Baggrund
Læsetid: 3 min.

Monsteret Fritzls liv på scenen

Joseph Fritzl, der holdt sin datter fanget i en kælder i 24 år og lavede syv børn på hende, har inspireret til stykket 'Blondinen, Brunetten, Svinet og Sengen'. Folkene bag stykket ønsker både at bryde tabuer og samtidig undersøge de psykologiske mekanismer, der gør, at tilsyneladende almindelige mennesker gør de mest uhyrlige ting ved deres børn og samtidig lever et pænt borgerligt familieliv
Victor Marcussen, Marijana Jankovic og Kathrine Høj Andersen er de tre medvirkende i stykket, der er inspireret af den uhyrlige sag fra Østrig, hvor en far spærrede sin datter inde i 24 år i sin egen kælder, mens hans kone og andre børn boede og levede uanende ovenpå.

Victor Marcussen, Marijana Jankovic og Kathrine Høj Andersen er de tre medvirkende i stykket, der er inspireret af den uhyrlige sag fra Østrig, hvor en far spærrede sin datter inde i 24 år i sin egen kælder, mens hans kone og andre børn boede og levede uanende ovenpå.

Miklos Szabo

Kultur
26. maj 2010

Joseph Fritzl var flere år om at bygge sin kælder. Angiveligt havde myndighederne givet ham tilladelse til at lave et beskyttelsesrum i tilfælde af en atomkrig. Og det var da også med henblik på at beskytte datteren, Elisabeth, mod omverdenens syndighed og dårlige indflydelse, at Fritzl i første omgang fik fjernet 17 læs jord og installeret el i underetagen. Men da han først havde fået datteren ned i kælderen, åbnede der sig en helt ny verden for ham: En underverden, hvor Fritzl bestemte. Atomkrigen kom aldrig, men beskyttelsesrummet virkede efter hensigten. Elisabeth kom ikke ud, og verden kom ikke ind. Desværre beskyttede kælderen ikke mod den biologiske krigsførelse, far Fritzl bogstaveligt talt førte mod datteren.

Fritzl i Østrig, Tønder i Danmark

Men hvordan ender en helt almindelig ingeniør med at låse sin datter inde et kvart århundrede og gøre hende gravid med ikke mindre end 7 børn? Det er blandt andet dét spørgsmål, der danner baggrund for teaterstykket 'Blondinen, Brunetten, Svinet og Sengen', der opføres på Teater Grob. Sagerne om Joseph Fritzl og Natascha Kampusch i Østrig, Tønder-sagen herhjemme og senest sagen om pædofile præster i den katolske kirke viser med al tydelighed, at omfanget af pædofili og incest er så stort, at det ikke længere kan benægtes. Ifølge Victor Marcussen, autodidakt skuespiller og en af folkene bag forestillingen, har udgangspunktet dels været et stærkt ønske om at bryde et tabu og dels været at undersøge begrebet overgreb:

»Det er cirka 10 procent af den danske befolkning, der har været udsat for incestlignende overgreb. Men hvorfor sker det?«

Skuespillerne ønskede at rejse et enkelt spørgsmål om et komplekst problem, nemlig, hvad er et overgreb? Det enkle svar er ifølge Victor Marcussen, når den ene part siger nej, og en anden part vælger at trodse det. I virkeligheden er problemstillingen mere sammensat:

»Vi har ønsket at undersøge selve den energi der ligger i overgreb. Vi har ikke bare villet lave en Fritzl-historie, selvom stykket er inspireret af sagen.«

På den måde er projektet gået ud på at udforske overgrebs-begrebet som en nærmest psykologisk tilstand, hvor både den krænkende og den krænkede indgår i et magtspil:

»Vi har lavet en historie, der måske i virkeligheden foregår inde i et hoved. Vi påstår, at der er en mand, der har mistet sin 12-årige datter. Eller det siger han, han har. I virkeligheden har han spærret hende inde i kælderen.«

Med en lidt lånt freudiansk tolkning, bliver manden i teaterstykket billedet på en far, der i kampen for at konservere sin datters uskyld, ender med at begå overgreb. Samtidig oplever han selv at blive krænket, da han møder en brunette, som ikke bare går til grænsen, men også gerne bryder den. På den måde ender han i et psykologisk spil, hvor grænserne mellem rigtigt og forkert langsomt udviskes.

MGP, pædofili og samfund

Selvom seksuelle overgreb stadig er tabu, har den store mediebevågenhed omkring de mere ekstreme sager været medvirkende til at få skeletterne ud af skabene, som Marcussen udtrykker det. Som eksempel nævner han den katolske kirkes skandalesag, hvor børn er blevet misbrugt, og hvor kirken bevidst har dækket over det. Han mener, at medierne både er en del af løsningen og en del af overgrebsproblemet:

»Når man sminker en 12 årig for at gøre hende sexet og sætter hende op på en scene til MGP, er det ren forretning. Der er ingen grænser, når det drejer sig om at tjene penge. Dét er også en form for overgreb.«

Victor Marcussen forklarer, at medierne samtidig har været med til at skabe en så stor lede og væmmelse over pædofile, at det nærmer sig hysteri:

»Det, der sker i samfundet lige nu er jo ad helvede til. Det er lige før, at mænd ikke kan tage deres børn op på skødet. På sigt kommer den angst for kropslighed måske til at skabe ligeså store problemer. Vi har jo også brug for fysisk nærhed.«

Med 'Blondinen, Brunetten, Svinet og Sengen' vil Victor Marcussen og medspillere udfordre publikum og invitere tilskuerne ind i Fritzls kælderunivers, hvor grænserne flyder og det psykologiske spil veksler. Det er vigtigt at inddrage publikum uden at skræmme folk væk:

»Vi bliver nødt til at tale om overgreb, og vi bliver nødt til at finde en måde at tale om det på. Spørgsmålet om magt og afmagt ligger i os alle sammen i forskellige relationer. Vi må bryde tabuet.«

'Blondinen, Brunetten, Svinet og Sengen' spiller på Teater Grob fra d. 6. juni >- 26. juni 2010

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her