Når musikken spiller

Kazuo Ishiguro forfører med melankolske noveller om kærlighed og musik
Kazuo Ishiguro forfører med melankolske noveller om kærlighed og musik
14. maj 2010

I Kazuo Ishiguros sidste roman, Slip mig aldrig (2005), leder hovedpersonen stædigt efter den melodi, hun dansede til som teenager, mens hun drømte om det barn, hun godt vidste, at hun ikke kunne få. Nogenlunde samme ærinde er alle fortællerne ude i i den britisk-japanske forfatters nye novellesamling, Nocturner, der netop er kommet på dansk.

Også her repræsenterer musikken et ideal, som virkeligheden ikke kan leve op til. Det understreges stærkest i samlingens første og bedste historie, »Crooner«, der udspiller sig i Venedig, hvor den polske indvandrer Janeck spiller guitar i flere af de bands, der optræder på Markuspladsen. Blandt publikum sidder en formiddag crooneren Tony Gardner, hvis plader Janecks mor satte mere pris på end både Frank Sinatras og Dean Martins.

Janeck introducerer sig og bliver kort efter overtalt til at akkompagnere Gardner i en serenade fra en gondol neden for fru Gardners hotelvindue. Da Janeck hører hende græde, mens hendes mand synger I Fall in Love Too Easily, tror han, at den romantiske mission er lykkedes.

I virkeligheden skyldes gråden lige det modsatte: Tony Gardner sang samme titel for sin kone på bryllupsrejsen 27 år tidligere, men nu har karrieren dikteret ham at finde en yngre kvinde, så hans comeback-planer kan få medieomtale

Rene blå toner

Også samlingens andre fire noveller er båret af den stille melankoli og de bittersøde toner, titlen refererer til. Venskaber dør, ægtefolk går fra hinanden, og de forspildte chancer hober sig op, det hele til tonerne af den let tilgængelige og nostalgiske musik, der som bekendt har det med gribe det brede, følsomme publikum om hjertet. »Jeg kan huske, hvordan jeg sidste sommer gik fra orkester til orkester og spillede Godfather ni gange på en eftermiddag,« som Jan fra Crooner udtrykker det.

Stemningen afspejles i samlingens enkle sprogtone, der også i Jørgen Nielsens fine oversættelse nærmer sig det dagbogsagtige, men naturligvis gemmer på alle de store følelser og den frustration, der tilsyneladende må fortrænges, hvis man vil overleve et liv, hvor musikken og/eller kærligheden ikke har leveret, hvad den har lovet.

En pointe fremragende fanget i novellen »Come Rain or Come Shine«, hvor fortællerens triste liv, hans to venners blødende ægteskab, en raseret lejlighed, en spændt stemning og en dårlig gryderet, danses væk til tonerne af April in Paris og minderne om den glade studietid, hvor netop den melodi gav håb om fremtiden.

Bortset fra et par farceagtige indslag (nævnte lejlighedsrasering samt en saxofonist med hånden oppe i en død kalkun) rammer Kazuo Ishiguro sine blå og lyriske toner blidt og rent hele vejen gennem Nocturner. Resultatet er fem litterære variationer over livets skuffelser og musikkens forræderiske og forførende magt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

• Kazuo Ishiguro
• Oversat af Jørgen Nielsen
• Gyldendal
• 224 sider
• 279 kr.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu