Arkiktekten Sverre Fehns indstilling var, at ligesom natur og arkitektur skal møde hinanden i et præcist forhold (og vi taler her om relativt små bygninger i storladne norske landskaber), så kan bygningshistorien kun imødekommes med moderne modspil.
Ud fra de to doktriner lykkedes det ham at skabe anlæg, der i hvert enkelt tilfælde udtrykker opgavens egenart respektfuldt, men uden forudfattet stiltvang eller formelle bindinger.
Sverre Fehn er bedst (eller måske kun) kendt i Danmark for sit kuldsejlede projekt til en udvidelse af Det Kgl. Teater, Fuglen på Kgs. Nytorv, 1996. Men i Norge har han bygget mange fine huse mellem 1955 og 2009, hvor han døde, 84 år gammel.
Og har man været på biennale i Venedig, glemmer man ikke hans norske pavillon. Det er en løftet konstruktion af høje hvide betonlameller, som fra 1960 har ladet Giardinoens træer vokse op imellem sig, og si det stærke sollys til mere nordiske valører.
Kommende weekend inklusive er der udstilling af hans arbejder i Meldahls Smedie på Holmen. Med store tydelige skitser, fotos og modeller af de rumligt komplekse huse, ganske vist fremstillet efterfølgende af norske arkitektstuderende, men endnu medens Sverre Fehn selv var på færde og i live.
Der er også en video og et foto af mesteren selv i gang med trækul og væghøjt maskinpapir på den beskedne tegnestue - aldrig mere end seks medarbejdere og to opgaver om året.
Showet er en udflugt værd. Et hop over vandet fra Nyhavn.
Forretning
Lige over for Tivoli ligger Dansk Design Center, og dér kan man igennem turistsæsonen se et fremtidsrettet signalement af dansk design efter årtusindskiftet. Eller rettere sagt: DDC's signalement af design som virksomhedsparameter.
Ikke at andre vinkler end forretningssynspunkterne overses på udstillingen. Begreber som ærlighed, ansvarlighed, æstetik, form og holdbarhed er listet op på væggen som stikord. Men det er ideen om samarbejde mellem designer og virksomhed, der har det store ord.
Forskellige plancher og interviews fremstiller nyere eksempler på virksomhedsflow, re-design og brugerorientering. Blandt andet på Lego, uden at man egentlig bliver meget klogere af diagrammerne og den aktuelle hokuspokus - en slags værktøjskasse (som det hedder nu til dags), der med designens analytiske tankegang har reorganiseret virksomhedens samlede strategi og logistik.
Dansk Design Center satser på den slags kompetencer, men det er kommet til at gå ud over den nye udstilling som fængende henvendelse. Der er stole, klapcykel og Royal Copenhagen, Metroselskab, formkultiverede lamper og videoskærme med designudtalelser af både Nikolaj Hübbe, Brian Mikkelsen og Adrian Hughes. Men der mangler slagnumre og synlige genstande, som kan fange den interesserede turist eller herboende udstillingsgæst.
(Fra i dag, onsdag ny- og genåbnes i husets kælder en oversigtlig samling af dansk design, 1945 til 2010. Denmark by Design hedder den og viser udviklingen fra klassikerne til nyere eksempler.)
Filosofi
Informationscentret Danish Crafts stillede - forud for forårets designuge i Milano for et par uger siden - udfordrende opgaver til udvalgte formgivere og kunsthåndværkere, som eksempler på dansk Mindcraft.
Margrethe Odgaard bød på kæmpe damaskservietter med neonfarvede kanter i foldede skulpturopsætninger. Astrid Krogh (der før har vist både stomitrusser og solfangergardiner på Dansk Design Center) optrådte i Italien med et vægur af lysrør. Og Mathias Bengtsson deltog med en zebrastribet stol af computerskåret genbrugspapir.
Men hvorfor skal det danske publikum ikke efterfølgende have fornøjelse af de sprælske objekter fra Milano-showet - for eksempel på '10+ Design Forecast' bag glasruderne på H.C. Andersens Boulevard?
DDC var selv til stede i Milano med eksempler fra sidste års Design Week i København. Og dem var der trods alt mere fremtid i, end de nuværende ikoner og systemer på 10+.
Danish Crafts henhører under Kulturministeriet og DDC under Økonomi- og Erhvervsministeriet, - men det kan da ikke være endegyldig forklaring på de to flagskibes generelt meget forskellige optræden? Alvor og sjov burde vandre til hobe.
På DDC-udstillingen 10+ lige nu er der også kun to eksempler på præmieret INDEX:09 Award. Men i betragtning af, hvor vigtig institutionen er for dansk designs udenlandske renomme, kunne det have været interessant at se lidt mere af søsterselskabets aktiviteter.
INDEX hører nemlig under DDC. Også selv om DDC's leder Christian Scherfig ikke længere selv optræder i den nye INDEX-bestyrelse. Det gør til gengæld blandt andre den afgåede rektor for Danmarks Designskole, Peter Bysted.
Rundtosset? Så tænk i stedet på, at den kommende, ugennemtænkte og kulturministerielt bestemte fusion med Kunstakademiets Arkitektskole vækker så voldsomme følelser, at det, paradoksalt nok, ifølge teoriprofessoren på Holmen nu nærmest skal være forbudt for en designer at læse socio-filosofiske traktater.
Også selv om det netop er dét, den tvungne fornyelse af Designskolen er gået ud på i de sidste 10 år. Formentlig til alvorlig skade for skolens værkstedstradition, men forhåbentlig til gavn for de studerendes kommercielle eller sociale forståelse, og for udvekslingen med andre, f.eks. udenlandske læreanstalter.
Arkitekt Sverre Fehn. Arkitektskolen Holmen, til 16.5.10 Katalogbog kr. 100, 150 s. ill.
10+ Design Forecast. Dansk Design Center, til 31.10.10 (og Denmark by Design til maj 2013)
Danish Crafts, Mindcraft 10. Katalog fra udstilling afholdt i Milano 14.-18.4.10.
