Læsetid: 3 min.

Manuskript-forfatteren er den nye instruktør

Filmforskningen har været blind for alt andet end den færdige film og instruktøren. Men manuskriptforfatteren er måske på vej til at blive en stjerne, der kan starte projekter, mener Eva Novrup Redvall, der i sin ph.d.-afhandling har undersøgt den kreative proces bag danske filmmanuskripter
Eva Novrup Redvall arrangerer for tiden den årlige internationale konference   Screenwriting Research: History, Theory and Practice, der i år finder sted i Danmark   9.-11. september på Københavns Universitet Amager.

Eva Novrup Redvall arrangerer for tiden den årlige internationale konference Screenwriting Research: History, Theory and Practice, der i år finder sted i Danmark 9.-11. september på Københavns Universitet Amager.

Kristine Kiilerich

12. maj 2010

»Jeg har været med i hele processen og lavet interview med Per undervejs. Annette og Kim syntes, at det var utrolig lærerigt med et blik udefra,« siger Eva Novrup Redvall, der torsdag forsvarede sin ph.d.-afhandling om danske filmmanuskripter.

Per er Per Fly. Annette hedder også K. Olesen, og Kim er Fupz Aakeson. Det er ikke en selvfølge, at man er på fornavn med Danmarks filmspidser, fordi man skriver ph.d. om film. Men Eva Novrup Redvall, der også er film-anmelder her på avisen, har brugt mange måneder på at følge den kreative proces bag manuskripterne til to nye danske film. Lille soldat instrueret af Annette K. Olesen med manuskript af Kim Fupz Aakeson og Kvinden der drømte om en mand, instrueret af Per Fly med manuskript af Dorte Høgh. Ud over de to hovedcases har hun interviewet andre danske manuskriptforfattere om deres rolle og opfattelse af processen.

Filmforskning i Danmark drejer sig oftest om den færdige film. Om handlingen, billederne og iscenesættelsen. Det skyldes blandt andet, at filmforskningen på universitetet, i modsætning til mange andre lande, er adskilt fra filmskolen og dermed den kreative proces. Og så er det selvfølgelig besværligt at skrive om alt det, man ikke bare kan se på dvd'en.

»Hovedgrunden til, at forskning i manuskriptskrivning er så sjælden, er, at det tager vanvittigt lang tid at lave. Og så kræver det en utrolig tillid fra de medvirkende. Det er en sårbar proces at lave film,« siger Eva Novrup Redvall.

Fordi filmteorien er vokset ud af litteraturteorien, har filmforskningen undersøgt, hvordan vi forstår film, snarere end hvordan de bliver til, mener Eva Novrup Redvall.

»Og så har vi stirret os blinde på auteuren. I litteraturen er der en forfatter til en bog, men film er anderledes. Det er en lang proces, hvor mange mennesker og elementer indgår, og projektet ændrer sig hele tiden. Det kræver også andre forskningsmetoder,« siger hun.

De gør det bare

»Filminstituttet har vist stor interesse for projektet, fordi de gerne vil have en bedre forståelse af, hvordan skriveprocessen fungerer. Min undersøgelse kan også give nogle konkrete ideer til, hvordan man kan bruge for eksempel improvisation og andre redskaber undervejs.«

- Så filmverdenen har ikke vidst, hvordan man laver manuskripter, de har bare gjort det?

»Lad mig give et eksempel: Jeg talte på et tidspunkt med Mogens Rukov, der har manuskriptlinjen på Filmskolen. Her er en mand, hvis betydning for dansk manuskriptskrivning ikke kan overvurderes. Jeg interviewede ham om skriveprocessen, og hans udsagn kan koges ned til det vidunderligt diffuse 'enten lykkes det, eller også lykkes det ikke'. Der er brug for at få nogle flere ord på, hvordan processen fungerer.«

- Hvordan fungerer den så?

»Manuskriptskrivning foregår normalt i Danmark som et samarbejde mellem instruktør og forfatter, baseret på instruktørens idé og forfatterens håndværk. Det har skabt en opfattelse af, at den danske manuskript- forfatter er en praktisk håndværker, ansat til at hjælpe instruktøren med at forløse sin geniale vision,« siger Eva Novrup Redvall og fortsætter: »Men instruktørerne har i høj grad brug for forfatterne i den kreative proces. De har det tit svært med det skriftlige, det er ikke tilfældigt, at de arbejder med billeder. Og så har de brug for forfatterne til at træffe de første hårde valg og sortere fra i alle ideerne.«

Skift i selvopfattelse

- Kan det være anderledes, end at en film begynder med instruktørens idé?

»I USA har man en helt anden model, hvor tusindvis af håbefulde forfattere sender såkaldte spec scripts rundt i håb om, at der er en producer, der køber det. De mange forfattere, jeg har snakket med, kunne aldrig finde på at sende noget ind selv. Den danske model gør det svært for nye navne at komme til, fordi instruktøren oftest ringer til en erfaren forfatter,« forklarer hun og understreger, at billedet er begyndt at ændre sig.

»I fremtiden vil vi se flere projekter, der starter som et samarbejde mellem en manuskriptforfatter og en producent, der så sammen vælger en instruktør. I tv- serier skifter de som regel instruktørerne oftere end forfatterne, og det har givet forfatterne mere magt. Nogle enkelte er jo allerede blevet så store, at de kan starte projekter selv. Kim ringede jo for eksempel til Annette og sagde 'hvorfor laver du ikke en gangsterfilm?' Og det blev til Lille Soldat. I fremtiden vil vi se et skift i manuskriptforfatternes selvopfattelse fra håndværker til kunstner.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sten Victor

Man plejer at sige, at hvis en given film får succes, så er det får instruktøren, der får al hæderen. Derimod, er en given film noget makværk, så er det manuskriptforfatteren der får skylden.

Jeg er meget enig i, at manuskriptforfatterens position er stærkt undervurderet i filmbranchen. Det kan godt være, at ”filmen” er instruktørens værk… men det er ”historien” der er ” manuskriptforfatterens” værk. Denne forståelse er desværre ikke særligt udbredt i medierne, ej heller godt nok i filmbranchen.

Der skal i dén grad mere fokus på manuskriptforfatteren og hans rolle i filmbranchen. Og den danske filmbranche bør helt sikkert kigge mere på ”spec scripts” som man er stor tilhænger af i USA. Denne form for tilblivelse af manuskripter vil uden tvivl øge mangfoldigheden herhjemme. Man må ikke misforstå, at det ”kun” er en instruktør der kan tænke i billeder. Det kan, og SKAL, en manuskriptforfatter også for, at kunne sætte ord på de handlinger en given karakter foretager sig.

I fremtiden er det også mit håb og ønske, at der satses på langt flere filmprojekter, der starter som et samarbejde mellem en manuskriptforfatter og en producent, som så efterfølgende finder den rigtige instruktør.