Læsetid: 2 min.

Hippie-liberalister

Ifølge en af de liberale hovedtænkere har de liberale meget til fælles med hippierne. Meget mere, end man lige går og tror
Happening. Kærlighedens sommer i Kongens Have i 1967, hvor blandt andet  Steppeulvene spillede gratis koncerter, såkaldte Loveins.

Happening. Kærlighedens sommer i Kongens Have i 1967, hvor blandt andet Steppeulvene spillede gratis koncerter, såkaldte Loveins.

John Stæhr

14. maj 2010

De borgerligt-liberale tænketanke knopskyder lystigt i disse år. Cepos, Trykkefrihedsselskabet, Fri Debat, og hvad de nu alle hedder, som først og fremmest slår sig op på at kæmpe for den ubetingede frihed og ytringsfrihed. Der tænkes nye tanker, professionelle kommunikationsmedarbejdere spytter pressemeddelelser ud om alskens emner. Fælles for den mangfoldighed er, at de har lukket sig inde i et hjørne af verden, hvorfra alt betragtes. På sin egen måde er det lige så sekterisk som i 1970erne og 80erne, med den radikale venstrefløj med alle sine fraktioner og idiosynkratiske måder at se verden på. Vil du have en forudsigelig holdning, så vend dig trygt mod en af tænketankene.

I den sammenhæng har jeg lige fået en ny udgivelse i hånden, nemlig Friheden flyver en debatbog om mangfoldighed, redigeret af Dennis Nørmark med bidrag af en lang række borgerlige tænkere. I den del af bogen, der hedder »Free your mind«, har Martin Ågerup, direktør i tænketanken Cepos, skrevet et lystigt bidrag med en såkaldt liberal tekstfortolkning af The Beatles og af ungdomsoprøret.

Ågerups tese, som jeg i udgangspunktet har sympati for, er grundlæggende at skelne mellem et 67- og et 68-oprør. For de fleste hænger de to årstal tæt sammen, men for Ågerup er der en verden til forskel. Mens 67-oprøret var et individualistisk orienteret oprør af hippier, der var stærkt antiautoritært i sit væsen, så var 68-oprøret en venstreorienteret, kollektivistisk bevægelse med stærke autoritære og voldelige tendenser.

Individ kontra statsmagt

Ifølge Ågerup var The Beatles ikke kollektivistiske og totalitære 68ere, men individualistiske 67ere. Gennem lemfældige tekstanalyser af en række markante Beatles-sange finder han frem til, at deres univers slet ikke er venstreorienteret, men borgerligt-liberalt. For Ågerup ligger vi under for en logik som følger: De liberale går i jakkesæt, Beatles gik ikke i jakkesæt ergo var The Beatles ikke liberale, men venstreorienterede. Og på lignende vis er de liberale omgivet af mange fordomme. Hippierne og de liberale har meget mere til fælles, end man lige tror, og begge kæmper for ytringsfrihed, kunstnerisk frihed, seksuel frihed og økonomisk frihed. Ågerups gennemgang af The Beatles rummer selvfølgelig også sangen Taxman, som ifølge ham primært er en protest mod den meget høje marginalskat på høje indtægter. Det fører Ågerup til en lang ekskurs om det voldsomme overgreb på borgernes frihed af statsmagten.

Med andre ord: når den liberale åbner jakkesættet, blottes dybest set et hippie-hjerte, men når det kommer til spørgsmålet om skat, så knappes jakkesættet lige så hurtigt til igen, og ryggen rettes, for ingen skal komme og tage pengene fra mig, i hvert fald ikke statsmagten.

Denne konflikt mellem individ og statsmagt fik mig til at tænke på hovedpersonen i Kleists mest kendte fortælling Michael Kohlhaas. Kohlhaas er i den forstand arketypen på den borgerlige frihedskæmper mod den grundlæggende uretfærdige stat. På grund af en lille konflikt med den brandenburgiske stat og følelse af personligt overgreb ender Kohlhaas som en af litteraturhistoriens mest kendte terrorister. Måske skulle man ligefrem forslå, at navnet på den næste liberale tænketank bliver Kohlhaas. Så vidt jeg ved, er navnet ledigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Haha.
Den kan jeg sgu godt lide.
The Beatles er liberale.
Lige vand på min mølle, når jeg ikke kan fordrage ovennævnte POP-gruppe.
Jeg får sgu næsten lyst til at læse bogen, selv om jeg er venstreorrienteret.
VH Heidi Madsen.

Tom Paamand

Beklager Ågerup, men vi er en del, der fortsat er hippier (uanset alder!), fortsat kæmper mod "liberalisternes" omfavnelse - og i modsætning til Ågerup blev født i tide til at opleve lidt af denne interessante fortid.

Fint at artiklen beskriver Ågerups indsats som "lemfældige tekstanalyser", for hvis mandens logik er korrekt citeret, har den krævet en stor hammer. Ellers også er han for ung til vide, at også Beatles gik i jakkesæt - samt at de var en popgruppe med meget forskellige og individuelle holdninger. Og aldrig blev hverken udråbt til eller accepteret som deres generations talerør, eller hippiebevægelsens ideologer.

Hvad Ågerup har gang i, er en afskrift af gammel påstand, der kan findes overalt på nettet...

der er jo nok noget om snakken:
har ladet mig fortælle at mange af budskaberne
fra de liberalistisk politikere bedst ( kun ? ) forståes hvis man jævnligt intager speed eller coke.

-------------------

Narko er opium for hippierne.

Jeg kan ikke forstå den der trang til at hæfte autoritære og antiautoritære bevægelser sammen med en bestemt politisk observans i højre-venstre traditionen (som i øvrigt er en enormt forældet måde at anskue tingene på - den hører koldkrigstiden til!).

Der findes autoritære og antiautoritære på begge sider.
Selv er jeg antiautoritær og stemmer som regel rødt - jo, Ågerup, vi findes, og i stort antal!
Det kan også eksemplificeres ved, at jeg som helt ung var lynende uenig med Uffe Ellemann om en forfærdelig masse ting, men idag med glæde læser hans blog, fordi han trods alt besidder en sund antiautoritær åre - i modsætning til nutidens generation af politikere inde på borgen, både på venstre og højre.
Det autoritære er bestemt farligt - og hører ikke nogen steder hjemme. Hverken til højre eller til venstre.

Slettet Bruger

”Der er ikke én frø, ikke én fugl, ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik”, vistnok sagt af det forvoksede blomsterbarn, som også var dybt inspireret af Lennons bare tæer og fredstanker.

En uge i sengen eller 7 år med df. Der er vist ikke den store forskel her. Hvor nogle sidder i rundkreds og ryger hash foretrækker åndsbrødrene blot firkantspædagogik, rødvin chantning af dagens børskurser.

Peter Andersen

Han kan faktisk have lidt ret i det han siger, men kun lidt vel at mærke - husk på at der også findes liberale anarkister, det handler bare om hvordan man vælger at anskue verden.

Michael Skaarup

i virkeligheden er bekvemlighedsliberalisterne i Cepos bare wannabe skabshippier...

Ift. det autoritære element, synes det vokse på både højre og venstrefløjen.
Omend at venstrefløjen er ønsker at frigøre mennesket, synes højrefløjen i højere grad at bekymre sig om kapitalens frigørelse.

Dog er venstrefløjspartierne (igen) begyndt at ville begrænse menneskets frihed, så vi passer ind i politikernes reduceret virkelighed(sopfattelse), som de kender fra de evigt hyppigere meningsmålinger.

"Sidder på en bombe i et S-tog. & drømmer mig tilbage til dengang i de ligeglade tressere hvor blomster var symboler. på de samme ting som bomber er idag ..." - C.V. Jørgensen.

Thorsten Lind

...de må ha´puttet noget i kaffen - hos Cepos!

Men det er da glædeligt, at den store tænker Martin Ågerup, er Beatles-fan ( er han hvalrossen?)

Men Men, der er andet i livet, end politik og ismer,
så monstro Martin har fået den galt i halsen........?
(kaffen altså + alt det andet´med hippierne..........)

Den sidste udløber af hippie-bevægelsen var vel egentlig: no future generationen,
og AFR var vel egentlig den der kom allertættest på at virkeliggøre deres forventninger.

Markus Lund

Haha, liberal my ass! Hippierne grundlagde den moderne anarkisme, der er individfokuseret men på samme tid kollektivistisk. Det har ikke en skid med liberalisme at gøre. Det var grundlæggende set et opgør med de autoritære tendenser på venstrefløjen, men stadig med samme mål: det socialistiske samfund. At de så endegyldigt valgte at lukke omkring sig selv (Christiania) og opgive kampen for yderligere frigørelse af masserne er selvfølgelig kun beklageligt. Vi så starten af en voksende godsindet radikalisering der desværre endte med at gå i sig selv igen.

Markus Lund

@Peter Andersen
"Han kan faktisk have lidt ret i det han siger, men kun lidt vel at mærke - husk på at der også findes liberale anarkister, det handler bare om hvordan man vælger at anskue verden."

Nej, det gør der ikke, det er de borgerliges misbrug af en antiautoritær, socialistisk ideologi med rødder i arbejderklassen. Så vidt jeg ved foretrækker de fleste af denne støbning (såkaldte 'anarko-kapitalister') også at kalde sig libertarianere, i og med at et samfund med en fælles valuta nødvendigvis kræver at være på statslige hænderm, så deres utopi om 100% marked og 0% stat (og deraf fravær af demokrati, altså markedsdiktatur) kan desværre ikke realiseres. Det har ikke en skid med frihed at gøre. De højreliberale tænker først og fremmest kun på kapitalens frihed.

Peter Lauritzen

Manden har jo fuldkommen ret. Hippiebevælglsen var upolitisk og udelukkende et oprør mod det borgerlige samfund og dets normer, som dengang snørrede os ind som et korset.
Politiseringen kom rigtigt først senere isør med studenteroprøret på Sorbonne, som ogsøbredete sig til Tyskland og København.
At de liberale vil tage flower power tiden til indtægt er søgt. Ingen tænkte dengang på at kalde sig liberale.

jeg er helt enige i at de borgelige liberale IKKE skal pynte sig med præfiksen Hippy. Det er for meget forlangt af den generation som lever idag måske ligefrem i pensionsalderen men vores idealer blir aldrig gammel. Det var også et politisk opgør idet vores samfund er og var topstyret af finansielle interesser, Ja synd og skam at Christianitterne gav op men kan man ikke forstå det? Jeg kan. Fred og Ro for slige liberale kapitalister

Claus Rasmussen

Jeg synes der er noget om snakken. At CEPOS manden så kører den helt ud over kanten, er noget andet.

Er I gamle nok til at huske alle de tossede sekter på venstrefløjen i 70erne ? Og hvordan de troede at hele verden kunne forstås udfra Marx ? Så tag lige en tur herover: www.180grader.dk . Jeg får tit et syret deja-vu, når jeg bevæger mig rundt dér.

Peter Lauritzen

Jeg er selv gammel nok til at huske, hvordan hippiebevælgelsen blev infiltreret af politik. Fri kærlighed og frit sind blev til kampen mod kapitalismen og "udbytterne". Vi købte New musical express og, hed det ikke, Superlove og læste Hesse og Marcuse.
Senere blev det til Che og Ho og kritisk marxistisk samfundsanalyse.

Anarko-kærlighed: Kærlighed uden nogen overhoveder, kan jo nu (desværre) ikke komme dumpende ned fra himmelen, derfor blev det: en også politisk kamp.

læs evt..

Jonh Mogensen: karl og ann-cathrin.

Martin Vindum

Kan egentlig godt li opdelingen med 67 og 68, årstallene er bare eksemplificatorer og egentlig ikke direkte årstalsbestemt
Hippie ( den ægte ) havde jo intet med bestemt politiske doktriner at gøre, mere med et nok naivt, men dejligt befriende budskab, opgør med autoriteterne, og fri kærlighed etc tec
Dette var selvfølgelig en platform for at mange venstre-orienterede partier kunne danne grobund i disse unge mennesker.
Men sæt jer nu ned, sæt Jimmi Hendrix's udgave a Stars banggled banner på cd'n lyt til musikken, mærk vreden ( vel næppe fortolket bedre og mere sublimt end i Jimmi's fortolkning ) den er også forklaringen på ungdomsoprøret, hør Jimmi's guitar symbolisere bombningerne i Vietnam, men samtidig også et trist farvel til en smuk drøm om summer of love.....
Ja tænk hvis det var lykkedes...

Peter Lauritzen

Ja, desværre blev den også til et tegn på Jimis kommende død, men absolut en milepæ li musikhistorien.
I det hele taget var musik en vigtig del af hippiebevægelsen, også i Danmark med Steppeulvene og senere Ache, Alrunes rod, Burnig Red Ivanhoe osv.
Og måske skal man heller ikke glemme stofferne.
Jeg bliver fyldt med nostalgi ved tanken om unge piger uden bh, beat og bevidsthedsudvidende stoffer. Sågar om Jørgen Mylius og Efter skoletid.

jeg syns da meget er lykkedes Martin Vindum. Se på al det vi nu er nød til at kritisere men som kørte som smør igennem 70'erne 80'erne med den "socialpædagogiske revolution" med et snert af medmenneskelig psykologi sådan lidt råt udtrykt. Det var kærlighed til vores medmennesker som vi Hippier praktiserede ved at gå imod autoriteterne. At det så senere fik grobund i Venstresocialisterne gjorde ikke noget for jagten på utopier udvikler oftest positivitet som i dette tilfælde hvad der nu slår igennem med en forstærket venstrefløj i politik som immervæk "styrer" dette land.
Vi har ikke danset om blomsterbedene forgæves. Sådan ser jeg det.

Fr. Hansson

tågerup har fået det gale ben ud i livet !

Falder han mon ned på jorden , hvis vi tager alle de fradrag samfundet stiller til disposition fra ham ?
man tænker kejsertanker i cepos -
men har stadig ingen tøj på !!

Gorm Petersen

Hippie-tiden var ikke meget andet end en tværkulturel tolerance, hvor mennesker med vidt forskellige holdninger kunne enes om at ryge på en chillum, der indeholdt et rusmiddel, der forøgede evnen til at "se en sag fra flere (=uendeligt mange) sider".

De ikke-liberalistiske fraktioner inden for det Radikale Venstre er nok hvad der kommer nærmest en slags arvtager til den tids multi-religiøse multi-ideologiske feststemning.

På et besøg på Christiania i 1975 hørte jeg historien om deres "vindmølle-værksted":

For nogle år siden besluttede 2 gutter sig for at finde et stykke træ til at snitte en møllevinge af. På den første spadsertur fandt de ikke det rette stykke træ.

Rygtet ville vide, at de flere gange om året gik en ny tur - men at det endnu ikke var lykkedes at finde det rette stykke træ.

Ikke at de aldrig fandt træ, men at der hver gang var akkurat lige så mange argumenter der talte imod, at det var det rette stykke træ, som at der talte for.

Dyb visdom er sjældent produktiv.

Det termiske system rummer utvivlsomt den højeste visdom (flest bit pr. kubik-millimeter) men det kræver maskiner til bortkastning af information (computere og hjerner) at skære igennem og træffe en beslutning.

Lars Peter Simonsen

Musikken, der ledsagede og inspirerede til oprør, Bob Dylan. f. eks,, havde rod i den amerikanske folkemusik, og mange af dens udøvere haved forbindelse til de amerikanske fagforeningers kamp for bedre arbejdsforhold. (At disse så senere blev infiltreret af mafiaen er en anden historie.) amnge sf disse udøvere havde forbindelse til, eller var ligefrem medlemmer af det amerikanske kommunistparti, og fik deres karrierer ødelagt af Joe McCarthy's heksejagt. Pete Seeger, f.eks er vist stadig kommunist. Så man akal ikke underkende den politiske indflydelse på hippiebevægelsen. Martin Tågerups udgydelser kan jeg ikke ta' alvorligt, og at kalde ham for en hovedtænker er en fornærmelse mod alle seriøst tænkende mennesker.. Hans eneste agenda er af fylde lommerne. En anden af CEPOS-drengene, Christopher Arzrouni, mener f. eks. at et af de væsentlgste bidrag til litteraturen er " Det lille hus på prærien". Der har vi så lissom det åndelige/intellektuelle niveau hos disse CEPOS-drenge...

@peter lauritzen

Sikke noget sludder. Kærlighed behøver ingen overhoveder. Kun to mennesker.

-------------------------------------

Ikke desto mindre er der jo nogle der mere/mindre direkte nu er kærlighedernes overhoveder, eller som søger at blive det:

Ulejligede du dig med at finde:

John Mogensen: Karl & Ann-cathrin,

og læse teksten ?

så ville meningen blive tydeligere, og forklare meget om
hvorfor hippierens kamp for at sætte kærlighederne frie, blev politisk.

Peter Lauritzen

Kim Gram, Dansktoppen var bare ikke in blandt hippier og beatnicks, men nu har jeg læst sangen og teksten er da helt fin, men det var musikken ikke.
Desuden udkom så vidt jeg husker nogle år senere (vist i begyldelsen af halvfjerdserne).
Desuden tror jeg aldrig at Bob Dylan, som heller ikke just var repræsentant for hippiebevægelsen, men mere for en politisk folkmusic, var kommunist.
Men den "folk music", som han og Joan Bayes repræsenterede, var kun et parentetisk bidrag (som godt nok accepteredes).

Peter Lauritzen

Når jeg tænker påtidens betydende musik så først og fremmest på Jefferson Airplane,Grateful Dead eller Iron Butterfly og selvfølgelig den engelske bluesrock John Mayall, Fleetwood Mac, Cream ....

Det er jo desværre også lidt mere alment end kun lige John's tekst: de i samfundsgrundlagene materielle (i praksis) begrænsninger, som nogle systemer og mennesker sætter for friere kærligheder. Derfor blev kampene politiske,

og selv om gummier jo er lette at skaffe her i landet er mennesker stadig begavede med tænkevner - også fremadrettede - såsom hvis parret ved: at de aldrig vil kunne skaffe penge nok til en fælles bolig osv., hvilket jo kan påvirke den erotiske lyst, selv i nu'et; vi mennesker har svært ved sådan lige at: kun leve i nu'et ("det er bagsiden ved vore tænkeevner ), selv om kommende forventelige sorger ikke altid bør tages på forskud; og så er det jo fristende at sætte sådanne tænkeevner ud af spillet ved brug af øl/ stoffer af hensyn til erotikken,

bolighajer, kærlighedesbegrænsende samfundsindretninger og/ eller de som vil være kærlighedernes overhoveder, forsvinder desværre bare ikke ude i virkeligheden; selv om stofferne kan få en til at glemme alt om de uheldige omstændigheder.

Påtænkende det følgende burde det ikke være så svært at forstå, hvorfor så mange hippier ret hurtigt søgte at gøre oprørene politiske eller endda politiske
og videnskabelige:

Om noget som kun meget få nu - og færre og færre har/tager i nævneværdige omfange:

Ejendomsret =råderet: over kapital,

som jo er: magten til at bestemme i hvilke retninger andre(!)
mennesker's selvudviklinger ikke skal
gå og i hvilke retninger deres selvudviklinger skal gå !
( hvilket som oftest vil medføre: at de mange mennesker som oftest især sættes til at arbejde for især kapitalen's tilvækst, og/eller: direkte eller indirekte: den tilvækst's vedvarenhed's nødvendige forudsætninger ).