Læsetid: 3 min.

Hvor bliver kvinderne af?

Ny rapport om svensk film undersøger, hvorfor kvindelige instruktører stadig er underrepræsenterede trods flere års filmpolitisk fokus på ligestilling
31. maj 2010

»You Cannes Not be Serious!« var reaktionen fra en række kvindelige filmskabere verden over, da filmfestivalen i Cannes tidligere på året offentliggjorde sit konkurrenceprogram blottet for film instrueret af kvinder. Efter eufori i kølvandet på Oscar-succesen for Kathryn Bigelows The Hurt Locker i marts mente mange, at man nu ville se flere kvindelige instruktører sætte en dagsorden. Derfor slog det desto hårdere at se de 18 titler i Cannes-konkurrencen markere, at der ikke havde været noget at komme efter blandt verdens kvindelige filmskabere.

Svenske erfaringer

I svensk film har man siden filmaftalen fra 2006 haft en erklæret intention om at prøve at få andelen af kvindelige instruktører, manuskriptforfattere og producenter op på 40 procent. En aktuel rapport om 00-tallets instruktørdebutanter og ligestillingen fra Det Svenske Filminstitut samler op på de seneste års indsatsområde i spillefilmregi. Her fremgår det, at det trods de filmpolitiske intentioner ikke er let at få kvinderne markant på banen.

Tallene viser, at kvinder i årene 2000-2009 gennemsnitligt har instrueret 19 procent af de svenske spillefilm. Der er en svag tendens til flere kvindelige instruktør i 2007-2009, men alt i alt betragtes tallene som skuffende. Derfor forsøger rapporten at kortlægge instruktørernes baggrund og vej til filmen for at undersøge, om mænd og kvinder har forskellige karrieremønstre. Med fokus på de svenske spillefilmdebutanter kan man bl.a. erfare, at gennemsnitsalderen for en debut er overraskende høj; efter 2005 har gennemsnittet været 37 år for mænd og 42 for kvinder.

Kvinder på vej

Det fremgår også, at der er forskel på mandlige og kvindelige instruktørers baggrund inden debuten. Mens en række mænd har brugt brancheerfaring som en adgangsbillet til spillefilmen, er det sjældnere blandt de kvindelige instruktører.

Rapporten diskuterer også forholdene i hhv. svensk film og teater, da teaterscenen har markant flere kvindelige instruktører end filmverdenen. Som det fremhæves, lader det ikke til at være instruktørstolen, som er en udfordring, men snarere filmmediet eller rammerne omkring det.

Trods de generelt skuffende tal fra de forgangne 10 år i forhold til de erklærede målsætninger klinger rapporten ud på en formodning om, at udviklingen trods alt går den rigtige vej. F.eks. er der de senere år kommet flere kvindelige elever på filmskolerne, og der er 23 procent kvinder blandt spillefilmdebutanterne, som forhåbentlig har flere film på vej.

Mere end filmpolitik

Blandt de centrale pointer i rapporten er, hvor få kvinder som arbejder sig frem til instruktørstolen i branchen. Man kan ændre de filmpolitiske rammer og filmskolernes organisering med et kønspolitisk sigte, men det er sværere at præge strukturerne i en branche, hvor mænd i langt højere grad arbejder sig op fra produktion til produktion.

Rapporten lægger derfor op til en bredere diskussion af den svenske filmscene end blot de filmpolitiske rammer. Det mener Katrina Schelin fra det danske netværk af Women in Film and Television er oplagt, fordi diskussioner om køn alt for let kun kommer til at handle om statistikker over færdige film. Hun hilser den svenske rapport velkommen som debatoplæg i dansk regi. WIFT udarbejdede i 2004 rapporten Køn og arbejde i film og TV 1999-2002 og søger i øjeblikket midler til at lave en ny analyse af den aktuelle filmscene. Ifølge Katrina Schelin stod kvindelige instruktører i 2009 bag 20 procent af de danske spillefilm. Tallet tegner til at blive det samme for 2010.

I Cannes var Susanne Biers Hævnen blandt de godt sælgende titler på markedet, Lone Scherfig har i år haft både national og international succes med An Education, og Pernille Fischer Christensens En familie får snart premiere herhjemme. Klagesangen fra Cannes ligger ikke umiddelbart lige for i dansk film, men som Katrina Schelin pointerer, er den svenske rapport et eksempel på, at det kan være interessant at komme bag de kendte navne og undersøge, hvordan det står til i vækstlagene og på rekrutteringsfronten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tine Byrckel

Måske fordi kvinder kan have lyst til at fortælle historier på en anden måde, og at det er mænd der oftest sidder og deler pengene ud til projekter?