse af egne egoistiske behov,« siger hun.

Biografien om Sandberg er skrevet af journalist Henrik Madsen og fortæller Brian Sandbergs historie fra hans opvækst til hans liv som jetsetrocker i den kriminelle verden og i mediernes rampelys. Ekstra Bladets Forlag siger, at journalisten er med til at give biografien en kritisk vinkel.

Selv om det ikke er Sandberg selv, der har skrevet bogen, var det dog meningen, at han skulle stå for promoveringen af bogen, blandt andet ved at optræde i morgen- og aften-tv. Efter Sandbergs anholdelse blev han onsdag varetægtsfængslet til 31. maj, men rollen i medierne var tiltænkt ham.

Den plads drømmer mange andre om, og når en som Sandberg kommer til at udfylde den, kan det rykke ved grænserne for, hvordan man opnår berømmelse, mener Jette Hansen:

»Der kommer til at mangle en kritisk distance. Han får lov til at betræde en meget attraktiv platform, som i stigende grad er et billede på, hvordan man skaber sig en tiltrækkende identitet. For mange unge handler det om synlighed i medierne. Det er det højeste, man kan opnå, og der er mange, der drømmer om at sidde i den stol.«

Hun mener, at det er en tendens, som præger mediebilledet, »Det er sammen med en masse andre træk i tiden med til at legitimere den hæmningsløse måde at opføre sig på, hvor man tillader at bruge hinanden som brikker i et spil. I stedet for at tage afstand, begynder vi mere og mere at acceptere den opførsel,« siger Jette Hansen.

Jønke har også grænser

En kommentar fra Sandberg er selvsagt ikke længere mulig, men Jørn Jønke Nielsen pointerer, at det er den samme diskussion, som opstår hver gang, der udkommer en biografi om eller af en kriminel.

»Alternativet er, at de, der har været i fængsel eller stadig er det, ikke må udgive biografier. At de bliver forbudt, er vel ikke en verden, vi vil hen til?,« siger han.

Jørn Jønke Nielsens egen biografi er solgt i over 150.000 eksemplarer, og han tror, at grunden til det store salgstal handler om fascinationen af det ægte.

»Det er en spændende verden, hvor man lever på en anden måde. Der er sikkert mange mennesker, som har en lidt kedelig hverdag, og så tyr de til sådan noget. Det er jo det ægte, som er oppe i tiden. Tænk bare på realityshows,« siger han.

Selv har han en grænse for, hvad han vil læse: »Generelt kan jeg godt lide at læse biografier, men der findes nogle personer, hvis biografier, jeg ikke synes, man bør udgive. Det har noget med min samvittighed at gøre,« fortæller han, men vil ikke pege på nogle specifikke eksempler.

Sandbergs livsstil er allerede blevet overvåget og fremvist i danske medier. I foråret blev hans lejlighed kulisse i TV3s kendisprogram Til middag hos ..., hvor ekskæresten Kira Eggers optrådte og i den forbindelse havde lånt den ekstravagante bolig. Sandberg er ifølge forlagets pressemeddelelse, hvad man kalder en jetsetrocker.

»Sandberg er bare et medlem af Hells Angels, selv om han er blevet lidt kendisrocker. Vi har ikke noget imod det,« siger Jørn Jønke Nielsen, men erkender, at en bog som denne måske kan tiltrække nogle unge.

»Der er sikkert nogen, som synes, det er blæret, og som vil tættere på os, men i det store hele tror jeg ikke, at det har nogen indflydelse,« siger han.

Biografien som genre er spændende og personlig, men rummer også en vis problematik i forhold til den endelige sandhed, siger lektor på Institut for litteratur, kultur og medier fra Syddansk Universitetscenter Jon Helt Haarder: »Der noget paradoksalt i den status, biografien har. At man forestiller sig, at sandheden om et menneske er nogle facts holdt sammen af et skelet, der typisk er lånt fra romangenren. Som læser kan vi godt se, at det er tilrettelagt, men samtidig får vi et kick ud af, at det er virkelighed, så det er meget tvetydigt,« siger han og fortsætter.

»I forbindelse med biografier er der en tendens til, at vi enten er for ukritiske eller anser sandheden som totalt konstrueret, hvor man bare kan lyve. Virkeligheden ligger for mig at se et sted midt imellem. En biografi er hverken ren fiktion eller den objektive sandhed. Helt grundlæggende kan man spørge sig selv, om et menneskeliv altid er en historie, eller om det bliver lavet til en historie, for eksempel når vi fortæller vores livshistorie, eller der bliver skrevet en biografi. De gode spørgsmål til en biografi er: Hvordan bliver dette liv fortalt, til hvem og hvorfor?« siger han.

Claus Clausen er enig i, at biografien ikke er en garanti for sandhed,

»Jeg tror, at alle biografier er fiktion. Så er der nogen, som bliver til romaner, og andre, der udgives som biografier. Det er klart, at den objektive vinkel ikke findes,« siger Clausen, der som nævnt selv har udgivet Jønkes biografi.

»Man kan tage stilling til, om det er fiktion eller faktion, hvor meget der er dækning for, og hvor meget der er sandhed i Jønkes selv- biografi, men det er klart, at alle bøger er skrevet fra et point of view. Mit liver Jønkes egen fortælling, ikke en objektiv, verificerbar sandhed.«

Forlagenes ansvar

Jønkes selvbiografi udkom samtidig med, at Jønke gik under jorden efter at have myrdet Makrellen, som var leder af den rivaliserende rockerklub Bullshit. Det var i 1985. Claus Clausen siger om den beslutning.

»Jeg kendte ikke særlig meget til Hells Angels dengang. Jeg fik 900 håndskrevne sider, og så tænkte jeg, at det var mere spændende at høre det fra manden selv end fra Ekstra Bladets journalister.«

Om forlagene har et ansvar, er der delte meninger om. Gyldendals litterære direktør Johannes Riis siger: »En bog som Sandbergs biografi vil aldrig blive udgivet i mit regi,« men derudover har han ingen kommentarer.

Lidt mere meddelsom var han dog i forbindelse med udgivelsen af Peter Lundins biografi, hvor han til Kristeligt Dagblad sagde: »Jeg ville aldrig antage eller sætte Gyldendal til at lave publicity for sådan en bog. Når man antager en bog til udgivelse, behøver man selvfølgelig ikke nødvendigvis at være enig i indholdet, men man skal kunne stå inde for den. Jeg vil nødig blande mig i, hvad mine kolleger udgiver, men for mig går der en etisk grænse ved en bog som denne.«

Redaktionschef på Lindhardt og Ringhof Jeppe Markers vil ikke på forhånd afvise Brian Sandbergs bog, men har svært ved at forestille sig, at den rummer de store erkendelser: »Jeg har ikke læst bogen, men tror desværre, at man kan forvente sig lynfabrikeret sensationsjournalistik af værste skuffe, og jeg er temmelig sikker på, at HAs presseafdeling har godkendt den. At offentligheden har en interesse i ham, kan jeg sagtens se, men det betyder desværre ikke, at det er en god bog, og det betyder heller ikke, at man som forlag bør udgive den.«

Efter hans mening bør biografier af denne slags indeholde en form for anger. Han vil ikke kategorisk afvise, at Lindhardt og Ringhof i fremtiden udgiver biografier af kriminelle.

»Det er ikke nødvendigvis dårlige eller uinteressante bøger, men spørgsmålet er, om man som forlægger vil give dem taletid. Det synes jeg kun, man bør gøre, hvis de konfronterer sig selv med deres kriminelle handlinger og påtager sig et ansvar for det, de har gjort. Altså hvis de kommer med nogle erkendelser, og i det hele taget har lært noget af deres liv, som læseren kan bruge til noget. Så kan det kan være relevant,« siger han.

Så ifølge Jeppe Markers har forlagene et form for ansvar i forhold til, hvad de udgiver.

»Selvfølgelig har vi et publicistisk ansvar. At løbe fra det og udgive hvad som helst i håb om at tjene penge er en sport for slapsvanse,« mener han.

Han har desuden den holdning, at den gode historie er ved at blive overtaget af sensationjournalister. »Der er en tendens til, at der kommer flere journalistisk tænkende mennesker ind i forlagsbranchen. De tænker den gode historie som sensations- og skandalehistorier. For mig at se resulterer det ikke nødvendigvis i gode bøger. Og det bør alle forlag tænke over og tage ansvar for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu