Læsetid: 2 min.

Rockens chefarkitekt

Med sit orkester The Who ændrede guitaristen Pete Townshend måden rock kunne lyde på - og hvad den kunne handle om > 65 år
19. maj 2010

Få har forventet sig så meget af rock'n'roll som Pete Townshend - og få har givet den så meget til gengæld. Og få er vel i bund og grund blevet så skuffet over, at den i sidste ende primært viste sig blot at være en del af underholdningsindustrien frem for den ny > kunstart, nogle følte den besad potentialet til.

Gennem sit arbejde som guitarist og sangskriver i orkesteret The Who forsøgte Townshend i mange år at udvide grænserne for hvad man kunne og ikke med en gemen rocksang - uden at glemme at den skulle rocke.

Hans sans for struktur gør ham til en af rocksangskrivningens chefarkitekter. Som guitarist var han forgangsmand i brugen af feedback, og han ses som rockens mest stildannende rytmeguitarist, med et eksplosivt nuanceret spil og en udsøgt sans for avancerede, men uforglemmelige riffs.

Med the Who

Født d. 19. maj 1945 i det vestlige London ind i en musikalsk familie fik han sin første guitar som 12-årig og dannede med skolekammeraterne John Entwistle og Roger Daltrey forskellige bands, som med tilføjelsen af trommeslageren Keith Moon blev til The Who, hvis afsæt lå i den britiske subkultur mod (en forkortelse af 'moderns'), hvori speed, mode, scootere og amerikansk R&B spillede en afgørende rolle.

Den på en scene hyperdynamiske gruppe oplevede øjeblikkelig succes med en stribe fabelagtigt hårdtslående og melodiske > singler - alle skrevet af Townshend - såsom 'My Generation', 'Substitute', 'Im A Boy', 'Pictures of Lily' og 'I Can See For Miles'.

De var alle vellykkede forsøg på at sprænge rammerne for en rocksingle, hvilket førte til eksperimenter som 'mini-operaen' A Quick One While He's Away i 1966 og den stort anlagte rockopera Tommy (1969). Alle sangene på sidstnævnte holder, men plottet er uklart.

Det kan til gengæld ikke hævdes om hovedværket Quadrophenia, endnu en dobbelt-lp, som udsendt i 1973 omhandler en ung mods liv i årene 1964-65. Det blev endvidere til en spillefilm, som udsendt i '79 startede en mod-revival.

Udover de 11 studiealbums samt det løse - heriblandt et af verdens bedste livealbums, Live at Leeds (1970) - med The Who, har Townshend haft en blomstrende solokarriere og været en aktiv litterat, der har skrevet artikler, essays, anmeldelser, romaner og manuskripter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu