Læsetid: 4 min.

En fair oversætter

Selv om Det Kongelige Teaters opsætning af musicalen 'My Fair Lady' har fået mange ukvemsord med på vejen, har nyoversættelsen af teksten fået meget ros. Det er dramatikeren Kasper Hoff, der har lagt ordene i munden på den unge blomsterpige Eliza og den ældre professor Higgins. Særlig Elizas kreative sprogblomster vækker begejstring: 'Så fik pigen lige en anden lyd'
11. maj 2010

Dramatikeren Kasper Hoff må være det nærmeste man kommer en sprogprofessor udi fortalelser og misforståede ordsprog. I hverfald giver han talesprogets faste vendinger fuld skrue og freestyler over forskellige jargoner i sin oversættelse af dialogen i musicalklassikeren My Fair Lady. Her har Hoff skullet opfinde et særligt sprog til figuren Eliza, hvor tonen både skulle signalere ungdom og dårlig dannelse uden at gøre brug af en specifikt dialekt:

»Hendes sprog skulle moderniseres, så hun ikke bare havde flade a'er og en parodi på et arbejdersprog, som slet ikke findes mere. Det er noget andet i dag, der gør, at man synes, folk har et dårligt sprog.«

I stykket gennemgår den unge blomsterpige Eliza en sproglig skoling med hjælp fra Higgins, professor i fonetik. Higgins ændrer hendes manerer og verbale verderstyggeligheder og transformerer hende til en rigtig lady. Da Kasper Hoff af Det Kongelige Teater blev spurgt, om han ville lave en nyoversættelse af My fair Lady i en nutidig version, vidste han godt, at det ville blive en særlig arbejdsopgave. Han skulle stå for dialogen, mens oversætter Karen Hoffman tog sig af sangene. For Hoff blev oversættelsen et studie i sproglige facetter:

»Min opgave gik ikke ud på at ramme en bestemt sociolekt, som det så fint hedder. Jeg ville ikke ramme en præcis dialekt fra Vesterbro, Ishøj eller Sydhavnen, eller hvor det nu kunne være. Jeg ville lave et sprog, som var lidt sit eget, men som alligevel var genkendeligt som et moderne ungdomssprog.«

Han er glad for, at folk siger, at 'ja, det er jo sådan man taler', for det betyder, at illusionen på scenen virker. Selv mener Kasper Hoff ikke, det er sandsynligt, at man kan finde en virkelighedens Eliza, der har et talesprog med så store sproglige finurligheder.

Da han begyndte på oversættelsen kørte satireprogrammet Piger på prøveløsladelse med karaktererne Karina og Winnie på DR2, og her lod han sig inspirere:

»De kørte virkelig et hardcore skodsprog. Jeg har lånt det element fra dem med at tale forkert eller tilfældigt, på en måde som er sjov i forhold til den sammenhæng det indgår i.«

'Tilbud og efterspørgsel'

Kasper Hoff begyndte derfor at samle fortalelser op, når han hørte dem:

»Da jeg først begyndte, havde jeg mange venner, der var leveringsdygtige i sproglige forviklinger. Det blev en hel sport for dem«, siger han og tilføjer et eksempel med et grin: »Det er et spørgsmål om tilbud og efterspørgsel«.

Da han afleverede oversættelsen af manuskriptet, havde han lavet en ekstra bi-lagsliste med forslag til sprogfejl, som man kunne putte ind, hvis de skulle vise sig at mangle undervejs i prøveforløbet.

Oversættelsen tog cirka et halvt år at lave og var et arbejde, der krævede mange møder og mange rettelser. Operachef Kasper Holten har instrueret stykket, og han havde en overordnet idé om, hvordan My Fair Lady i en moderne version skulle sættes op. Selv om Kasper Hoff har haft stor betydning i forhold til stykkets tekst, har han haft en meget tilbagetrukket rolle i forhold til produktionen af den:

»Jeg har forsøgt at ramme den tone og den stil, som Kasper Holten gerne ville have, men jeg har ikke siddet med under prøverne. Dér var min arbejdsopgave afsluttet.«

You, De og Du

Og arbejdsopgaven har blandt andet være at bygge de dramatiske figurer op sprogligt, så man gennem deres replikker kan se, hvordan de udvikler sig.

»Gennem stykket har Eliza jo nogle op og nedture, hvor det er meget små markører og detaljer, der afslører hende. Det betyder, at publikum får en bestemt oplevelse af situationen.«

Som eksempel fortæller Kasper Hoff, at hans manuskript er den første danske udgave, hvor karaktererne skifter mellem at være dus og Des. Han har valgt at lade Eliza være dus med alle, mens professor Higgins, der er sprogmand, er Des med folk:

»Higgins prøver at lære hende også at blive det, for sådan taler en pæn dame. Det er først, når man bliver intim med hinanden, at man kan være dus. På et tidspunkt bliver Eliza og Higgins dus, men når Eliza siden bliver sur på ham og vil straffe ham, tiltaler hun ham med De igen.«

Med tiltaleformen som et enkelt og effektivt virkemiddel, kan man både demonstrere den sproglige bevidsthed, der udvikles hos Eliza og samtidig vise det psykologiske spil, der udfolder sig mellem hende og sprogprofessoren. Her kan det danske sprog noget særlig i forhold til det engelske forlæg, hvor både du og De udtales 'you':

»De steder, hvor det er sjovest at oversætte, er der, hvor det danske sprog kan give teksten noget ekstra«, siger Kasper Hoff, der trods den formelle tiltaleform ikke har sparet på alment udannede eder som 'fuck og fucking.

Formodentligt er det også svært at få et 'fuck you, Mr. Higgins' til at fungere i den høflige form: 'Fuck Dem, Mr Higgins.'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu