Læsetid: 5 min.

Sårn en bette pjosker, ikk' oss' ...

Information 65 år. Den røde prik indtager den røde løber og har gennem tiden optrådt som rekvisit og hovedrolleindehaver i bøger og på film. Og der er ikke tale om product placement fra Informations side. I så fald havde man nok valgt andre sammenhænge
Information 65 år. Den røde prik indtager den røde løber og har gennem tiden optrådt som rekvisit og hovedrolleindehaver i bøger og på film. Og der er ikke tale om product placement fra Informations side. I så fald havde man nok valgt andre sammenhænge
4. maj 2010

Information kan bæres som et smykke. For et par år siden havde avisen i forbindelse med et medarbejderseminar besøg af to unge mænd fra et reklamebureau. De skulle tale om Informations 'brand'. Det er stærkt, sagde de. Så stærkt, at nogle faktisk køber avisen uden at læse den. Den hænger blot i avisholderen eller sidder i jakkelommen og signalerer. Signalerer intellektualitet og politisk bevidsthed. Og humor vist nok - eller også husker denne skribent forkert. Som en slags forsvarsmekanisme.

Informations stærke brand har ført til adskillige optrædener i litteraturen og ved filmen. Nikolaj Lee Kaas' karakter vrider sig i filmen Sprængfarlig Bombe fra 2006, fordi Information har givet hans seneste film en dårlig anmeldelse, men han trøster sig med, at »der er jo ikke nogen, der læser den lorteavis«.

Filminstruktøren i Sprængfarlig Bombe er en parodi på Lars Von Trier, der ganske rigtigt fik en dårlig anmeldelse i Information engang, men det var nu ikke derfor, at Information spillede en lidet flatterende rolle i hans film Idioterne fra 1998.

Umiddelbart efter, at kollektivet af bevidst udspassende mennesker har gennemført et gruppeknald, møder en af beboernes fædre op. Han vil hente sin datter hjem. En ulideligt dominerende og arrogant mand, der taler til beboerne som om, de var, ja, idioter.

»Hvad er det den mand, han kan? Han kan da ikke tvinge nogen til noget,« råber én af de andre beboere i protest, mens faren beordrer den grædende datter til at hente sine ting og fører hende hen til bilen. I hans jakkelomme sidder Information. Markant tilstede og tydeligvis placeret, så den røde prik er synlig for enhver. Skuespilleren Anders Hove, der spiller den usympatiske far i udtrådte sko, slidt hvid t-shirt og krøllet jakke med revers, har senere fortalt, at det var ham, der fandt på at stikke Information i lommen. Han havde selv boet i kollektiv i 1970'erne, og dér skulle man helst læse Information, ellers var man at betragte som reaktionær. Temaet i Idioterne mindede ham om den tid.

Dannelse banket ind

Endnu en irriterende far optræder i Benn Q Holms bog Hafnia Punk fra 1998. Charlotte Månsson er aldrig rigtig kommet videre efter skolen. Sælger flasker for at kunne købe smøger, låner 1.000 kr. hos en ven og giver et knald, spiller i et band og går i hvidtjavset afghanerpels. Og så er der faren, der efterlader et aftryk af dårlig samvittighed og mindreværd i hendes lejlighed hver gang han er der. »Hendes far som altid 'glemte' Information, når han var på et af sine sjældne besøg i håb om at banke lidt dannelse ind i hovedet på hende.«

Personen Gustav i Kristian Ditlev Jensens erindringsbog Det bliver sagt fra 2001 har også ofte Information i jakkelommen. Altid inden for rækkevidde, så han kan slå teatertider op, når han vil og ikke mindst hvor han vil. Den forfængelige Gustav, der er en fattigrøv fra den kulturelle overklasse.

»Gustav må være en af de første politisk korrekte mennesker i Danmark. Han er medlem af Dansk Cyklistforbund. Han køber biodynamisk - og da i hvert fald kun uhomogeniseret mælk. Han abonnerer på avisen Information, som han læser med en selvhøjtidelighed, der gør, at det pludselig går op for én, at man faktisk aldrig tidligere har overvejet, at en avis kan være et smykke.« Og så var Gustav det virkelige menneske, der udnyttede Kristian Ditlev Jensen seksuelt fra denne var ni, til han 12 år gammel.

»Jeg har altid følt, at der var noget grotesk uhyggeligt ved hele idéen om en pædofil, der samtidig er uddannet antropolog på universitetet.«

Ufrihedens panser

Indtil videre har vi altså eksempler på en dominerende far, en manipulerende far og en pædofil antropolog blandt vore læsere...

Selv avisens egen musikanmelder Klaus Lynggaard har givet Information én over nakken. I hans ungdomsroman Victorias år fra 1986, der dog foregår i 1970'erne, harcelerer hovedpersonen, den rodløse og vildt forelskede Martin, over dansk politik, dansk politisk popmusik og danskhed in general.

»Somre der ikke var somre, vintre, der ikke var vintre. En tid, der står gråt, som gamle falmede avisbilleder, en støvets monotoni... valg, der ikke gav afklaring, mindretalsregering på mindretalsregering, et bange folk, det år tog det over en måned at danne regering; vi andre gik i skole, ville gerne lave verden om. Men hvordan... Ufrihedens bevidstløse panser - selv rockscenen var stendød. Og det var netop dér, vi søgte udfrielse, oplevelse, ekstase. Men det var lidt svært, alle de danske grupper lød som om de prøvede at sætte kronikker fra Information på vers, musikken var en bleg undskyldning for budskabet... undskyld, Budskabet.«

Tak til Gitte

Rapgruppen Malk de Koijn satte (heldigvis) ikke kronikker fra Information på vers. I stedet karakteriserede de journalistik i almindelighed og Information i særdeleshed som et produkt, der lever af borgerkrig og børneskrig på pladen Sneglzilla fra 2002 i nummeret »Sikoinerz«:

Skider paa om Information
de vil anmelde
Aviser tager priser, naar det
kommer til at vandhælde
Ud af deres æselører, timerne
de sover i
De havde ikke et job, hvis der
ikke var en borgerkrig
De lever af børneskrig, sig
hvad du vil
Jeg rapper, naar det klapper
og jeg slapper for at chill
For at chill, sagde jeg!
For at chill
Kan du sidde stille, sagde jeg,
sid stille!

Måske var det her i virkeligheden en dårlig idé... Det var jo en fejring af avisens fødselsdag, der gav anledning til at gennemgå ikonet Informations ikke ubetydelige tilstedeværelse i dansk kulturhistorie. På avisen diskuterede vi nødvendigheden af nærværende artikel:

»Der begynder at tegne sig et knapt så fedt billede af vores avis som en lille pjosker af en lorteavis, der kun læses af pædofile og terroriserende patriarker og skriver intetsigende, forudsigeligt og ufatteligt langtrukkent om borgerkrige og børneskrig. Måske skulle vi overveje det der element en ekstra gang,« påpegede en kollega.

»Vi har altid gjort godt ved at gøre ondt. Sådan er det at lave modstandsavis,« svarede en anden. Selvkritik er altid godt, især i en tid, hvor oplagstallet stiger stabilt, og forestillinger om udødelighed ligger lige for. Men som endnu en forsvarsmekanisme slutter vi rundturen med den røde prik hos Per Højholt. For det var vidst kærligt ment, da han kaldte Information for en 'bette pjosker' i digtet »Gittes monolog om dagbladet Information« i Gittes monologer og andre kvababbelser fra 1981.

Den alså mærk'lig, Susanne,
det er'en godt nok,
Information,
avis, ikk' oss',
du sku' ta' og se'en engang,
overhodet ikk' billeder,
man er nød' te' og læs' hel'
tiden,
du' sku' ta' og komm' ud og
se'en
jeg har'en endnu.
Jeg hade nær fåen en føl,
dengang, da han kom hjem me'en, Preben, ikk' os',
i lørdags, eller var'et fredag?
Nej, lørdag var'et.
»Hva er'et«, siger jeg så,
han had' bar' smidt'en på
kommoden.
»Information« siger han så,
han var hel' flov ve'en. -
Nejh, hvor var'en sød,
det sagde jeg altså oss'te
Preben,
'Preben, alså', sagde jeg,
»det ska' du da ikk'...
det da ikk' noget... den da sød!

Der blev citeret fra: 'Gittes monologer og andre kvababbelser' af Per Højholt 'Victorias år' af Klaus Lynggaard 'Hafnia Punk' af Benn Q Holm 'Det bliver sagt' af Kristian Ditlev Jensen 'Idioterne' af Lars Von Trier 'Sneglzilla' af Malk de Koijn 'Sprængfarlig Bombe' af Thomas Willum Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Alphabeat:har også været ganske tæt på:

We love this exaltation (woh-oh, o-o-oh)
We want the new temptations (woh-oh, o-o-oh)
It's like a revelation (woh-oh, o-o-oh)
We live on fascination

(We don´t read Information, var så lige den sætning der manglede).