Læsetid 3 min.

Pippi Langstrømpe er queer

Pippi Langstrømpe rammer noget universelt i os ved hele tiden at turde skille sig ud fra mængden og være ligeglad. Med strittende fletninger, synlig hofteholder og en drengs frimodige opførsel er hun et sært kønsmiks, der sætter spørgsmålstegn ved vores normer, pænhed og konsensus-søgende måde at være på
Pippi Langstrømpe rammer noget universelt i os ved hele tiden at turde skille sig ud fra mængden og være ligeglad. Med strittende fletninger, synlig hofteholder og en drengs frimodige opførsel er hun et sært kønsmiks, der sætter spørgsmålstegn ved vores normer, pænhed og konsensus-søgende måde at være på
10. maj 2010

Pippi Langstrømpe er ni år gammel, bor alene i Villa Villekulla og går kun i skole for at få ferie. Hun er kort sagt en 'queer snegl', som adskiller sig fra majoriteten, der helst skal bo i en kernefamilie og gå i skole for at lære. Fordi Pippi er så anderledes, har cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, Tine Bruun, valgt at bruge hende i sit speciale, Pippi - en queer snegl, til at udvide den såkaldte 'queerteori'.

Queer har i ordbogen 22 betydninger, hvoraf de fleste handler om at være 'sær' eller 'mærkelig'.

»Vores samfund favoriserer det heteroseksuelle forhold, og vi har nogle ret klare definitioner af de to køn. Vi forholder os i udgangspunktet til alle som heteroseksuelle og som klart kategoriserbare 'mænd' eller 'kvinder'. Først derefter begynder man at skille sig ud, hvis man er noget andet. Det er queer- teoriens ærinde at påpege, at de antagelser skaber en snæver definition af normalitet, som faktisk ikke rummer alle. Jeg undersøger så, om man endvidere kan flytte queerteoriens fokus fra seksualitet og køn over til et bredere fokus på det normative paradigme, hvor der også er mange andre ting end kønnet, der definerer normer og normalitet,« siger Tine Bruun, der også er forfatter og journalist.

Ved hjælp af sociologen Michel Foucault og Astrid Lindgrens Pippi-værker peger Tine Bruun på, at boformer, familiemønstre og borgerlighed også spiller ind, når det kommer til majoritetens idé om egen normalitet.

Selv om specialets undersøgelse går på at brede queerteorien ud, foretager Tine Bruun dog også de køns- og seksualitetslæsninger, som queerteorien traditionelt benyttes til. Der spørger hun blandt andet ind til, om det er udklædning, karaktertræk eller vores idéer, som skaber kønnet.

Pippi viser lår

Til det er Pippi et oplagt eksempel, fordi hun ikke afspejler det typiske kvindeideal og dermed stiller nogle spændende spørgsmål til kønnet.

Tine Bruun fortæller, at Pippi ikke er rigtigt klædt på som en pige, men nærmere klædt ud som en pige.

»Hun har hofteholder og kjole på, men hofteholderen er ikke gemt under kjolen, den er synlig, og hun viser et stykke lår. Hendes fletninger er heller ikke bare almindelige, de stritter demonstrativt ud i luften. Det er, som om hun er en pige, der har fået forevist en pigeuniform og taget den på, men overhovedet ikke kan se, hvad den går ud på,« siger Tine Bruun og påpeger, at Pippis mor, Astrid Lindgren, også gik op i at skille sig ud fra normen i 1940'erne.

Iført jakkesæt og hatten på skrå forsøgte Astrid Lind- gren selv som ung at gøre op med billedet af kvinder som nydelige små piger.

»Selvom Pippi er et barn, er hun et sært kønsmiks. De mest genkendelige af hendes træk er f.eks., at hun er verdens stærkeste, stinkende rig, morsom, modig, frygtløs og antiautoritær. Det er alle egenskaber, som man ikke typisk forbinder med noget feminint, men med en dreng. Et af spørgsmålene i specialet er derfor, om Pippi er i drag,« siger Tine Bruun.

Universel appel

Pippi er i dag oversat til flere end 80 sprog, og det siger ifølge Tine Bruun noget om, hvor universelt hun taler til os. Pippi bekræfter os i, hvor normale vi er, gennem hvor aparte hun er. Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved vores normer, pænhed og konsensussøgende måde at leve på.

»Bare der er én person i landsbyen, som er mærkelig, er det noget, vi forholder os til og udstøder eller sladrer om. Det er interessant, at vi hele tiden har behov for at definere normalitet, og meget nødigt vil falde udenfor. Dér rammer Pippi noget universelt i os ved hele tiden at turde stille sig udenfor og være ligeglad,« forklarer Tine Bruun.

Selvom mange ønsker at skille sig ud fra majoriteten ligesom Pippi, fortæller Tine Bruun, at langt de fleste allerede som børn ønsker at være lige som alle andre.

»Der er en dobbelthed i os. Vi vil gerne være noget særligt og bemærkes for det unikke. Samtidig vil vi ikke være den sære; den, der stikker ud. Vi har nemlig en social kultur, der siger, at hvis man skiller sig for meget ud, gør det de andre utrygge, og så bliver man mobbet for det. Man bliver ikke hyldet. Medmindre man altså som Pippi konstant og skamløst hylder sig selv - netop for sin særegenhed,« siger Tine Bruun.

'Pippi - en queer snegl' er udkommet som bog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Aaen
Karsten Aaen

Jeg vil, som mand, vove at påstå, at den måde, pippi er pige på, er den måde, eller rettere det ideal, som kvinde-kønnet af i dag skal være på, eller leve op til snarere.

Piger og kvinder af i dag forventes nemlig at være både modige, stærke, udfordre grænser og autoriteter samtidig med at det også forventes af dem at de er frygtløse og måske også kan slås som drenge gør.

Fra mit udsigtstårn som introvert og det nogle kalder HSP (hypersensitiv) må det være på tide, at drenge og mænd som udfolder det man tradionelt har antaget at være 'feminine' eller 'kvindelige' kvaliteter får lov til at være det, dvs. får lov til at være omsorgsfulde, kreative, sjove, fjollede, musiske, og andre af de kvaliteter som kvinder (også stadig) forventes at være.

Sådan er min erfaring, er det bestemt ikke i Danmark i dag...

Brugerbillede for Ann-Charlotte Kjeldsen
Ann-Charlotte Kjeldsen

Pippi er min helt ! Det har hun været, lige siden jeg var en lille pige på 5 år, som svingede sig i gyngen og af hjertens lyst højlydt skrålede "Här kommar Pippi Langstrymp..."

Der er godt ved Pippi er jo netop det, at hun ER anderledes og klarer ærterne, fordi hun er anderledes, når alle de andre "normale" IKKE kan... og at hun ikke lyver, men er opfindsom, kreativ og modig.