Læsetid 7 min.

Fejring af gaden i gaden

Det, der startede som en subkulturel og undergrundslignende festival, har gennem årene udviklet sig til et større foretagende. Gadefestivalen Distortion er med til at nytænke det byrum, vi lever og ånder i. Men først og fremmest er det bare sjovt at feste udenfor
Det er en hyldest til byrummet, når festivalen Distortion rammer de københavnske gader og stræder i næste uge. Der er i de seneste 10 år, festivalen har eksisteret, sket et skifte i den måde, vi ser byrummet på. For 10 år siden brugte man ikke begreber som byrum.

Det er en hyldest til byrummet, når festivalen Distortion rammer de københavnske gader og stræder i næste uge. Der er i de seneste 10 år, festivalen har eksisteret, sket et skifte i den måde, vi ser byrummet på. For 10 år siden brugte man ikke begreber som byrum.

Peter Erichsen
27. maj 2010

Det er en hyldest til byrummet, når festivalen Distortion rammer de københavnske gader og stræder i næste uge. Det er mere populært end nogensinde at være udenfor.

Derfor er Nørrebrogade på torsdag lukket hele aftenen fra søerne og frem til Fælledvej. Fredag gælder det Istedgade fra Enghave Plads til Oehlenschlægersgade. Og det er ikke på grund af et større vejarbejde eller en protestdemonstration, men derimod fordi der skal festes. Distortion er en fem dage lang fest-festival, som dag for dag rykker fra én bydel til den næste. Festivalen har 10 års jubilæum og er gået fra 400 gæster til 40.000 sidste år - og i år forventer arrangørerne deltagerrekord. Ambitionen er at lave den største og den vildeste fest.

Arrangør og opstartsmand af Distortion Thomas Fleurquin er begejstret for, at det kan lade sig gøre at lukke gaderne og forklarer, at det kun er muligt, fordi politiet og Københavns Kommune er yderst samarbejdsvillige: »I København er der helt unikke muligheder for gadefesten. Det gælder både befolkningen, kulturen og administrationen, for i mange andre udenlandske storbyer vil man slet ikke få tilladelse til at gøre det, vi gør. Kommunen og politiet stoler på os, så de er hjælpsomme - jeg tror faktisk også, at de synes, det er sjovt,« fortæller han.

Årets Distortion åbner traditionen tro i Studiestræde, hvor gaden og de omkringliggende gader bliver fyldt med musik, kunst og masser af festglade mennesker. Hvad der startede som en subkulturel og undergrundslignende festival har gennem årene udviklet sig til et større foretagende.

»Vi har aldrig kaldt os for undergrund. Jeg er bare kulturnørd, som synes, det er sjovt at lave fester. Vi prøver ikke at være kulturelle, men gør det, der er sjovt for sjovhedens skyld og for at hylde byen. Distortion giver et godt billede af samtidskøbenhavn, fordi vi bruger dem, der skaber noget nyt. Dem, der har krudt i røven. Det handler ikke om de rigtige og de smarte, men om dem, der laver sjove ting. Det er jo en hyldest til byen,« siger Thomas Fleurquin.

Fest for alle

Det er ikke kun Distortion, som succesfuldt bruger pladsen mellem husene i byen. Kreativiteten er for alvor rykket udenfor i de senere år. Byforskere ser en voksende tendens til, at byerne er blevet opmærksomme på at gøre udendørs arealer attraktive. Lektor på Moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet, Henrik Reeh, forsker i byrum og mener, at tendensen til at rykke udenfor hænger sammen med en ændret holdning til byen:

»Byrummet er ikke bare for dem, der bor i nærheden, men for alle - dem der kommer forbi eller bevidst rykker rundt i byen. Distortion har et migrantaspekt, hvor man rykker rundt. Det er ikke gadefest for dem, der bor i gaden, men for folk som har hørt om den og møder op,« siger han og mener, at der er to forklaringer på succesen:

»Der er tale om et mentalitetsskifte, hvor kommunen støtter projekter som Distortion for at vise, at byens rum og kultur hænger sammen. Det handler ikke om skulpturen, men hvordan man sidder på den - hvis der overhovedet er en. Menneskemasserne kan være skulpturen, så det skyldes ikke kun de alternative kræfter blandt de unge, men også hvordan man ser branding af byen på,« vurderer han.

Det er arkitekt Jan Gehl enig i. Han har beskæftiget sig med byrummet i 50 år og har netop udgivet bogen Byer for mennesker. Han mener, at arrangementer som disse er med til at tætne borgernes opfattelse af at bo i byen: »At der sker noget i byen i dag er vigtigt, fordi man ikke rigtig behøver at bruge byrummet. Hvis man kigger på bylivet, så handler det om fornøjelser, rekreation, oplevelser, kreativitet og kultur. I virkeligheden er der meget få mennesker, der er nødt til at være i byen - det er et valg, de træffer,« siger han.

Fra 10 til 88 fester

Distortion er opbygget på den måde, at der i den givne bydel bliver holdt adskillige små fester af personer med tilknytning til netop det sted. I år er der knap 100 fester, som alle er arrangeret af forskellige mennesker. Konceptet er det samme som de forrige år - nu er der bare flere fester: »For fem år siden holdt vi 10 fester, nu holder vi 88. Så succesen bliver ikke brugt til at udvande det ved at lave en stor fest i Forum eller sådan noget. Vi holder os stadig til de små fester - der bliver bare flere af dem,« forklarer arrangøren.

Festivalen byder både på udendørs og indendørs fester, men det er festerne under fri himmel, som for alvor tiltrækker publikum.

For Fleurquin har der været to årsager til, at han startede med at holde Distortion udenfor: »For det første er det kedeligere at feste på en klub. Der er vagter, det er dyrere at drikke, og det er sjovere at feste, når man føler sig helt fri. For det andet, så var motivationen ikke at tjene penge, men at holde den vildeste fest. Vi har altid været interesserede i at holde den sjoveste, vildeste fest - og så har vi brugt det, der var tilgængeligt. Det har været busser, både og improviserede fester,« forklarer han om, hvordan festivalen opstod.

Og det er blevet voldsomt populært at gå udendørs, når det bliver lunere i vejret. Mange gader holder sommeren igennem gadefester, hvor ikke bare gadens beboere bliver inviteret, men hvor resten af København også er velkommen.

For Fleurquin at se har det spredt sig, fordi man kan se, at det virker: »Det er ikke noget, vi har opfundet, men vi har brugt gadefesten, og det er blevet en del af vores identitet, og det er noget, som fungerer. Folk er vilde med det,« vurderer han. Han mener, at friheden ved gaden og åbenheden gør det attraktivt: »Gaden er på en eller anden måde meget demokratisk. Det er en Robin Hood-ånd, som betyder, at alle kan være med,« siger han.

'Vi smadrer det hele'

Hvis man kigger historisk på byrummet, har det gennem de seneste 10 år udviklet sig meget: »Byrummet er blevet et politikområde. For 10 år siden brugte man ikke begreber som byrum, men efter Realdania (en fond for det byggede miljø, red.) lavede en kampagne i 2002, som hed Bedre byrum, blev det til et politikområde. Her kunne kommunerne søge medfinansiering af ting, de ville lave, for at forbedre byens rum. Og det satte gang i en udvikling, som ikke bare handlede om store repræsentative byrum som Rådhuspladsen, men også multiskaterområder og parkeringspladser,« fortæller lektor Henrik Reeh. Han mener, at det har medført en interesse for byrum, der skal bruges i hverdagen, og som henvender sig bredt.

Jan Gehl har gennem mange år arbejdet med byrum i et teoretisk perspektiv og betegner den strømning, hvor folk i dag færdes på gaden, for fritidssamfundets byliv: »Det er et socialt fundament i en verden, der bliver mere og mere privatiseret, og hvor alt kan klares hjemmefra. Byrummet bliver det sted, hvor man kan være sammen til f.eks. en begivenhed.« Han forklarer, at der er blevet mere plads i byrummet, hvilket også har medført en markant stigning i begivenheder, der foregår udenfor: »Det er ikke blot en forøgelse af mennesker i byen, men også af arrangementer i byrummet. Der er især i sommermånederne og ved jul, at der foregår meget. Bogen Det nye byliv (fra 2006, red.) tager de 11 største tilbagevendende begivenheder i København og ser på, hvornår de startede. Over halvdelen er fra efter 2000, og det viser bare, at der sker rigtig meget i byrummet i disse år,« siger han.

Thomas Fleurquins forklaring på den massive succes skal dog findes et andet sted. Han mener, det vigtigste er at have det sjovt og at skabe en ånd, hvor der plads til det historiske, det nye og sjove: »Vi smadrer det hele med god stemning hver gang. Vi kan bruge næsten ethvert byrum, men det fungerer rigtig godt, når der ligger noget historie bag. For os er det en grundregel, at tingene skal være brugt. Det må gerne se slidt ud, for så skal man ikke passe på - og det bliver for kedeligt, hvis man skal,« mener han.

Oprørstanken i light

Fleurquin forklarer, at festivalen blev navngivet Distortion, fordi det skal signalere en form for forstyrrelse - både af dem, der deltager, og af byen: »Det er den visuelle og den audiotive følelse. Når du fester, hvor det hele svinger, og du er lidt halvstiv, så bliver ens hørelse og syn 'distorted', så vi bruger egentlig et teknisk ord til en følelsesmæssig forstyrrelse. Derudover går vi også ind og forstyrrer de forskellige bydele,« forklarer han.

Det stemmer overens med Henrik Reehs holdning til Distortion. Han mener, at det er en nytolkning af 50'erners parisiske situationisme. Her eksperimenterede man med opfattelser af byen og gik imod det etablerede: »De havde set tegninger over, hvordan en typisk pariser bevægede sig i byen og var forfærdede over, hvor ensformigt det var. De ville ud og se noget virkeligt selv, så om natten tog de ud til de folkelige proletariske områder for at se byen fra en anden side. Det kaldte de 'psykogeografi' - at opdage sig selv gennem byen. Det eksperiment har været kendt i 30 år, men for 10 år siden begyndte man at interessere sig for det. De benyttede sig derudover af begrebet dérive - at komme på afveje. Jeg er sikker på, at Distortion bygger på den slags.«

Han pointerer dog en central forskel, for Distortion fungerer paradoksalt nok kun under etablerede forhold: »De dyrker det antietablerede, men det er også helt institutionaliseret, vil jeg sige. Hvis de ikke opfører sig ordentligt, får de ikke lov til at gøre det næste år. Det er både en art kritisk ideologi, men det passer perfekt på, hvordan byer brander sig for tiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer