Læsetid: 4 min.

Mindre Hollywood, mere politik på filmfestivalen i Cannes

Hollywood fylder ikke meget i det officielle program på årets filmfestival i Cannes. Det gør politik derimod
Michael Douglas er tilbage i rollen som Gordon Gekko i Oliver Stones 'Wall Street: Money Never Sleeps'. Her ses Douglas sammen med Shia LaBeouf. Filmen, der også har Susan Sarandon og Carey Mulligan på rollelisten, får først premiere i Danmark senere på året.

Michael Douglas er tilbage i rollen som Gordon Gekko i Oliver Stones 'Wall Street: Money Never Sleeps'. Her ses Douglas sammen med Shia LaBeouf. Filmen, der også har Susan Sarandon og Carey Mulligan på rollelisten, får først premiere i Danmark senere på året.

2010 Twentieth Century Fox

11. maj 2010

Det kan godt være, at filmfestivalen i Cannes i år åbner med Ridley Scotts revisionistiske Robin Hood, og at de to australske superstjerner, der spiller hhv. Robin Hood og Lady Marion, Russell Crowe og Cate Blanchett, kommer til byen for at kaste glans over 63. udgave af den sydfranske filmfest.

Men meget mere glitter og glamour er der ikke blevet plads til i år, hvor festivalchef Thierry Fremaux synes at have sat sig for at understrege, at Cannes er the place to be, vil man gerne vide, hvordan kunst- og verdensfilmen har det. Festivalens 2009-udgave var en af de bedste i adskillige år og havde en fin balance mellem det brede og det smalle, mellem det nye og det gamle og mellem kunst og købmandskab. F.eks. havde en håndfuld af årets bedste og mest omtalte film, deriblandt Lars von Triers Antichrist, Michael Hanekes Det hvide bånd og Jacques Audiards Profeten verdenspremiere i Cannes i 2009.

I år er det officielle program er spækket med ældre, etablerede auteurer - fra Manoel de Oliveira og Abbas Kiarostami til Takeshi Kitano og Jean-Luc Godard - og yngre, mindre kendte navne, som synes at træde i de store forbilleders filmiske fodspor, mens det Hollywood, der plejer at have en mere prominent plads både i og uden for konkurrencen, stort set er fraværende.

Bevidst politisk

Ud over Robin Hood og Ridley Scott, er Oliver Stone, Michael Douglas og Carey Mulligan klar med Wall Street: Money Never Sleeps, der er lavet på baggrund af den globale finanskrise og begynder, da den anløbne finansmand fra den første film, Gordon Gekko (Douglas), bliver løsladt efter en lang fængselsstraf. Mest interessant er dog, at Wall Street: Money Never Sleeps blot er én ud af en række politisk ladede film, der vises i Cannes. En anden amerikaner, Doug Liman, står bag Fair Game, der tilsyneladende fortsætter Hollywoods opgør med Bush-æraen.

Fair Game er baseret på virkelige begivenheder og handler om den CIA-agent, Valerie Plame (spillet af Naomi Watts), som blev afsløret af Wall Street Journal med hjælp fra præsident Bush's hvide hus i et forsøg på at sætte hendes mand, diplomaten Joseph C. Wilson (Sean Penn), i et dårligt lys. Wilson havde nemlig skrevet en kronik i New York Times om, hvordan Bush-regeringen efter hans mening havde manipuleret med efterretningerne om de masseødelæggelsesvåben, der skulle retfærdiggøre invasionen af Irak.

Fair Game er den eneste amerikanske film i årets hovedkonkurrence i Cannes, men den synes at bekræfte, at Thierry Fremaux og hans udvælgelseskomité i år bevidst er gået efter film med politisk indhold.

Algeriet og Carlos

I konkurrence er blandt andet også algiersk-franske Rachid Boucharebs Hors-la-loi - Uden for loven - der handler om Algeriets kamp for at gøre sig uafhængig af Frankrig efter Anden Verdenskrig. Det er den selv samme kamp, som blev så inciterende skildret i Gillo Pontecorvos Slaget om Algier (1966), og som Bouchareb elegant og engageret lagde op til i en af sine tidligere film, Ærens dage (2006), der handlede om de afrikanske soldater, som under Anden Verdenskrig kæmpede i den franske hær, men som franskmændene ikke ville kendes ved efter krigen.

Den franske filminstruktør Olivier Assayas, hvis seneste film i danske biografer var den eftertænksomme og poetiske Sommertid, er i et noget andet gear med sit nye værk, den fem timer lange tv-serie Carlos, der handler om den venezuelanske terrorist Ilich Ramirez Sanchez, bedre kendt som Carlos. Tv-serien, der vises på det store lærred i sin helhed i Cannes, skal nok vække opsigt, ikke mindst fordi Carlos selv, der har siddet i fængsel siden 1997, har prøvet at lægge sag an mod Assayas for med filmen at have krænket Carlos' biografiske ophavsret.

En nations selvforståelse

En række dokumentarfilm, en af dem dansk, tager også aktuelle, politisk kildne emner op til diskussion på festivalen. Charles Fergusons Inside Job bliver en slags akkompagnement til Oliver Stones nye Wall Street-film og fortæller om finanskrisen, der var den værste siden depressionen i 1930'erne.

Ferguson, der tidligere har lavet No End in Sight (2007), om den amerikanskkontrollerede invasion af Irak, er kendt for at gå til stålet, og selv om han ikke er pågående og personlig som Michael Moore, skulle Inside Job være en både bidsk og barsk film.

Og så er der selvfølgelig danske Janus Metz' Armadillo, en dokumentarisk skildring af danske soldater i krig i Afghanistan. Filmen deltager i sideserien Semaine de la Critique og skulle ifølge Carsten Jensen være en skelsættende film, der vil forandre måden, vi i Danmark ser på vores krigsdeltagelse. Forfatteren og samfundsrevseren skriver i et essay i filmmagasinet Ekko, at Armadillo er »større end en debatfilm og meget mere end en politisk bombe. Den er et jordskælv i en nations selvforståelse«. Det tegner til at blive en spændende filmfestival i Cannes i år.

Festivalen i Cannes begynder i dag og fortsætter frem til den 23. maj. Information er på plads i det sydfranske og rapporterer om både stort og småt i både avisen og på Twitter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu