Læsetid: 2 min.

Flyvende grise i frost

Årets Reumert blev uddelt i går aftes - til bevingede og blodige teatre fra hele landet
Årets Reumert blev uddelt i går aftes - til bevingede og blodige teatre fra hele landet
10. maj 2010

Skal man virkelig være skuespiller ved Det Kgl. Teater for at få en Reumert? Nej. Men lige i år faldt valget til bedste mandlige og kvindelige hovedrolle altså på Søren Sætter-Lassen og Signe Egholm Olsen - og årets bedste forestilling blev Richard III, også på Det Kgl. Teater.

Derudover har feltet for Årets Reumert været meget spredt, også geografisk set. Årets store, lille forestilling gik til Historien om alt med Flyvende Grise og Jomfru Ane Teatret fra Aalborg. Og årets musikteater/show gik til High School Musical II på Fredericia Teater - og årets danseforestilling til Frost fra Dansk Danseteater. Årets biroller gik desuden til Merete Voldstedlund på Aarhus Teater og til Morten Burian på Husets Teater og Svalegangen. Og både dramatikerpris og scenografpris gik til mændene bag Ingen møder nogen på Husets Teater, Peter Asmussen og Edward Lloyd Pierce.

I Reumert Juryen er vi 12 medlemmer, så intet er givet undervejs. Men det er da tankevækkende, at kun én ud af årets 10 talentpriser gik til Det Kgl. Teater. Fødekæden inden for teatret går egne veje, sådan som også den nye teatervisionsrapport antyder det. Reumert er bare én fortolkning af dansk teaters alsidighed.

Fakta: Årets Reumert-priser

- Årets forestilling: ’Richard III’, Det Kgl. Teater
- Mandlige hovedrolle: Søren Sætter-Lassen, ’Richard III’, Det Kgl. Teater
- Kvindelige hovedrolle: Signe Egholm Olsen, ’Bygmester Solness’, Det Kgl. Teater
- Mandlige birolle: Morten Burian, ’Uterus’ på Husets Teater og ’Besættelse’ på Svalegangen
- Kvindelige birolle: Merete Voldstedlund, ’Petra von Kants bitre tårer’, ’Undskyld, gamle...’ og ’Noras Sønner’ på Aarhus Teater
- Danser: Caroline Cavallo, ’Dances at a Gathering’, Den Kgl. Ballet
- Sanger: Ann Petersen, ’Ariadne på Naxos’, Den Kgl. Opera
- Instruktør: Rune David Grue, ’Pornografi’ på Aalborg Teater samt ’Forbrændt’ og ’Ulysses von Ithacia’ på Det Kgl. Teater
- Scenograf: Edward Lloyd Pierce, ’Ingen møder nogen’, Husets Teater
- Dramatiker: Peter Asmussen, ’Ingen møder nogen’, Husets Teater Børne/ungdomsforestilling: ’6 P LR K’, Teatret st.tv. og Nørre­gaards Teater
- Opera: ’Livlægens besøg’, Den Kgl. Opera
- Musikteater/show: ’High School Musical II’, Fredericia Teater
- Store, lille forestilling: ’Historien om alt’ og ’Flyvende grise’, Jomfru Ane Teatret
- Danseforestilling: ’Frost’, Dansk Danseteater

Fakta: Årets talenter

- Skuespiller Johanne Louise Schmidt, ’Libertineren’, GrønnegårdsTeatret
- Skuespiller Mads Rømer Brolin-Tani, ’The Ancient Mariner’, OIM
- Scenograf Johanne Eggert, ’Koldere end her’, Team Teatret
- Skuespiller Thomas Hwan, ’Pornografi’, Aalborg Teater
- Skuespiller Merete Mærkedahl, ’Syg Ungdom’, Aalborg Teater
- Skuespiller Mikkel Løvenholt Reenberg, ’Fordampet’, Jako-Bole Teatret
- Instruktør Daniel Rylander, ’Valkyrien’, Teater Momentum
- Skuespiller Signe A. Mannov, ’Besættelse’, Svalegangen
- Sanger Ludvig Lindström, ’Figaros Bryllup’, Det Kgl. Teater
- Sanger Louisa Yaa Aisin, ’von Scholten’, Folketeatret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu